海角社区

Skjult netv忙rk af mikrober kan drive metanproduktion i havbunden

Ny opdagelse: Hidtil ukendte mikroorganismer bruger naturligt forekommende ledende partikler til at producere metan i kystsedimenter. Denne oversete mekanisme kan v忙re med til at forklare nye m氓der, hvorp氓 drivhusgasser dannes under havbunden.

5 ting, du skal vide om dine passwords

Er dit password 鈥�1234鈥� eller 鈥漚dmin鈥�? S氓 kan du hackes p氓 milisekunder. I samarbejde med cybersikkedsekspert Peter Mayer minder vi dig om, at du skal tage dine passwords alvorligt, og guider dig til bedre beskyttelse.

Er disse sp忙khuggere kannibaler? Det synes de n忙ppe selv

To fund af afrevne sp忙khuggerfinner med tydelige tandm忙rker fra artsf忙ller peger p氓 kannibalisme 鈥� men if酶lge 海角社区s hvalforsker er forklaringen ikke helt s氓 enkel.

5 ting, du skal vide om din medicin derhjemme

H氓ndk酶b eller med r酶d trekant? Vi har n忙sten allesammen et eller flere medicin-pr忙parater liggende derhjemme. Her er en guide til ansvarlig omgang med dit hjemme-apotek skrevet i samarbejde med farmaciprofessor Ren茅 Holm.

Dybhavets mikrober f氓r uventet energiboost

Nyt studie g酶r op med forestillingen om, at dybhavet er en 鈥渘忙rings酶rken鈥�, og 忙ndrer vores forst氓else af havets kulstofkredsl酶b.

Luftforurening kan sv忙kke fordelene ved motion

En l酶betur har mange sundhedsfordele. Men nogle gange kan man blive udsat for s氓 store luftforureningsskader, at man b酶r droppe den udend酶rs motion, advarer forskere.

Celler har en indbygget bremse for DNA-kopiering 鈥� betydning for kr忙ftbehandling

Et forskerhold fra 海角社区 har identificeret en ny mekanisme, der styrer DNA鈥檚 evne til at kopiere sig 鈥� og dermed en celles evne til at dele sig. Da kr忙ftceller er kendetegnet ved aggressiv celledeling, er denne opdagelse vigtig for kr忙ftforskningen.

Ny opdagelse om fugles nethinder l酶ser gammelt biologisk mysterium

Normalt d酶r nervev忙v hurtigt uden ilt. Alligevel fungerer fugles nethinder 鈥� som er nogle af de mest energikr忙vende v忙v i dyreriget 鈥� helt uden ilt. Det har givet fuglene deres knivskarpe syn og evnen til at migrere i store h酶jder.

Nyt studie: S氓dan gavner v忙gttab fedtv忙vets sundhed

At tabe sig medf酶rer n忙sten altid sundhedsm忙ssige gevinster. Men indtil nu har det v忙ret uklart, i hvilken grad et v忙gttab ogs氓 genskaber sundheden i selve fedtv忙vet. Et nyt studie giver nu et detaljeret indblik i de 忙ndringer, der sker i fedtv忙vet under v忙gttab.

海角社区 til M氓nen: Dansk-ledet rummission skal kortl忙gge M氓nens overflade

En r忙kke danske partnere med KU i spidsen skal nu st氓 for den f酶rste danske m氓nemission. Missionen skal kortl忙gge M氓nens overflade i hidtil uset detaljegrad, og det skal g酶re det sikkert at lande og etablere baser p氓 M氓nen i fremtiden.

Identiske mikro-dyr lever i to vidt forskellige, isolerede dybhavsmilj酶er. Hvordan er det muligt?

Det lyder n忙sten umuligt. Alligevel lever de samme rundorme i to ekstremt isolerede dybhavsgrave, der ligger 17.000 km fra hinanden.

Hvordan kan 脴sters酶ens milj酶tilstand forbedres?

Interreg-Projektet RECOVER arbejder p氓 at udvikle et nyt digitalt managementsystem for 脴sters酶en.

Ca. 25 mio. kroner til Naturvidenskabs forskere fra Carlsbergfondet

Otte forskere fra Naturvidenskab har modtaget st酶tte til deres forskningsprojekter

Syntetiske data: En potentiel bombe under internettet

Bullshit AI. Habsburg AI. AI kogalskab. F忙nomenet har mange 酶genavne, men de d忙kker alle over en bekymring for, at forvr酶vlet og indavlet AI er ved at overtage internettet. Menneskeskabt data kan snart v忙re en luksus, og kildekritik er vigtigere end nogensinde, siger forsker.

Kan kunstig fotosyntese l酶se vores energiproblemer?

I naturen k酶rer fotosyntesen hele tiden og s酶rger for at omdanne sollys til kemisk energi, som alle levende skabninger har brug for. Hvad nu hvis man kunne f氓 kunstig fotosyntese til at producere energi, som vi kan h忙lde direkte i bilens benzintank?

Pukkelhvalerne er i fremgang 鈥� her er en af grundene

Pukkelhvaler er mindre kr忙sne end andre bardehvaler. Hvis der f.eks. ikke er flere torsk i et omr氓de, g氓r de over til at 忙de krill. Denne fleksibilitet er en af grundene til deres evolution忙re succes, konkluderer hval-eksperter i et nyt studie.

Ny forskning kaster nyt lys over Danmarks bygningskultur

Viden om murstensbyggeri kom ikke direkte fra Italien til Danmark. Det har et forskerhold opdaget efter at have analyseret mursten fra italienske og danske middelalderkirker.

Vi har pligt til at beskytte de livsformer, der ikke kan forsvare sig selv

Elvis Genbo Xu er milj酶toksikolog med en mission om at g酶re verden til et mindre giftigt sted. Nu modtager han Grundfosprisen 2025 for sin forskning.

Forskere fjernede aminosyrer fra fors酶gsmusenes kost, og s氓 tabte de sig

Musefors酶g har sammenlignet to m氓der at f氓 kroppen til at forbr忙nde energi p氓 uden at bev忙ge sig. Den ene velkendte er at uds忙tte kroppen for kulde. Den anden er at fjerne to aminosyrer fra kosten.

Fire NAT-forskere f氓r st酶tte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Manuel Meyer, Nils F忙rgeman, Melih Kandemir og James McPherson modtager tilsammen 12, 5 mio. kr. til nye forskningsprojekter.

Hedeb酶lger i havet kan f氓 oceanerne til at udlede mere CO2

Vi ved allerede, at marine hedeb酶lger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de ogs氓 kan sv忙kke havets evne til at lagre kulstof

Derfor lever kvinder l忙ngere end m忙nd 鈥� og derfor vil de blive ved med det

Forskere har unders酶gt levealderen hos 1.176 dyrearter. Blandt pattedyrene lever hunnerne oftest l忙ngst - ogs氓 blandt mennesker - og det m酶nster vil forts忙tte, vurderer forskerne.

Villum Experiment-bevillinger til to NAT-forskere

Musik og fysik har meget til f忙lles

Fysiker Francesco Sannino arbejder n忙sten altid til klassisk musik, og det m氓 gerne v忙re Bach, Mozart, Haydn, Rachmaninov og Sjostakovitsj. Musikkens struktur og rytme hj忙lper ham med at t忙nke.

Sandbund kan v忙re overset kilde til drivhusgas

Nyt studie afsl酶rer, at der kan dannes metan i de 酶verste dele af sandbund, og det overrasker forskere. S忙rlige mikroorganismer er p氓 spil, og det sker formodentligt langs kyster over hele verden.

Det, der bliver matematisk bevist i dag, er pr忙cis lige s氓 sandt om 100 氓r

Som barn dr酶mte professor David Kyed om at blive ark忙olog, men matematikken vandt, da han skulle v忙lge studie. I dag forsker han i matematik og er optaget af fagets teoretiske udvikling.

Jeg er optaget af universets helt grundl忙ggende sp酶rgsm氓l

Der er noget, der ikke stemmer i vores forst氓else af universets udvidelse. Det er fysikere enige om, men hvad er det i vores forst氓else, som mangler? Martin S. Sloth mener, at l酶sningen skal findes i en ny fase af m酶rk energi.

ERC Starting Grant p氓 11 mio. kr. til datalog Lars Rohwedder

Med bevillingen fra European Research Council kan Lars Rohwedder nu starte sin egen forskningsgruppe

S氓dan fik ark忙ologer naturvidenskabelig hj忙lp til at k酶nsbestemme b酶rn fra Middelalderen

Over en periode fra 氓r 1150 til 1450 blev mere end 100 b酶rn begravet p氓 en kirkeg氓rd ved Silkeborg. Bare en lille rest tandemalje fra dem er nok til at bestemme deres k酶n, og det har 海角社区-forskere nu gjort.

Helt nyt 酶kosystem fundet p氓 9,5 km dybde

Da et forskerhold n氓ede ned til bunden af en dybhavsgrav, s氓 de sig pludselig omgivet af tusindvis af m忙rkelige dyr, der trivedes i det kolde og m酶rke dyb.

Efter 50 ekspeditioner: Ronnie N. Glud har vendt op og ned p氓 vores forst氓else af dybhavet

Professor, dybhavsforsker og opdagelsesrejsende i m酶rke: Ronnie N. Glud har udforsket nogle af de fjerneste og dybeste havomr氓der p氓 kloden. Han ved nu, at det m酶rke dyb slet ikke er s氓 酶de og afkoblet fra resten af verden, som man ellers troede.

Danmarks s酶er er 酶delagt af fosfor 鈥� kan s酶botter og hamp hj忙lpe?

N忙sten ingen af Danmarks s酶er er i god tilstand. Det vil biolog Kasper Reitzel g酶re noget ved. Han foresl氓r at suge s酶bundens fosforholdige sediment op med s酶botter, lade hampeplanter rense det og genanvende det som g酶dning p氓 markerne.

Flyver op til 1000 km: Natsv忙rmere bruger nattehimlens stjernekompas

Nyt studie afsl酶rer, at den australske bogong-natsv忙rmer bruger stjerner, M忙lkevejen og Jordens magnetfelt til at finde vej. Den bliver dermed det f酶rste kendte, hvirvell酶se dyr, der bruger stjernekompas til at tilbagel忙gge store afstande.

Skabelon til et explainer-format

Dette er en testside, der skal vise nogle af de muligheder der er p氓 artikelsider.

Tvinger vi havbundens mikrober til at producere flere drivhusgasser?

Langs vores kyster lever der en masse mikrober i havbundens sediment. De bliver bogstaveligt talt oversv酶mmet med spildevand, der indeholder fx medicin-og s忙berester, og det kan f氓 mikroberne til at producere drivhusgassen metan, frygter milj酶kemiker Tetyana Gilevska.

Kunstig intelligens og kemi finder f酶rsteudgaver af Biblen

Forskere har brugt kunstig intelligens, kulstof-14 og kemisk snilde til at datere verdens 忙ldste bibelske manuskripter: D酶dehavsrullerne

Havbundens 氓ndedrag kan l忙re os om fremtidens klima

P氓 bunden af verdens dybhave 氓nder sedimenterne 鈥� en stille, men vital proces, der p氓virker alt fra klima til biodiversitet. Forskeren Wenjie Xiao 酶nsker at forst氓, hvordan det former vores planet 鈥� og hvad det kan fort忙lle os om fremtidens klima.

P氓 sporet af en kur mod sj忙ldne sygdomme

Blindhed, fedme, infertilitet, ekstra fingre, nyreproblemer og meget andet: De sj忙ldne s氓kaldte ciliopatiske sygdomme er alvorlige. Forskerne kender til ca. 35 af dem, men der findes endnu ingen kur. Det vil 海角社区-forsker Narcis-Adrian Petriman lave om p氓, og Novo Nordisk Fonden st酶tter med 11,4 mio. kr.

Direkt酶ren for Danish Advanced Research Academy fundet

Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsans酶gningen. Nu skal han st氓 i spidsen for det nationale ph.d.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.

Passion for kaotiske proteiner

Mange sv忙re sygdomme skyldes koks i kroppens proteiner. Neurologiske sygdomme kan fx opst氓, hvis proteiner begynder at klumpe sig sammen. Cagla Sahin er optaget af at forst氓, hvad der sker i stadierne, f酶r klumperne dannes 鈥� s氓 kan vi m氓ske helt afv忙rge sygdommene.

Den stille revolution i moderne medicin: computational science

Algoritmer og computerkraft st氓r i dag bag alle medicinske gennembrud. Tag med 海角社区s ekspert i bioinformatik, Veit Schw盲mmle, ind i en verden, hvor big data og bioinformatik stille og usynligt er i gang med at forme fremtidens sundhedsv忙sen.

Det skal v忙re nemmere at programmere kvantecomputere

Engang var programmering af computere forbeholdt nogle f氓 specialister, men i dag kan alle hurtigt l忙re det. S氓dan m氓 det ogs氓 gerne blive med kvantecomputere, og det vil Robin Kaarsgaard bidrage til.

Bedre hjerner til fremtidens robotter

Store robotter, sm氓 robotter, husholdningsrobotter, operationsrobotter: St酶rrelse og funktion er underordnet 鈥� for Melih Kandemir handler det om at udvikle algoritmer, der kan g酶re robotterne mere pr忙cise og sikre, end de er i dag.

Molekyl忙re maskiner: Er det fremtidens teknologi?

Jan Oskar Jeppesen bygger maskiner af molekyler. Hans vision er, at de en dag kan bruges i teknologier, som vi i dag kun kan dr酶mme om 鈥� fx bittesm氓 computere med enorm lagringskapacitet eller som sm氓 nanomotorer.

F酶lelsen, n氓r man endelig l酶ser et problem, er fantastisk

Datalogen Lars Rohwedder var som nyuddannet bachelor fascineret af livet som programm酶r i Silicon Valley, men endte med at v忙lge en akademisk karriere i Europa. Hans h氓b er, at hans forskning kan bidrage til at forbedre de algoritmer, som vi alle sammen lever med.

Jeg elskede at komme p氓 uni og blive fagligt udfordret

I gymnasiet var Nanna ofte alene om at synes, at kemi var sjovt. Det 忙ndrede sig p氓 uni, hvor det pludselig var alle, der syntes, at kemi var fedt. Det gav nogle sp忙ndende studie氓r og en studiegruppe, der stadig er bedste venner i dag.

V忙r 氓ben for de muligheder, der viser sig

Du beh酶ver ikke g氓 den direkte vej, og du beh酶ver ikke v忙re 100 pct. sikker p氓 dit studievalg, mener Mathias, der tog et sabbat氓r i Australien, inden han startede p氓 Matematik-酶konomi. I dag er han seniorkonsulent i Deloitte.

Forskere opdager hidtil ukendt proces, der danner lattergas

Lattergas er en potent drivhusgas, og koncentrationen i atmosf忙ren er stigende. Nu afsl酶rer et nyt studie en hidtil ukendt proces, der danner lattergas i b氓de have og ferskvandsmilj酶er.

Laboratorie-dyrket nervev忙v skal hj忙lpe med at forst氓 Parkinsons sygdom

Der findes ingen kur mod Parkinsons, og forskerne er stadig langt fra at forst氓 alle de faktorer, der kan udl酶se sygdommen. Helle Bogetofte Barnkobs ambition er at l忙re mere om sygdommen ved at dyrke og studere nervev忙v i laboratoriet.

Nyt musestudie: S氓dan kan man snyde kroppens stofskifte

海角社区-forskere har fundet en helt ny m氓de, hvorp氓 man kan regulere leverens forbr忙nding af sukker og fedt. Det kan m氓ske 酶ge effektiviteten af v忙gttabsmedicin.

Jeg er nysgerrig p氓, hvordan mennesket virker

Mette var i tvivl om hvad hun skulle l忙se. Biologi, farmaci eller biomedicin? Erhvervsjura, litteraturhistorie og dansk l酶d faktisk ogs氓 sp忙ndende! Det blev til biomedicin, og i dag arbejder Mette i Milj酶styrelsen.

Fysikerens mission: At finde m酶rkt stof i universitetets k忙lder

Manuel Meyer er optaget af at forst氓 universets mystiske m酶rke stof. For ham er jagten p氓 m酶rkt stof jagten p氓 altings helt grundl忙ggende bestanddele.

Danske og schweiziske forskere opn氓r gennembrud inden for lynhurtig holografisk 3D-fabrikation

Biofabrikation er en vigtig del af vores fremtid. 3D-printet v忙v kan bruges til alt fra medicin-test, organ-dyrkning til T-bone steaks til middagsbordet. Nu har Jesper Gl眉ckstad og Andreas Gejl Madsen fra 海角社区 Centre for Photonics Engineering i t忙t samarbejde med schweiziske forskere opn氓et et forskningsm忙ssigt gennembrud inden for bioprintningens hastighed og pr忙cision.

Kemiker med en mission: Kemikalie-industrien skal v忙re meget mere b忙redygtig

Den kemiske industri kan ikke blive ved med at masseforbruge energi og producere forurenende affald, mener Changzhu Wu, der har viet sin forskerkarriere til at udvikle mere b忙redygtig kemi. Det vil han g酶re ved at bruge enzymer og hele celler til at producere kemikalier.

Jeg gik efter det der interesserede mig

Mens Hjalte studerede, fordybede han sig i matematikken. F酶rst da han var ved at v忙re f忙rdig, begyndte han at t忙nke p氓 karriere og jobmuligheder. 鈥滼eg fik job ret hurtigt s氓 det gik jo meget godt,鈥� konkluderer han i dag.

Fr氓ser du i chatbot-energi uden at t忙nke over det?

Chatbots forbruger enorme m忙ngder energi, n氓r de bliver udviklet, og n氓r vi brugere s酶ger i dem. Forskere vil nu lave mere b忙redygtige chatbots, s氓 vi kan s酶ge med lidt bedre samvittighed.

Hvordan fungerer leverceller?

Leverceller ser fuldst忙ndigt ens ud, og de ligger t忙t op og ned ad hinanden i leveren 鈥� men de har vidt forskellige funktioner. Det fascinerer Nicolaj Ibsgaard Toft, der i sin Ph.d. afhandling har set n忙rmere p氓, hvad der f氓r tilsyneladende ens leverceller til at udf酶re forskellige opgaver.

Nyt nationalt ph.d.-akademi er en investering i fremtidens forskningstalenter

Syddansk Universitet (海角社区) har f氓et en bevilling p氓 500 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at etablere et nationalt ph.d.-akademi med fokus p氓 talentudvikling og forskeruddannelse. Akademiet kommer til at ligge p氓 海角社区, og aktiviteterne er for ph.d.-studerende bredt i den danske universitetssektor.

Nyt EU-projekt vil unders酶ge, hvordan st酶j og ultrafine partikler p氓virker vores helbred

St酶j kan g酶re os syge, og det samme kan ultrafine forureningspartikler i luften. Men hvad sker der, n氓r vi uds忙ttes for begge dele p氓 en gang? Bl.a. det skal et nyt internationalt projekt nu dykke ned i.

Nyt projekt skal 酶ge de studerendes trivsel, l忙ring og gennemf酶rsel

6,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal sikre, at alle NAT-studerende f氓r en digital kompetenceportfolio og dermed bliver mere bevidste om egen kompetenceudvikling.

Kan guler酶dder bruges til behandling af diabetes?

Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at guler酶dder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen 鈥� en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.