Nyt musestudie: S氓dan kan man snyde kroppens stofskifte
海角社区-forskere har fundet en helt ny m氓de, hvorp氓 man kan regulere leverens forbr忙nding af sukker og fedt. Det kan m氓ske 酶ge effektiviteten af v忙gttabsmedicin.
Mange, der har pr酶vet at tabe sig ved at indtage f忙rre kalorier, kender det: P氓 et tidspunkt vil kroppen ikke v忙re med til at tabe sig mere. Den har registreret, at der kommer f忙rre kalorier ind, og s氓 skruer den ned for sit stofskifte, s氓 kroppen forbr忙nder f忙rre kalorier, end f酶r man gik p氓 kur.
Det g酶r den, fordi den ser en lurende sultekrise forude og indstiller sig p氓 at varetage kroppens mange funktioner med et mindre energiforbrug.
Det kan f酶les mere end ualmindeligt uretf忙rdigt, at kroppen ikke kan forst氓, at man gerne vil tabe sig, og at den bare skal blive ved med at forbr忙nde kalorier som normalt.
Nu viser et nyt dansk studie en ny m氓de, hvorp氓 vi m氓ske kan opretholde forbr忙ndingen af kalorier, selvom vi indtager f忙rre. Opdagelsen kan f氓 stor betydning for de patienter, der i dag behandles med v忙gttabsmedicin som Wegovy. Patienter, der tager medicin mod overv忙gt, oplever ofte, at deres v忙gttab g氓r i st氓, n氓r de har tabt 20-25 pct.
脜rsagen er formentlig den ovenst氓ende, forklarer Kim Ravnskj忙r, der er forskningsleder og lektor p氓 Institut for Biokemi og Molekyl忙r Biologi. Her forsker han og hans team bl.a. i leverens evne til at oms忙tte fedt.
- Det g氓r fint i starten, men n氓r folk s氓 har tabt noget af den v忙gt, de gerne vil tabe, flader v忙gttabet ud, fordi kroppens stofskifte falder, siger han.
Vægten vil kunne reduceres yderligere
Hvis man kunne forhindre kroppen i at tilpasse sit stofskifte, ville det gøre en stor forskel for alle, der gerne vil tabe sig. Hvis sådan et lægemiddel blev udviklet, ville det kunne tage over, hvor Wegovy og de andre går i stå, og her kommer Kim Ravnskjærs og hans kollegers nye studie, som , ind i billedet.
- Hvis man sammen med vægttabsmidlerne kunne give et middel, der holder forbrændingen af fedt eller sukker på sit oprindelige høje niveau, vil vægten kunne reduceres yderligere, siger han.
Han understreger, at forskerholdets opdagelse kun er observeret i museforsøg, og at der er lang vej til forsøg på mennesker og endnu længere til behandling med et potentielt nyt lægemiddel.
鈥- Hvis man sammen med v忙gttabsmidlerne kunne give et middel, der holder forbr忙ndingen af fedt eller sukker p氓 sit oprindelige h酶je niveau, vil v忙gten kunne reduceres yderligere
- Der er langt fra at g酶re en indsigt i nogle musefors酶g til at kunne sende et l忙gemiddel p氓 markedet 鈥 men dette er selvf酶lgelig potentialet i vores forskning, siger Kim Ravnskj忙r.
Forskernes opdagelse kom uventet, da de var i f忙rd med at unders酶ge funktionen af et gen, kaldet Plvap, i nogle bestemte leverceller i mus. Holdet vidste fra tidligere studier, at mennesker, der f酶des uden dette gen, har problemer med deres fedtstofskifte, og den kobling satte forskerholdet sig for at unders酶ge n忙rmere.
Det viste sig, at Plvap er et gen, der i leveren s酶rger for, at kroppen 忙ndrer sit stofskifte fra forbr忙nding af sukker til fedt, n氓r vi faster. Og n氓r man slukker for Plvap 鈥 som forskerne gjorde i deres fors酶gsmus 鈥 s氓 opdager leveren ikke, at kroppen er i faste, men forts忙tter sin forbr忙nding af sukker.
Hvordan celler sender beskeder til hinanden
Med andre ord: Forskerholdet har fundet en helt ny måde, hvorpå leverens stofskifte reguleres, hvilket måske kan anvendes medicinsk.
- Hvis vi kan kontrollere leverens forbrænding af sukker og fedt, kan vi måske også øge effektiviteten af vægttabsmedicin, siger Kim Ravnskjær.
Udover det åbenlyst nyttige i, at man ved at ændre på Plvap kan ”snyde” leveren til at tro, at den ikke faster, selvom den gør, noterer forskerne sig flere interessante observationer ved deres studie:
- At signalet om at ændre stofskiftet under faste kommer fra leverens såkaldte stellate celler og ikke hepatocytterne (de celler, der er flest af i leveren, og som udfører ”ordren”). Det vil sige, at de stellate celler på en måde kontrollerer leverens stofskifte og fortæller de andre celletyper, hvad de skal gøre. Det kræver en ny form for kommunikation mellem celletyperne, hvilket i sig selv er interessant.
- Selvom fedtet blev optaget af musklerne i stedet for leveren, tog musene ikke skade. Tværtimod var deres insulinfølsomhed højere og deres blodsukker lavere.
Fordelingen af fedt og sukker hos syge
Ifølge Kim Ravnskjær er forsøgsmusenes forøgede insulinfølsomhed og regulering af blodsukkeret også særdeles interessante:
- Forøget blodsukker kan medføre kroniske bivirkninger hos personer med type-2 diabetes. Måske kan vores viden om Plvap i fremtiden hjælpe diabetikere med bedre at kontrollere deres blodsukker.
Udover at potentielt komme folk under behandling for overvægt til hjælp, kan studiet altså også få betydning for vores forståelse af, hvordan fedt og sukker fordeles og forbrændes hos mennesker med metaboliske sygdomme, og det kan hjælpe de mange med type-2 diabetes og steatotisk leversygdom.
S氓dan gjorde forskerne聽
Forskerne opdagede, at Plvap-genet, der har indflydelse på fedtstofskiftet i pattedyr, udtrykkes i de stellate celler i leveren på forsøgsmus. Det er interessant, fordi stellate celler ikke tidligere er blevet associeret med fedtstofskifte. Forskerne slukkede i et forsøg for Plvap-genet i de stellate celler for at se, hvad der så skete med musene. Til deres store skuffelse fremstod musene uden PLVAP helt normale.
Næste forsøg var at lade de samme mus faste – og så skete der noget: Forskerne kunne nu observere, at musenes lever ikke kunne forbrænde fedt og producere ketonstoffer, som ellers normalt sker i alle raske pattedyr under faste. Musene tændte slet ikke for de programmer, der skulle sørge for denne opgave. Nok blev der frigivet fedt fra fedtvævet til blodet, men det blev ikke taget op af leveren, som det ellers normalt sker. I stedet blev fedtsyrerne i langt højere grad optaget og forbrændt i musklerne. Det interessante er, at en lever, der har fået slukket for Plvap-genet ikke ”ved”, at den faster – og dermed fortsætter den med at forbrænde sukker, hvilket ser ud til at være gavnligt for hele kroppen.
Forskerholdet består af Daniel Hansen, Jasmin Jensen, Christian Andersen, Peter Jakobsgaard, Jesper Havelund, Line Lauritsen, Samuel Mandacaru, Majken Siersbæk, Oliver Shackleton, Jonathan Brewer, Blagoy Blagoev, Nils Færgeman og Kim Ravnskjær fra 海角社区. Derudover deltog forskere fra Japan, USA og Finland i projektet.
M酶d forskeren
Kim Ravnskj忙r er lektor og forskningsleder p氓 Institut for Biokemi og Molekyl忙r Biologi i sektionen 鈥滷unktionel Genomik og Metabolisme鈥 og 鈥滱TLAS Center for Funktionel Genomik og V忙vsplasticitet鈥.