海角社区

Ranglister eller ’rankings’ refererer til en international evaluerende praksis, som måler universiteters præstationer på en række kriterier.

Ranglister for universiteter blev oprindeligt sat i verden for at måle forskningskvalitet, men i dag dækker de forskellige ranglister over et langt bredere fokus indenfor både forsknings- og uddannelseskvalitet samt organisering, men også i forhold til eksempelvis verdensmål og bæredygtig omstilling.

Typisk varetages en udgivelse af en rangliste af specialiserede internationale virksomheder, som del af deres virke som konsulenthuse med det formål at oplyse studerende, forskere, universiteter, offentlige myndigheder, fonde og generelt omverdenen.

Der findes også universiteter, der udgiver ranglister. Fælles for ranglisterne er, at uanset udbyder kan der oftest tilkøbes konsulentydelser m.v. for at få indblik i forbedringspotentialer.

Den evaluerende tilgang i ranglisterne ligger i, at en række prædefinerede temaer belyses af kvantitative indikatorer, der i et internationalt perspektiv kan basere sig på registerdata og/eller selvrapporterede data.

Det kan virke skævt eller upræcist i en national kontekst, eller for en bestemt type af institutioner. Der er ca. 15.000 universiteter i verden, hvor typisk er mellem 1.000 og 2.500 universiteter blevet målt på den samme måde.

Universiteterne tildeles point alt efter, hvor godt de opfylder de forskellige målepunkter, der i sidste ende oftest vægtes sammen til en rangliste på baggrund af en samlet score.

Der er nogle få udbydere, hvor man selv skal definere sin sorteringsmekanisme for at få ranglisteplaceringen.

I grove træk kan man inddele de internationale ranglister i tre typer:

1. Akademiske ranglister.
2. Bredtfavnende ranglister.
3. Formålsbestemte ranglister.

De akademiske ranglister har typisk en fremherskende bibliometrisk dimension. Det kommer til udtryk ved, at en stor del af det bagvedlæggende data trækkes fra store databaser vedrørende forskningspublicering.

De bredtfavnende ranglister anvender typisk en række forskellige datakilder, som ud over internationale registerdata, også er informationer, som universiteterne selv skal indberette, ligesom der kan være bureauer, som gennemfører omdømmespørgeskemaundersøgelser blandt fx forskere, dimittender og universiteternes samarbejdsrelationer for at give flere og bredere perspektiver på et universitet.

De formålsbestemte ranglister er orienterede mod specifikke målsætninger. Det er eksempelvis rankings rettet mod bæredygtighed som tema.

Generelt er det vigtigt at holde nøje øje med, hvordan de forskellige ranglister vægter de enkelte indikatorer. Det har betydning for det samlede antal point som et universitet tildeles. Der sker også over tid ændringer i metoder og operationaliseringer, ligesom universiteterne ved selvindberetning kan have mere eller mindre svært ved at operationalisere adækvat.

Universiteterne har meget forskellige rammevilkår, ligesom universiteternes virke strukturelt kan være meget forskelligt organiseret. Det kan ranglisterne ikke nødvendigvis afspejle retfærdigt i forhold til et givent universitets kontekst. Det anbefales altid at se på de overordnede tendenser over tid og på tværs af de forskellige typer ranglister for at få en fornemmelse af universiteternes udvikling.

Ranglister er derfor ikke et perspektiv, der kan stå alene. Ranglisterne kan gøre os nysgerrige på forskelle mellem universiteter ud fra en lærende tilgang, men et tal på en ranglisteindikator eller en sammenvægtet ranglisteplacering har ikke en selvstændig værdi.