海角社区

I over 100 år har det været en udbredt opfattelse blandt kulturhistorikere, at kunsten at bygge med mursten i Danmark blev importeret direkte fra Lombardiet i Norditalien i midten af 1100-tallet. Men et nyt videnskabeligt studie afslører nu, at historien er mere kompliceret.

- Vores analyser viser, at der ikke er belæg for en direkte teknologioverførsel fra Italien til Danmark i 1100-årene, siger professor emeritus Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, der er ekspert i arkæometriske analyser, dvs. kemiske analyser af kulturarvsgenstande.

- I stedet peger sporene på, at viden om murstensbyggeriet kom via cisterciensernes klosternetværk og sandsynligvis gjorde stop i Tyskland, før den nåede Danmark, siger han.

Vendepunkt i dansk byggekultur

Studiet er udført sammen med kolleger fra bl.a. Nationalmuseet, Over Byen Arkitekter, Cranfield University i England, Institute of Heritage Science og University of Pisa i Italien samt Universidad Nacional de Catamarca i Argentina. Det er publiceret i tidsskriftet . Arbejdet er støttet af AP Møller Fonden og Augustinus Fonden.

Da Kong Valdemar den Store og biskop Absalon i 1160’erne lod opføre klosterkirkerne i Ringsted og Sorø, markerede det et vendepunkt i dansk byggekultur. For første gang rejste der sig store, røde murstenskirker i et land, hvor bygninger hidtil var opført i træ eller natursten.

Murstenene blev hurtigt et symbol på prestige og magt. Valdemar udbyggede endda Danevirke med en kilometerlang murstensmur – et af de største byggeprojekter i middelalderens Danmark.

305 murstenspr酶ver under mikroskopet

Forskerholdet har analyseret i alt 305 murstenspr酶ver fra to danske kirker i Ringsted og Sor酶 og to italienske kirker; Chiaravalle Milanese og Abaddia Ceretto i Lombardiet syd for Milano.

Ved hj忙lp af avancerede metoder som termoluminescens-datering, r酶ntgendiffraktion og farvem氓linger kunne de fastsl氓 b氓de alder, r氓materialer og produktionsmetoder. Resultaterne viser, at der ingen tegn er p氓, at de danske mursten blev lavet af italienske h氓ndv忙rkere. Der mangler simpelthen italienske 鈥漟ingeraftryk鈥� p氓 dem.

- Hvis italienske h氓ndv忙rkere havde st氓et bag, ville man forvente, at visse tekniske detaljer 鈥� f.eks. bestemte blandingsforhold i m酶rtel, karakteristiske br忙ndingsteknikker eller dekorative elementer var genkendelige i Danmark. Men de danske kirker har ikke disse s忙rtr忙k, siger Kaare Lund Rasmussen og n忙vner som specifikt eksempel, at fugerne mellem murstenene i de italienske kirker kun er f氓 mm brede, mens de i Danmark er op til flere cm brede.

Se forskellen: I den italienske kirk, Cerreto, er fugerne smallere (øverst). Stenene er slebet krumme, når de skulle indgå i f.eks. en søjle.  I den danske kirke i Ringsted er arbejdet også af høj kvalitet, men det er enklere, næsten lidt primitivt, og stenene er ikke forarbejdet med samme omhu, mener Thomas Bertelsen.

B氓de 忙ldre og yngre end hidtil antaget

Iflg. studiets medforfatter, Thomas Bertelsen, der er arkitekturhistoriker, restaureringsekspert og leder af kulturarv ved Over Byen Arkitekter i K酶benhavn, har kulturhistorikere traditionelt placeret de italienske kirker i 1100-tallet og dermed skulle de v忙re n忙sten samtidige med de danske.

- Det var en af grundene, til at man mente, at Danmark kunne have f氓et murstensteknologien direkte fra Lombardiet, siger han.

Men studiets kemiske analyser har nu afsl酶ret, at en af de italienske kirker, Chiaravalle, er v忙sentligt yngre end hidtil antaget. Og den anden, Cerreto, er 忙ldre. For Kaare Lund Rasmussen betyder det, at Cerretos mursten blev br忙ndt flere 氓rtier, m氓ske endda s氓 meget som 100 氓r, f酶r de danske kirker blev bygget.

Ikke de samme bygmestre og h氓ndv忙rkere

- Det kan s氓 ikke have v忙ret de samme bygmestre og h氓ndv忙rkere, som opf酶rte b氓de Cerreto og de danske kirker. De ville jo have v忙ret for gamle og m氓ske endda d酶de, da arbejdet i Danmark gik i gang, siger han.

Den anden italienske kirke, Chiaravelle, viste sig at v忙re ca. 75 氓r yngre end de danske kirker.

- Den blev alts氓 opf酶rt senere end de danske kirker. S氓 det kan heller ikke have v忙ret dens bygmestre og h氓ndv忙rkere, der drog til Danmark med deres viden, siger Kaare Lund Rasmussen.

Ikke samme omhu i Danmark

Iflg. Thomas Bertelsen er der så store håndværksmæssige forskelle på de danske og italienske kirker, at det forekommer ham usandsynligt, at det er de samme mennesker, der har bygget dem.

Det håndværksmæssige er vidt forskelligt, mener han: F.eks. er overfladebehandlingen anderledes i de italienske kirker. Fugerne er smallere, og stenene er slebet krumme, når de skulle indgå i søjler.

- Den omhu kan vi ikke genkende i Danmark. Det er nogle helt andre mennesker, der har bygget kirkerne i Danmark. Det er ikke norditalienere, der er kommet til Danmark for at bygge dem, siger han.

Munkene spillede ogs氓 en stor rolle 

I stedet for en direkte forbindelse mellem Lombardiet og Danmark tegner der sig et billede af en indirekte spredning af viden, mener forskerholdet:

Cistercienserordenen, kendt for sit internationale klosternetv忙rk, spillede sandsynligvis en central rolle. Samtidig voksede murstensbyggeriet parallelt i Nordtyskland omkring L眉beck i slutningen af 1100-tallet.

- Det er et godt eksempel p氓, hvordan teknologi og arkitektur i middelalderen over tid kan have spredt sig gennem netv忙rk af munke, h氓ndv忙rkere og handelsruter 鈥� ikke bare gennem konger og krige, forklarer Kaare Lund Rasmussen.