Tvinger vi havbundens mikrober til at producere flere drivhusgasser?
Langs vores kyster lever der en masse mikrober i havbundens sediment. De bliver bogstaveligt talt oversv酶mmet med spildevand, der indeholder fx medicin-og s忙berester, og det kan f氓 mikroberne til at producere drivhusgassen metan, frygter milj酶kemiker Tetyana Gilevska.
Du har hovedpine og køber en pakke smertestillende tabletter. Inden du tager en, skimmer du indlægssedlen og opdager, at der på listen over bivirkninger er tilføjet en ny: Global opvarmning.
- Det kan måske lyde langt ude, men der ville faktisk være en grad af sandhed i det. Der udledes en konstant strøm af menneskeskabte kemikalier til vores kystmiljø, som kan have indflydelse på produktionen af metan, siger Tetyana Gilevska, der er postdoc og forsker på Biologisk Institut.
Hun er miljøkemiker med særlig interesse i, hvad der sker med mange af de forskellige organiske forurenings-stoffer, der slipper gennem rensningsanlæggene og ender i vores marine vandmiljøer ved kysterne.
Koffein og kosmetik
Det er f.eks. stoffer fra farmaceutiske produkter, pesticider og kosmetik- og plejeprodukter, der skylles med spildevandet ud i havet n忙r kysterne. Her synker de til bunds og lejrer sig i sedimentet 鈥 og der kan de muligvis p氓virke nogle mikrobielle processer p氓 en m氓de, som kan 酶ge udslippene af metan til atmosf忙ren.
Faktisk f酶lger koffein 鈥 som vi indtager dagligt via vores kaffe, te og soft drinks 鈥 samme vej til kyst-sedimenterne, og koffein er ogs氓 et stof, som b酶r unders酶ges for dets mulige indflydelse p氓 metanproduktion, mener Tetyana Gilevska.
- Jeg har sammen med mine kolleger, professor Amelia-Elena Rotaru fra 海角社区 og lektor Stefano Bonaglia fra universitet i G枚teborg, i laboratoriet unders酶gt et farmaceutisk stof og koffein. Vi observerede mikrobielle nedbrydningsprocesser, der resulterede i dannelsen af metan.
Det farmaceutiske stof i forskernes eksperiment var naproxen, som er et smertestillende og bet忙ndelsesd忙mpende middel.
Tetyana Gilevska
Ph.d. fra Helmholtz Centre for Environmental Research, UFZ, Tyskland. Har forsket på universiteterne i Toronto, Strasbourg og Göteborg (Marie Curie Postdoctoral Fellowship), før hun kom til 海角社区, hvor hun nu er ansat som postdoc på Biologisk Institut.
P氓 baggrund af sine koffein- og naproxen-observationer h氓ber Gilevska at f氓 mulighed for at unders酶ge flere organiske forurenings-stoffer og flere mikrober for at f氓 et bedre billede af, hvad den 酶gede forureningskoncentration g酶r ved sediment-mikrobernes produktion af metan.
Der er i videnskabelige kredse stor fokus p氓 kystmilj酶ets udledning af metan til atmosf忙ren og hvilke faktorer, der kan p氓virke den. Nogle forsker i, om 酶get n忙ringstilf酶rsel kan f酶re til 酶get produktion af metan, mens andre kigger p氓 f.eks. udsving i iltsvind og vanddybde.
- Ingen har endnu grundigt besk忙ftiget sig med den potentielle sammenh忙ng mellem organiske forureningsstoffer og 酶get metan-produktion, men det mener jeg, at vi skal, siger Tetyana Gilevska.
Hvor udbredt er fænomenet?
Hun er med på, at opgaven kan synes komplet uoverskuelig, inden man overhovedet går i gang: For der findes tusinder af organiske forureningsstoffer, som i vandmiljøet kan udsættes for mange forskellige forhold (temperatur, iltforekomst, lys, etc.), og der findes myriader af mikrober, der kan have varierende smag for varierende stoffer under varierende forhold.
- Kombinationsmulighederne er utroligt mange. Men vi bliver nødt til at finde ud af, hvor udbredt fænomenet er, og om det er relevant for vores håndtering af klimakrisen, siger hun.
Det er ikke så længe siden, at forskerne mente, at metan-producerende mikrober kun kunne danne metan på ganske få måder. I dag kender man dusinvis af forskellige måder.
Smertestillende håndkøbsmedicin og UV filtre
Det store spørgsmål er, om disse måder altid har eksisteret, og vi blot ikke har vidst det - eller om de metan-dannende mikrober i nyere tid har udviklet nye metoder til metan-dannelse, fordi de er blevet præsenteret for et nyt og hastigt voksende udvalg af menneskeskabte organiske forureningsstoffer.
Det er et godt spørgsmål! Vi ved det ikke. Mikrobielle samfund kan reagere med en bemærkelsesværdig metabolisk fleksibilitet, når de bliver udsat for nye, organiske stoffer. Hvis der er tale om vedvarende forurening, kan de udvikle biokemiske processer – og måske også nye metandannende processer, som vi ikke har set før, forklarer Gilevska og konkluderer:
- Som kemisk forurening bliver mere og mere udbredt, har vi brug for klare svar. Hvilke stoffer påvirker metanproduktionen, hvilke biologiske processer er der tale om, og hvor stort er omfanget? Det er vigtigt at forstå de ting, hvis vi skal vurdere, hvor stor en påvirkning det kan have på klimaet.
Blandt de almindelige organiske forureningsstoffer, som skyller ud med spildevandet er, udover naproxen og koffein, også eksempelvis ibuprofen fra smertestillende tabletter og UV-filtre fra solcreme, som bliver vasket af vores kroppe, når vi bader.