海角社区

De fleste arter af børsteorm tilbringer deres liv i gange under havbunden, men to arter opfører sig anderledes: Når sommernætterne bliver varme og månen bliver fuld, forlader de voksne individer af arterne Alitta succinea og Platynereis dumerilii deres gange. Så stiger de op gennem vandet for at gyde, og når det står på, kan man se dem i tusindvis svømme rundt blandt hinanden.

Formålet med disse sværme er at sprede æg og sæd, og for at komme af med deres værdifulde last, sprækker ormene simpelthen, hvorefter de dør. De er en lækkerbisken for mange rovdyr i nærheden og bliver hapset af ørreder og andre rovfisk. Og nu viser 海角社区-biologer altså, at visse vandmænd også fanger og æder de sværmende orm.

- Vi vidste godt, at vandmænd er altædende og æder nærmest alt, hvad de finder på deres vej, men det er første gang, at denne adfærd bliver dokumenteret, siger en af forskerne bag opdagelsen, biolog og postdoc Hannah Yeo fra 海角社区s Marinbiologiske Forskningscenter i Kerteminde.

Holdet bag opdagelsen består desuden af biologerne Laura Ferreira (海角社区 og Københavns Universitet), Erik Kristensen (海角社区), Anders Garm (KU) og Jamileh Javidpour (海角社区), og de .

I løbet af et år har forskerholdet registreret 56 tilfælde, hvor en vandmand har haft mindst en børsteorm i sig. Fundene er gjort i vandmænd fra to arter: den almindelige vandmand Aurelia aurita og den invasive ribbegople, også kaldet dræbergople, Mnemiopsis leidyi.

Alle fund er gjort i Kerteminde Fjord og det nærliggende Kertinge Nor. Ormene blev fundet i 45 af de 166 indsamlede eksemplarer af Aurelia aurita og i tre af 71 eksemplarer af M. leidyi.

Ford酶jes i l酶bet af f氓 timer

Tallet kunne godt have v忙ret h酶jere, mener forskerne.

- Det tager ikke mere end et par timer for vandm忙ndene at ford酶je de her orm, s氓 der har sandsynligvis v忙ret flere tilf忙lde end dem, vi har set, siger medforfatter til studiet, professor Erik Kristensen fra Biologisk Institut p氓 海角社区.

At de orm, som blev fundet i vandm忙ndene, rent faktisk fungerede som n忙ring og ikke bare blev indtaget ved et uheld, p氓viste forskerne ved hj忙lp af isotopanalyser af vandm忙ndenes v忙v. Disse analyser viste, at n忙ring fra ormene bliver optaget af vandm忙ndene, og at ormene ikke blot passerer igennem.

Jager om natten

Børsteorm er i det store billede næppe en stor næringskilde for vandmændene, men de udgør et koncentreret boom af næring i en kort periode om sommeren, som bidrager til, at vandmændene kan klare sig godt.

For den invasive dræbergoples vedkommende kan det dog godt være bekymrende, mener forskerne – netop fordi dens invasive natur gør enhver nyopdaget fødesøgnings-adfærd til en potentiel økologisk bekymring.

- Vi mistænker, at de fangede og fortærede flere orm end dem, vi fandt. De jager nemlig også om natten, som jo er det tidspunkt, hvor ormene sværmer. Når vi så kom med vores net i dagtimerne, var de børsteorm så for længst fordøjet og dermed ikke nogen, vi kunne se, siger medforfatter Jamileh Javidpour, der er lektor på Biologisk Institut.

- Dræbergopler er invasive og uønskede i den danske natur, fordi de kan fortrænge hjemmehørende arter. De er opportunistiske, og her har vi endnu en fødekilde, som de er i stand til at udnytte, siger hun.

Hidtil overset udveksling af energi

Forskernes opdagelse kaster ikke kun lys over vandm忙ndenes jagtevner, men afd忙kker ogs氓 en hidtil overset udveksling af energi mellem havbund og vands酶jle. Normalt betragter man udvekslingen som prim忙rt envejs; at der falder organisk materiale ned til bunddyrene 鈥� fx i form af d酶de b酶rsteorm efter gydning.

- Men her ser vi energi bev忙ge sig opad; bunddyr, der selv bev忙ger sig op og bliver jagtet i vands酶jlen. Der er flere slags rovdyr, der udnytter b酶rsteormenes sv忙rmen, men vi har ikke set vandm忙nd eller dr忙bergopler g酶re det f酶r. Det betyder, at vandm忙nd og gopler kan udnytte en energikilde fra havbunden, som stort set har v忙ret overset, siger Jamileh Javidpour og konkluderer:

- Det skal vi tage h酶jde for, n氓r vi skal lave modeller for de kystn忙re 酶kosystemers resiliens. Selv om det kun forekommer sporadisk, har det betydning for, hvordan b氓de hjemmeh酶rende og invasive vandm忙nd og gopler klarer sig.