海角社区

Hedebølger forekommer ikke kun på land – de opstår også i havet. Her får de havtemperaturerne til at forblive usædvanligt høje i længere perioder. Marine hedebølger kan dække enorme havområder og have store konsekvenser for livet i havet, og det er lige fra mikroskopiske plankton til koralrev og hvaler.

Et internationalt studie afslører nu, at marine hedebølger ikke kun påvirker havets økosystemer – de kan også ændre på, hvordan kulstof bliver lagret i oceanerne.

Havet er et af Jordens største såkaldte kulstofdræn. Det optager enorme mængder CO2 fra atmosfæren, og i overfladevandet binder alger og andre fotosyntetiske mikroorganismer kulstoffet og omdanner det til organisk materiale. Når organismerne dør og synker mod havbunden, følger kulstoffet med, og i dybhavet kan det lagres i århundreder – ja, endda i tusinder af år.

Slipper op i atmosfæren igen

Men ifølge det nye studie, der er , kan marine hedebølger forstyrre denne naturlige transportmekanisme. I stedet for at kulstoffet synker til bunds, bliver en større del af det tilbage i de øvre vandlag, hvor det hurtigere bliver nedbrudt og omdannet til CO2, som derefter kan slippe op i atmosfæren igen.

Studiet er ledet af Mariana B. Bif fra Monterey Bay Aquarium Research Institute, og fra 海角社区 har marin mikrobiolog Sachia Traving bidraget til forskningen.

- Marine hedebølger forstyrrer havets evne til at lagre kulstof, forklarer hun.

- N氓r hedeb酶lger i havet bliver hyppigere og kraftigere p氓 grund af klimaforandringer, kan det sv忙kke havets rolle som langtidslager for kulstof. Et centralt sp酶rgsm氓l er nu, om vi vil se den samme effekt i andre dele af verdenshavene, siger Traving.

If酶lge forskerne skal 氓rsagen findes i forskydninger i havets mikroskopiske samfund.

De har studeret to store marine hedeb酶lger i Alaskabugten og observeret, at der under en hedeb酶lge ophobede sig bittesm氓 partikler, som blev oppe i de 酶vre vandlag i stedet for at synke ned. Det gav mikroorganismerne mere tid til at nedbryde det organiske materiale og omdanne det til CO2.

Flere marine hedebølger i fremtiden

I deres arbejde brugte forskerne data fra autonome måleplatforme i projektet Global Ocean Biogeochemistry Array () samt langtidsdata om plankton fra Alaskabugten, som i de senere år har oplevet to markante hedebølger: den berygtede “Blob” fra 2013–2015 og en anden hedebølge fra 2019–2020.

- Vi ser marine hedebølger over hele kloden, og vores resultater viser nu, at det ikke kun er de større havdyr, der bliver påvirket – selv mikroorganismerne og de biogeokemiske kredsløb bliver forstyrret, siger  Traving.

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) vil marine hedebølger i fremtiden forekomme 20–50 gange oftere end før industrialiseringen. En rapport fra Roskilde Universitet, “Marine heatwaves in Northern Sea Areas” (2022), konkluderer, at marine hedebølger udgør en større trussel mod havmiljøet end den mere gradvise, globale opvarmning.