Fastekure i sig selv f氓r ikke de ekstra kilo til at forsvinde
Fastekure er popul忙re, og der er mange helbredsfordele ved dem. Men at man kan spise, hvad man vil og stadig tabe sig, skal man ikke regne med, siger forsker, der har gransket den videnskabelige litteratur.
Lad være med at spise noget i 16 eller 18 af døgnets timer. Eller lad være med at spise noget to dage om ugen. Det er typiske eksempler på periodisk faste, som mange hopper på for at få vægten ned. Ideen er, at kroppen begynder at tære på fedtdepoterne, når den ikke får mad i fasteperioden, og det skulle så resultere i et vægttab efter et stykke tid.
- Der er virkelig mange helbredsfordele ved at faste, men periodisk faste i sig selv fører ikke til vægttab, siger Philip Ruppert, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han forsker i kroppens omsætning af energi og har særlig interesse for ketogenese; dvs den tilstand, hvor kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrater.
Sammen med Sander Kersten, der er professor på hollandske Wageningen University and Research, har han forfattet en såkaldt review artikel, dvs. en artikel, der opsummerer og diskuterer eksisterende forskning på et område; i dette tilfælde gælder det stofskifte-mekanismerne ketogenese og iltning af fedtsyrer, der træder i kraft, når vi faster. .
Der forskes mere i fedme end faste
- Også under periodisk faste gælder hovedreglen, at vi skal indtage færre kalorier, end vi forbrænder. Man kan altså ikke bare spise, hvad man har lyst, når man ikke faster. Man kan heller ikke spise, som man plejer, hvis man plejer at spise flere kalorier, end man forbrænder. Det er grundlæggende fysiologi, og det kan periodisk faste ikke ændre på, siger Philip Ruppert.
Selvom periodisk faste i sig selv ikke har nogen slankende effekt, er Philip Ruppert fortaler for den nye fastetrend.
Kroppens evne til at deponere fedt og dermed kalorier i perioder med begrænset adgang til mad er et resultat af evolutionen og det har sikret vores overlevelse i en tid, hvor vi ikke havde adgang til opbevaring og konservering af fødevarer, som vi har det i dag.
- I dag forskes der rigtigt meget i, hvad der går galt i vores stofskifte, når vi bliver fede. Men der er langt mindre opmærksomhed på, hvad der sker med stofskiftet, når vi faster. Jeg tror, at mere forskning på det område kan føre til mere effektive behandlingsstrategier for fedme og de følgevirkninger, som det har, siger Philip Ruppert.
Fastens faser聽
Fase 1: Madens n忙ringsstoffer ford酶jes, absorberes og lagres.
Fase 2: Tarmene er f忙rdige med at optage n忙ringsstofferne, og nu tager leveren sine lagre af glykogen i brug for at vedligeholde blodsukkeret. Samtidig begynder fedtv忙vet af frigive fedtstoffer.
Fase 3: Nu udt酶mmes leverens lagre af glykogen, og leveren begynder at producere ketoner som energi til kroppen.
Fase 4: Nu er der fuld gang i produktionen af ketoner i leveren, og kroppen f氓r n忙sten kun energi fra fedtv忙vet. Denne fase kan vare i flere uger.
Sidste fase: Nu er der ikke mere fedt i kroppens fedtv忙v, og proteiner i muskelmassen er sidste mulighed for at skaffe energi, s氓 kroppen ikke d酶r.
Afh忙ngig af kroppens fedtprocent kan et menneske t氓le at faste fra et par uger op til adskillige m氓neder.
Helbredsfordele
Selvom periodisk faste ikke i sig selv fører til vægttab, er der en række helbredsfordele, mener han. De er bl.a.:
- Man lærer, hvordan kroppen reagerer på at spise og faste, og dermed får man føling med, hvad kroppen har brug for.
- Man får mere energi.
- Man kommer i sync med sin naturlige døgnrytme og sover bedre. Dette justerer metaboliske processer og forskning antyder, at de bliver mere effektive.
- Andre fordele, som beskrives i den videnskabelige litteratur, er forbedret blodtryk, insulinfølsomhed, blodsukkerniveau og hud samt lavere hvilepuls.
Langtidsfastere kan blive n忙sten euforiske
Nogle mennesker faster i l忙ngere perioder; i flere dage eller s氓gar uger. Forskning har vist, at disse fastere kan opleve et markant skift efter 2-3 dages faste.
- I starten er de sultne, men det forsvinder efter 1-2 dage, og s氓 kan de blive n忙sten euforiske. Det er lidt ligesom runner鈥檚 high, og det kan vare, indtil de begynder at spise igen, siger Philip Ruppert og henviser til den helt s忙rlige f酶lelse af lykke og frav忙r af smerte og anstrengelse, som mange motionsdyrkere f氓r under l忙ngerevarende motion.
Selv faster han i syv dage en gang om 氓ret og har ogs氓 selv oplevet, at sulten forsvandt og velv忙ret satte ind.
- Man oplever en klarhed i hjernen, som er sv忙r at beskrive, siger han.
Vi reagerer alle individuelt p氓 faste
Endnu har videnskaben ingen definitiv forklaring p氓, hvorfor faste kan f酶re til en f酶lelse af klarhed i hjernen og m氓ske endda eufori, men et bud kunne v忙re, at der under faste dannes ketoner. Det er nogle s忙rlige energimolekyler, som is忙r hjernen har brug for.
- Hjernen fodres med ketoner, n氓r man faster. M氓ske er det grunden til, at man kan opleve en klarhed, siger Philip Ruppert og understreger, at der ikke findes nogen definitiv forskning p氓 dette, og at det p氓 nuv忙rende tidspunkt kun er en hypotese.
Alle mennesker er forskellige, og derfor m氓 man forvente, at alle reagerer forskelligt p氓 faste, afh忙ngig af faktorer som alder, k酶n, gener og livsstil.
- Men ogs氓 faktorer som 氓rstid kan man forestille sig, har betydning. Om vinteren f氓r vi f.eks. mindre D vitamin end om sommeren, og vi ved, at D vitamin er vigtig for mange stofskifteprocesser. Hormoner kan m氓ske ogs氓 have betydning, f.eks. om en kvinde er i overgangsalderen eller har menstruation. Alle mulige faktorer kan have indflydelse, og det er noget, som jeg gerne vil forts忙tte med at forske i, s氓 hvert enkelt menneske kan f氓 solide, forskningsbaserede anbefalinger, som passer til lige netop det menneske, siger Philip Ruppert.
M酶d forskeren
Philip Ruppert er postdoc p氓 centret for Funktionelle Genomiske Studier og Metabolisme, Institut For Biokemi og Molekyl忙r Biologi.