海角社区

I løbet af de sidste 25 år er sommermængden af arktisk havis blevet 1 million kvadratkilometer mindre, og det betyder gennemsnitligt, at større områder nu er isfri om sommeren. Forskere overvåger nøje, hvordan dette påvirker Arktiske Havs marine økosystemer og tilgængeligheden af sollys til dem.

- Mange spørgsmål opstår, når så store områder bliver isfri og får sollys. En udbredt opfattelse er, at Arktiske Hav hurtigt bliver mere produktivt, når der kommer mere sollys til havmiljøet. Men det er uklart, hvordan økosystemerne vil reagere på stigende mængder sollys, og hvordan de forskellige dele af økosystemer vil blive påvirket, siger Karl Attard, lektorpå Biologisk Institut.

Forskerholdet har studeret de store dele af Arktiske Hav, der ligger på kontinentalsokkel og derfor er relativt lave, dvs. de sjældent er mere end 200 m dybe. Disse store havområder, der udgør omkring halvdelen af Arktiske Hav, har de seneste tiår oplevet dramatiske forandringer, når det gælder mængden af sollys, der kan nå dem.

Sollys er en vigtig energikilde for livsformer, der vokser gennem fotosyntese; de har brug for vand, kuldioxid, næringsstoffer og så sollys. Forskere betegner disse organismer som primære producenter, og i Arktiske Hav lever de både i isen, i vandsøjlen og på havbunden.

Primære producenter udgør fundamentet for havets fødekæder og understøtter således bl.a. havets kommercielle fiskeri og store rovdyr som isbjørnen. Havbundens primære producenter er mikroalger, tang og havgræsser.

Samlet set f氓r havbunden ikke mere sollys

- Man kunne forvente en stigning i antallet af prim忙re producenter p氓 havbunden i de lavere omr氓der af Arktiske Ocean i takt med, at mere sollys n氓r bunden. Iflg. vores beregninger er den del af havbunden, der kan modtage sollys, siden 2003 酶get med omkring 47.000 kvadratkilometer om 氓ret. Men m忙rkeligt nok ser vi ikke en stigning i den samlede m忙ngde sollys, der n氓r havbunden, siger Karl Attard med henvisning til forskningsholdets modeller, der er baseret p氓 20 氓rs satellitdata fra Arktiske Hav.

Dette overraskende resultat skyldes formentlig, at vandet i Arktiske Hav mange steder er blevet mere grumset.

- Det sollys, der rammer det isfri hav, absorberes hurtigt af fytoplankton, sedimenter og opl酶ste stoffer i vandet, og det forhindrer en stor del af solens str氓ler i at n氓 ned til havbunden. Vores modeller forudsiger 酶get prim忙r produktion p氓 havbunden i nogle regioner, men ikke i andre 鈥� dette til trods for, at alle regionerne nu er isfri og modtager sollys ved havets overflade, forklarer Karl Attard.

Floder skyller mudret vand ud i Arktiske Hav

Nogle af verdens st酶rste floder l酶ber ud i Arktiske Hav, og med sig bringer de mudret vand, der er fyldt med sediment-partikler og opl酶ste stoffer. Dette grumsede vand kan form酶rke dele af det kystn忙re Arktiske Hav 鈥� som ellers er de omr氓der, hvor forskerne ville forvente den st酶rste stigning i prim忙re producenter.

Floderne har deres udspring s氓 langt v忙k som Mongoliet eller det centrale Nordamerika og bringer hvert 氓r tusindvis af kubikkilometer grumset vand til Arktiske Hav.

I deres modeller har forskerne set, at der er regionale variationer i m忙ngden af biomasse produceret p氓 bunden af de nye isfri omr氓der. Modellerne indikerer en stigning i den prim忙re produktion flere steder langs Gr酶nlands og Canadas kyster. Omvendt er der en nedgang i prim忙r produktion p氓 st酶rstedelen af den russiske kontinentalsokkel.

Tang og 氓legr忙s kommer til Arktiske Hav

- Der melder sig et sp酶rgsm氓l: Hvorfor ser vi mere sollys og prim忙r produktion i nogle omr氓der, mens andre f氓r mindre sollys og producerer mindre? Desv忙rre giver vores modeller ikke et klart svar p氓, hvad der specifikt driver denne 忙ndring. Der har vi har brug for en unders酶gelse af de individuelle regioner og for at validere vores modeller med mere observationsdata. De seneste modeller antyder dog, at tang og 氓legr忙s vil etablere sig p氓 den lave kystn忙re havbund og brede sig l忙ngere ud i havet, n氓r mere is smelter og vandtemperaturen stiger, siger Karl Attard og tilf酶jer, at ogs氓 her er der behov for flere observationer for at teste usikkerhederne i modellerne.

Traditionelt set har 氓legr忙s og tang det sv忙rt i isfyldt farvand, fordi isen reducerer tilg忙ngeligheden af sollys, og fordi isen river og slider i deres v忙v, s氓 det bliver 酶delagt. Men n氓r isen smelter, kan der opst氓 omr氓der med omfattende undervandsvegetation, som kan fungere som levesteder for fiskeyngel og andre organismer.

Den prim忙re produktion, som forskerne har beregnet for Arktiske Havs havbund, udg酶r kun en del af den totale marine prim忙re produktion, som ogs氓 foreg氓r i vands酶jlen og i havisen.

Vi mister måske det, der er specielt for Arktis

- Vi har estimeret mikroalgers, ålegræssers og tangs primære produktion på havbunden, og den er betydelig. Vi estimerer, at den er fire gange større end produktionen i havisen, som ellers har fået større opmærksomhed og er bedre repræsenteret i vores forståelse af Arktiske økosystemer. Det er afgørende at inkludere alle komponenter af marin primær produktion for at forstå, hvad der sker i Arktiske Havs marine økosystemer, siger Karl Attard.

Det Arktiske Hav har oplevet hastige miljøændringer i løbet af de sidste årtier, og han forventer, at det vil fortsætte.

- Vores studie peger på, at klimaændringernes indvirkning på tilgængeligheden af sollys og primær produktion i Arktiske Hav er kompleks. Derudover kan vi måske komme til at opleve, at flere arter vil migrere op fra lavere breddegrader, hvilket potentielt fører til et mere produktivt marint miljø end det, der eksisterer i dag. Prisen kan blive, at vi mister det, der er specielt for Arktis, siger han.