海角社区

En konsekvens af klimaforandringerne er, at flere og flere dyr, som vi i dag ikke vil betegne som danske, nu sv酶mmer rundt i vores farvande. For havpattedyrenes vedkommende har danskere fx spottet pukkelhval, sp忙khugger, kaskelothval, v氓gehval, hvidn忙set delfin og 酶resvin (ogs氓 en delfinart).

Er disse dyr s氓 danske nu? Og hvis de er, hvad betyder det s氓? Magnus Wahlberg er biolog og hval-ekspert p氓 海角社区s marinbiologiske forskningsstation, og han svarer:

- I f酶rste omgang siger man, at for at en dyreart kan siges at v忙re dansk, skal den yngle i Danmark. Hvis den g酶r det, skal den forvaltes efter dansk lov; om den skal fredes, om der skal tages s忙rlige hensyn til den, osv. Men der kan ogs氓 v忙re andre arter, som rejser gennem Danmark p氓 vej fra overvintrings- til yngleomr氓der, f.eks. mange fugle og muligvis ogs氓 nogle hvaler, som vi ogs氓 har pligt at beskytte.

Hvad har vi med at g酶re derude?

F酶lgende havpattedyr yngler i Danmark 鈥� og m氓 dermed betegnes som hjemmeh酶rende i Danmark: Sp忙ttet s忙l, gr氓s忙l, marsvin og m氓ske ogs氓 hvidn忙set delfin. S忙lerne og marsvinet kender vi fra de indre farvande, mens den hvidn忙sede delfin prim忙rt holder til i Nords酶en og Kattegat, hvor vi mennesker ikke f忙rdes ret meget.

I de senere 氓r har der v忙ret s氓 mange observationer af sp忙khuggere og 酶resvin i danske farvande, at man nu b酶r unders酶ge n忙rmere, om de mon blot er passerende g忙ster, eller om de er danske arter, mener Magnus Wahlberg.

- Hvis 酶resvin og sp忙khuggere skifter status til hjemmeh酶rende, vil det f氓 enorm betydning for naturbeskyttelsen i vores havomr氓der. De lever nemlig ude p氓 havet, hvor vi i den gr酶nne omstillings navn har planer om at bygge store havvindm酶lleparker, og der er lovkrav om at tage hensyn til de dyr, der lever i omr氓det. Vi bliver n酶dt til at vide, hvad vi har med at g酶re derude, siger han.

Sp忙khuggere kan blive Danmarks st酶rste rovdyr

Magnus Wahlberg og hans kolleger er i 酶jeblikket optaget af at finde ud af mere om de sp忙khuggere, der med mellemrum dukker op i Kattegat og Skagerrak. Forskerne vil gerne s氓 t忙t p氓 en af dem, at de kan tage en hudbiopsi til DNA analyse.

- Den DNA-analyse kan vi sammenligne med DNA fra grupper, der lever ved fx Shetlands酶erne eller ud for Norges kyst. Hvis der er et match, vil vi konkludere, at dyret h酶rer til den gruppe, og at det blot er en g忙st i Danmark. Hvis der ikke er et match, st氓r vi m氓ske med et medlem af en gruppe, der vil vise sig at v忙re hjemmeh酶rende i Danmark, siger han.

Udover DNA-pr酶ver bruger forskerne ogs氓 profilfotos af sp忙khuggernes finner og optagelser af deres lydproduktion til at finde ud af, hvilke grupper, de tilh酶rer.

Hvis sp忙khuggeren f氓r status af hjemmeh酶rende i Danmark, vil den v忙re Danmarks st酶rste rovdyr.