海角社区

I det nordlige Stillehav ved Japan og Rusland lever flere forskellige grupper af 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别. De har ingen kontakt med hinanden, de s酶ger ikke den samme f酶de, de taler ikke samme dialekt, og de parrer sig ikke med hinanden. Hvordan kan det v忙re, n氓r de lever s氓 t忙t p氓 hinanden og tilh酶rer den samme art? Hvalbiologen Olga Filatova er interesseret i at finde ud af, hvordan det nordlige Stillehav er blevet koloniseret af 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别, og i sin tid p氓 universitetet i Moskva har hun gennemf酶rt flere ekspeditioner til omr氓det. I dag forsker hun p氓 海角社区s Marinbiologiske Forskningsstation, der ligger i Kerteminde.

Nu er nogle af hendes seneste resultater blevet publiceret. I en ny videnskabelig artikel beretter hun og kolleger om samspillet mellem 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别s komplekse kultur og deres kolonisering af det nordlige Stillehav efter seneste istid.

Forskerholdet viser, at de sp忙khuggerflokke, der i dag lever ved Nemuro Str忙det i Nordjapan er efterkommere af 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别, der slog sig ned her under sidste istid for ca. 20.000 氓r siden. Stedet blev alts氓 valgt som refugium af fjerne form酶dre, og lige siden har deres efterkommere levet her.

Konservative og traditionsbundne dyr

- Spækhuggere er konservative og traditionsbundne skabninger, der ikke flytter sig eller laver om på deres traditioner, hvis der ikke er en rigtig god grund til det. Det ser vi også i denne population, siger Olga Filatova.

Det er anden gang, hun finder et spækhugger-refugium fra istiden. . Flokkene der er lige så konservative og traditionsbundne som Nemuro-flokken, og de er er også efterkommere af en istidsformoder, der fandt et refugium i isfrit vand.

- Da isen igen begyndte at trække sig tilbage, og spækhuggere og andre hvaler igen kunne svømme til isfri områder, fulgte alle ikke med. Nogle blev i deres refugier, og der lever de stadig, siger Olga Filatova.

Kommunikerer med forskellige dialekter

Studierne bygger p氓 genetiske unders酶gelser (forskerne tog en hud-biopsi af dyrene) og analyser af de lyde, som dyrene frembringer (optaget med undervandsmikrofon).

-  Sp忙khuggerne i Nemuro Str忙det har en us忙dvanligt stor variation i deres arvemateriale, hvilket er karakteristisk for istidsrefugier, og deres dialekter er meget anderledes end de dialekter, som bruges af 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别, der lever nordp氓, ud for Kamchatkas kyst. Kamchatka-sp忙khuggerne er formentlig efterkommere af et par grupper, der er flyttet mod vest fra det aleutiske refugium; det m氓 v忙re derfor, de er s氓 forskellige, siger Olga Filatova.

Sp忙khuggeres lyde er meget forskellige, og ikke to flokke laver de samme lyde. Derfor kan de bruges til at identificere individers tilh酶rsforhold i familier og flokke. Sp忙khuggere er ikke genetisk kodet til at frembringe lyd, som fx en kat er: En kat, der vokser op blandt andre dyr og aldrig har h酶rt en anden kat, vil stadig mjave, n氓r de 氓bner munden. I mods忙tning hertil l忙rer 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 at kommunikere fra deres mor eller andre 忙ldre familiemedlemmer. Hver flok har sin egen dialekt, som ikke tales af andre.

Hvordan vil 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 reagere p氓 klimaforandringerne?

- N氓r vi kobler dem med genetiske analyser, f氓r vi et st忙rkt bud p氓, hvordan forskellige sp忙khuggersamfund er relateret til hinanden, siger Olga Filatova.

Nu kender vi alts氓 to refugier, som blev grundlagt under istiden. Det kan give os et fingerpeg om, hvordan 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 vil tackle nuv忙rende og kommende klimaforandringer: At de vil s酶ge nordp氓, n氓r isen smelter, og at denne kolonisering m氓ske kommer til at foreg氓 p氓 lignende m氓de; af sm氓, individuelle familier eller flokke og ikke i store b酶lger.

Opdagelsen af de to istids-refugier bidrager ikke kun med viden om, hvordan 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 klarede sig under istiden: Studiet af flokkene i omr氓det tegner ogs氓 et billede af 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 som meget forskellige dyr, der n忙sten ikke kan rummes i 茅n art.

Findes der flere arter?

- Mange mener, at man burde dele sp忙khuggerne op i flere arter. Jeg er enig 鈥� i hvert fald i underarter, for de er s氓 forskellige, at det ikke giver mening at tale om en art, n氓r man fx skal diskutere deres plads i f酶dek忙den, eller n氓r man skal fordele kvoter til fiskere, siger Olga Filatova.

Nogle flokke 忙der fisk. Nogle kun sild. Nogle kun makrel. Nogle kun en bestemt lakseart. Andre flokke 忙der kun havpattedyr som s忙ler, marsvin og delfiner. Andre flokke igen tager lidt af det hele, og atter andre lever s氓 fjernt ude p氓 det 氓bne hav, at vi grundl忙ggende ikke ved noget om dem.

Om en flok 忙der fisk 鈥� og hvilken fisk 鈥� har stor betydning for det fiskeri, der foreg氓r i dens leveomr氓de. N氓r et land skal udregne fiskekvoter, skal der nemlig tages h酶jde for hvor mange fisk, der jages naturligt, og eftersom en sp忙khugger kan s忙tte 50-100 kg fisk til livs i d酶gnet, har det stor betydning for udregning af kvoter.

Et marked i Kina

Hvis flokkene 忙der havpattedyr og ikke vil r酶re fisk, har det betydning, hvis de skal fanges ind og s忙lges til oceanarier, hvor det er besv忙rligt at fodre dem med havpattedyr. Oceanariernes popularitet er dalende p氓 verdensplan, men der er stadig et stort marked for 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 til kinesiske oceanarier.

Eftersom der videnskabeligt set kun findes en art af 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别, har forskere tyet til en anden form for klassifikation for at skelne mellem de forskellige slags 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别 og inddeler dem i s氓kaldte 酶kotyper. P氓 den nordlige halvkugle er indtil videre defineret 3 酶kotyper. P氓 den sydlige halvkugle fire eller fem.

Der findes formentlig flere 鈥� m氓ske op til 20 forskellige 酶kotyper, vurderer Olga Filatova.

Ogs氓 set i danske farvande

- Vi bliver n酶dt til at kende de forskellige 酶kotyper. Sp忙khuggere ligger 酶verst i f酶dek忙den, og det har betydning for hele 酶kosystemet omkring dem, hvad de 忙der og hvor de g酶r det, siger Olga Filatova.

I Skagerrak og Kattegat ses af og til 蝉辫忙办丑耻驳驳别谤别. Endnu ved ingen, om de 忙der fisk eller havpattedyr 鈥� og derfor heller ikke, hvordan de p氓virker f酶dek忙de og fiskeri.

- Dem ser jeg frem til at l忙re mere om. M氓ske de viser sig at tilh酶re en ny 酶kotype, siger Olga Filatova.

Om studiet: Artiklen er publiceret i tidsskriftet Marine Mammal Science. Forfatterne er Olga A. Filatova (ledende forsker), Ivan D. Fedutin, Ekaterina A. Borisova, Ilya G. Meschersky og Erich Hoyt. Arbejdet er st酶ttet af Human Frontier Science Program og National Geographic Society.