Da ukrainske flygtninge str酶mmede ind over gr忙nsen sidste 氓r, blev de modtaget med 氓bne arme. Det viser blandt andet flere s忙rlove, som gav de ukrainske flygtninge en s忙rlig status, som skulle g酶re det lidt lettere for dem at finde sig til rette i det danske samfund. 

Blandt andet blev et bredt flertal i folketinget enige om en s忙rlov, som gjaldt modtagelsen af ukrainske b酶rn og unge. Kommunerne fik l忙ngere snor til at tilrettel忙gge et tilbud til ukrainske b酶rn og unge, end de eksisterende love tillod.  

De forel酶bige resultater fra et pilotforskningsprojekt fra Center for Grundskoleforskning tyder dog p氓, at intentionerne i loven ikke blev fulgt op af handling ude p氓 skolerne. 

Hurtigt iv忙rksat forskning

Det fort忙ller to af forskerne fra projektet, Gro Hellesdatter Jacobsen og S酶ren Sindberg Jensen, som begge er lektorer p氓 Institut for Medier, Design, L忙ring og Erkendelse og tilknyttet Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet.

Sammen med en bred forskergruppe best氓ende af b氓de uddannelses- og sprogforskere fra 海角社区, VIA University College og UC Absalon har de fulgt og interviewet ansatte i forvaltningen, l忙rere og ukrainske b酶rn og for忙ldre for at unders酶ge, hvad der sker, n氓r Danmark bliver m酶dt af en flygtningestr酶m. 

Et forskningsprojekt af den st酶rrelse vil normalt tage lang tid at planl忙gge og s酶ge midler til, men forskergruppen var fokuseret p氓 at unders酶ge situationen, mens den udspillede sig. De kunne ikke vente p氓 ekstern finansiering, men brugte i stedet deres frie forskningstid og st酶tte fra Center for Grundskoleforskning.  

S忙rlov gav plads til andre sprog

Forskerne h氓bede blandt andet, at de ville kunne se, hvordan kommunerne og skolerne udnyttede de muligheder, som s忙rloven gav. Blandt andet gjorde loven det muligt at undervise p氓 andre sprog end dansk. 

- Det er helt nyt og aldrig f酶r set i Danmark, understreger Gro Hellesdatter Jacobsen. 

Her er det et grundl忙ggende princip, at undervisningen skal foreg氓 p氓 dansk, og det medf酶rer en r忙kke problemer. 

- Det kommer til at udg酶re en barriere for, at de for eksempel kan blive undervist i hele folkeskolens fagr忙kke.  Det er is忙r i de 忙ldre klasser, at de for eksempel ikke f氓r fysik- og kemiundervisning, forklarer hun. 

Derfor er der risiko for, at nyankomne elever i udskolingen kommer fagligt bagud i forhold til at begynde p氓 en ungdomsuddannelse. 

Selv om kommunerne og skolerne med s忙rloven i h氓nden havde mulighed for at tilbyde de ukrainske elever undervisning p氓 engelsk eller ukrainsk, viser forskningsprojektet, det er en mulighed, de har haft vanskeligt ved at gribe. 

- Det er interessant, at der ikke er sket det i uddannelsessystemet, som man kunne forvente, ud fra den meget positive modtagelse og den her meget mere fleksible og 氓bne s忙rlov, som blev lavet, da de ukrainske flygtninge ankom, siger S酶ren Sindberg Jensen. 

B氓de Gro Hellesdatter Jacobsen og S酶ren Sindberg Jensen understreger, at b氓de kommuner og l忙rere har gjort deres bedste. 

- Vi har m酶dt nogle l忙rere, der har fors酶gt at g酶re rigtig meget godt i forhold til den her gruppe af b酶rn, men som er st酶dt p氓 nogle af de samme barrierer i systemet, som i andre modtageklasser, siger S酶ren Sindberg Jensen.

Tre mulige 氓rsager

Endnu er forskningsgruppen ikke f忙rdige med at unders酶ge 氓rsagerne, men meget tyder p氓, at det skyldes en kombination af flere faktorer, n氓r skoler og kommuner ikke har udviklet alternative undervisningsformer. 

Tilbuddene til de ukrainske flygtningeb酶rn skulle blandt andet stables p氓 benene temmelig hurtigt, og det resulterede i, at de byggede p氓 de erfaringer, kommunerne og skolerne i forvejen havde. 

Desuden mangler skolerne viden om flersprogethed, og hvordan modtageklasser bedst fungerer. Forskning i flersprogethed findes der masser af, men den er vanskelig at bringe i spil p氓 skolerne, hvorimod der mangler forskningsbaseret viden om modtagelsen af flygtninge og indvandrere i skolen. 

En anden medvirkende faktor var en bred forh氓bning i samfundet om, at de ukrainske b酶rn hurtigt kunne vende hjem til Ukraine. Derfor fik tilbuddene et pr忙g af, at de skulle v忙re midlertidige.  

De to forskere peger p氓, at kommuner og skoler ikke har planer klar for, hvad der skal ske, n氓r store flygtningestr酶mme rammer landet. 

Danmark har flere gange oplevet, at mange flygtninge ankom. Ikke alene da syriske flygtninge ankom til Danmark i 2015. Tidligere har for eksempel grupper af flygtninge fra Eksjugoslavien og Somalia kommet til landet.

- Det er forventeligt, at der kommer flygtningeb酶lger med j忙vne mellemrum. For flygtningene er det selvf酶lgelig en undtagelsestilstand, men samfundsm忙ssigt er det ret normalt, siger Gro Hellesdatter Jacobsen. 

Vidensdeling er afg酶rende

Forskningsprojektet er designet, s氓 den indsamlede viden bliver delt til dem, som spiller en rolle, n氓r flygtningeb酶rn begynder i skole 鈥� fra flygtningene selv til ansatte i kommunernes forvaltning. Desuden er det en central del af projektet at alle parter deler deres viden, erfaring og synspunkter. 

Derfor afholder Center for Grundskoleforskning en konference, hvor viden fra b氓de ukrainske b酶rn og deres for忙ldre, l忙rere, p忙dagoger, ansatte i kommunale forvaltninger, folk fra NGO鈥檈r og forskere bliver inddraget. M氓let er, at viden kommer ud i praksis. 

- Det er forskning, hvor vi s忙tter dialog med praksis og med b酶rn og unge h酶jt. Vi tager fat i en aktuel samfundsudfordring og fors酶ger at forst氓 den i et humanvidenskabeligt perspektiv for at kunne give noget nyt til praksis, siger Gro Hellesdatter Jacobsen.   

God leg og venskaber blandt b酶rnene

Det er vigtigt at understrege, at forskningsgruppen ogs氓 har m酶dt positive oplevelser, n氓r de indsamlede data p氓 skolerne. 

Selvf酶lgelig er der meget at bekymre sig om som flygtningebarn, foruden krigen kan det for eksempel v忙re at finde danske venner og nogen at tale dansk med. 

For at inddrage b酶rnene har forskerne brugt kreative udtryksformer som malerier og tegninger. Resultaterne peger p氓, at selv under s氓 alvorlige omst忙ndigheder bliver b酶rn ved med at v忙re b酶rn:

- De er optaget af mange ting, som alle andre b酶rn er optaget af, som at finde gode steder at lege. Det er ikke banebrydende og nyt, men det er noget af det, som vi altid synes skal fremh忙ves, at de f酶rst og fremmest er b酶rn ligesom alle andre b酶rn. Det kan man m氓ske nogle gange glemme i skolen, siger S酶ren Sindberg Jensen.