2. akt. Det hele handler om helte
Coppi. Merckx. Vingegaard. Det er helte skrevet med stort. En odysse p氓 cykel gennem Frankrig. Publikum som r氓ber juhu, buhh og str酶r glassk氓r p氓 ruten for at hj忙lpe deres helte. L忙s hvordan Tour de France er blevet til et moderne heltekvad i 2. akt.
"Disse pedalerende helte bliver i dag tilbedt, som heltene i det antikke Gr忙kenland blev."
Allerede f氓 氓r efter f酶rste udgave af Tour de France satte den italienske journalist Ivanoe Bonomi med dette fyndige citat spot p氓, at verdens h氓rdeste cykell酶b var godt i gang med at blive et moderne heltekvad. En art nyfortolkning af Odysseen 鈥 nu p氓 cykel gennem Frankrig.
Og listen med Tour de France-helte er da ogs氓 lang.
Coppi. Merckx. Hinault. Indurain. Froome. LeMond. Riis. Contador. Pantani. Rasmussen. Virenque. Forts忙t gerne selv listen med dine egne Tour de France-helte.
For det s忙rlige ved Tour de France som heltekvad er, at verdens st酶rste cykell酶b hvert 氓r begynder som et v忙ldig 氓bent epos. Her kan man selv v忙lge sine helte og skurke blandt de mange forskellige ryttertyper, som feltet best氓r af.
M酶d dine Tour de France-helte
De vigtigste typer i Tour de France er if酶lge medieforsker Bo Kampmann Walther:
Bjergryttere, typisk sm氓 og lette ryttere, f酶dt kilometervis over jordens overflade. De klatrer ubesv忙ret i bjergene, men har det sv忙rt p氓 enkeltstarter.
Narren, typisk en let bjergrytter, der skal skabe underholdning med bj忙lder og det hele op ad bjerget, men aldrig kommer i n忙rheden af den gule tr酶je. Marco Pantani er det mest prominente eksempel p氓 en rytter, der sprang ud af sin rolle som den italienske nar og blev l酶bskonge, indtil han ogs氓 blev afsl酶ret i doping.
鈥Det er sjovere og mere slidst忙rkt med en helt, der har kant og er lidt skr酶belig.
Dynamolygter, dem, der kv忙rner afsted, s氓 snart man t忙nder for dem. Er typisk bedst p氓 de flade etaper.
De komplette ryttere, dem, der b氓de kan k酶re i bjerge og kv忙rne det hele p氓 enkeltstarterne. De er sj忙ldne i l酶bet, og n氓r de dukker op, har det faktisk en tendens til at blive kedeligt.
Den usandsynlige helt er ham, der pludselig dukker op p氓 scenen ud af det bl氓. Vi elsker at heppe p氓 鈥檛he slight underdog鈥, der bare smadrer overmagten. Det er ren David mod Goliat.
Den menneskelige helt
N氓r vi v忙lger vores tour-helte, er det allervigtigste, at de viser deres menneskelige sider og ikke bare er maskiner, forklarer Bo Kampmann Walther:
- Det er sjovere og mere slidst忙rkt med en helt, der har kant og er lidt skr酶belig. Ellers bliver det for kedeligt, og s氓 gider vi ikke f酶lge dem.
I den sammenh忙ng fremh忙ver han Tour de France-skikkelser som Miguel Indurain og Lance Armstrong som s氓 u-skr酶belige, at det blev lidt for kedeligt.
- Lance Armstrong blev detroniseret, ikke kun fordi han havde taget doping - men ogs氓 fordi det blev utrov忙rdigt ud fra et fascinationsperspektiv - at han blev ved med at vinde. S氓dan en irriterende countrysanger fra USA, det nytter simpelthen ikke noget, siger Bo Kampmann Walther.
Genkendelighedens gl忙de
Heltedyrkelsen i Tour de France st氓r st忙rkt, fordi den v忙kker genkendelighedens gl忙de hos os, der kigger p氓. L酶bets nedarvede fort忙llegreb skaber en masse indlevelse, fordi vi kender rollerne p氓 forh氓nd.
- Der er noget s忙rligt over det indlevelsesgreb, som Tour de France har til f忙lles med for eksempel det shakespeareske teater, hvor man smed blomster efter helten og tomater og kartofler efter skurken. P氓 samme m氓de r氓ber vi juhuuu og buhh for fuld kraft efter vores helte og skurke i Tour de France, forklarer Bo Kampmann Walther.
Danske ryttere i den gule tr酶je:
- Kim Andersen: 1983 (seks dage) + 1985 (fire dage)
- Jørgen V. Petersen: 1986 (fem dage)
- Rolf Sørensen: 1991 (fire dage)
- Bjarne Riis: 1995 (en dag) + 1996 (tretten dage og dermed samlet vinder)
- Bo Hamburger: 1998 (en dag)
- Michael Rasmussen: 2007 (ni dage)
At publikum spiller sin egen rolle i det åbne Tour de France-teater er der lange traditioner for i løbet. Ja faktisk skabte publikums stærke følelser allerede i 1904 en skandale, som var tæt på at gøre 2. udgave af Tour de France til den sidste nogensinde.
Søm, glasskår og stenkast på ruten
Dengang tøvede publikum nemlig ikke med at strø søm og glasskår ud på ruten for at hjælpe deres favoritter og få konkurrentene til at punktere. Og feltet, inklusiv den første Tour de France-vinder Maurice Garin, blev i Nimes angrebet med stenkast og slag, som først stoppede, da løbskommisæren affyrede varselsskud.
Efter det skandaleombruste løb, hvor mange ryttere også snød ved at hægte sig på biler og snuppe toget i nattens mulm og mørke, erklærede løbets grundlægger, at han ikke ville arrangere flere cykelløb. Men året efter rullede Tour de France alligevel videre.
鈥Der er noget s忙rligt over det indlevelsesgreb, som Tour de France har til f忙lles med for eksempel det shakespeareske teater, hvor man smed blomster efter helten og tomater og kartofler efter skurken.
Og i dag er publikums følelser en anelse mere afdæmpede, men traditionen for tæt interaktion mellem ryttere og publikum lever videre for eksempel op ad Alpe d’Huez.
Dog har Tour de Frances tradition for heltedyrkelse den ulempe, at vi er rigtig hurtige til at trække helte- og fjendebilleder ned over løbets ryttere. Så hepper vi på vores helt, der overkommer de ekstreme strabadser med sin menneskelighed og autenticitet i behold, og buher af skurken, som bruger ufine metoder.
Så er løbet for alvor i gang. Og mens vores helte, vores skurke og resten af feltet bevæger sig mod årets første bjergetaper, begynder det store drama for alvor at spille sig ud. Det kan du læse meget mere om i 3. akt af Ny Videns Tour de France-føljeton, ”Ofre til den onde gud”.
M酶d forskeren
Bo Kampmann Walther er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i de litter忙re og filosofiske aspekter af medier.