Hvorfor vælge robotteknologi?
Vil du være med helt i front af udviklingen inden for robotter, droner, automation og kunstig intelligens? På kandidatuddannelsen i robotteknologi bygger du videre på din ingeniørfaglige viden og specialiserer dig i de teknologier, der får robotter og autonome systemer til at fungere i praksis.
Du studerer i Odense, som er et stærkt centrum for robot- og droneteknologi. Det giver gode muligheder for kontakt til virksomheder, forskningsmiljøer og aktører som Universal Robots, MiR og dronetestcenteret i Odense Lufthavn. Uddannelsen er engelsksproget.
Robotteknologi er for dig, der…
- vil specialisere dig i robotter, droner, automation og autonome systemer
- vil arbejde med avanceret software, hardware, computer vision og kunstig intelligens
- interesserer dig for både den tekniske udvikling og for at få løsningerne til at virke i praksis
- vil arbejde i en branche med stærke jobmuligheder i både Danmark og udlandet
Hvad lærer du?
På kandidatuddannelsen i robotteknologi får du dybere viden om moderne computer- og robotteknologi. Du arbejder med avanceret matematik, programmering, elektronik, computer vision, indlejrede systemer, kunstig intelligens og modellering af robotbaserede systemer.
Du lærer at udvikle og integrere komplekse robotløsninger, hvor hardware og software skal spille sammen. Det kan være robotbaserede produktionssystemer, mobile robotter, autonome droner eller andre systemer, hvor computere, sensorer og mekanik kobles tæt sammen.
På uddannelsen vælger du specialisering i enten Avanceret robotteknologi eller Droner og autonome systemer. Specialiseringen i avanceret robotteknologi giver dig indgående viden om kontrol af robotter, robot system design og optimering af robotters bevægelser. Specialiseringen i droner og autonome systemer giver dig viden om droneplatforme, payloads, ruteplanlægning, navigation, sikkerhed og autonome systemer. Den foregår i tæt samarbejde med º£½ÇÉçÇø UAS Test Center og HCA Airport, hvor en del af undervisningen finder sted.
Undervisningsform
Undervisningen kombinerer teori, eksperimentelt arbejde og projektarbejde. På de første semestre arbejder du med din valgte specialisering, mens du på tredje semester blandt andet arbejder med et tværfagligt Experts in Teams-projekt. Uddannelsen afsluttes med et speciale, som du typisk skriver i samarbejde med en forskningsgruppe på º£½ÇÉçÇø og/eller en virksomhed.
Ofte stillede spørgsmål