º£½ÇÉçÇø

Skip to main content

Dine valg undervejs definerer dine fremtidsmuligheder

På kandidatuddannelsen i Litteraturvidenskab har du en masse valgfriheder og muligheder for at tone uddannelsen i den retning, du brænder for: 

  • Vil du på udlandsophold?
  • Hvad med projektorienteret forløb?
  • Hvad vil du lære i dine opgaver, projekter og valgfag?
  • Vil du arbejde alene eller sammen med andre?
  • Hvilket type problem vil du arbejde med i dit speciale?

På kan du se mere om hvilke elementer og valgfriheder, der indgår i kandidatuddannelsen i Litteraturvidenskab. 

To kandidater fra Litteraturvidenskab går ikke ud ad døren om to år med de samme kompetencer. Det betyder at vores kandidater løser mange forskellige opgaver ude i verden, når de afslutter deres kandidat. Opgaver, der matcher de kompetencer, de har udviklet undervejs.

Du kan gå mange veje – og det er dine valg undervejs i uddannelsen, som i høj grad definerer dine muligheder.

Eksempler på, hvad færdiguddannede kandidater har lært og gør ude i verden

Nedenfor kan du læse mere om, hvad kandidater fra denne uddannelse tager med sig, og hvordan de bidrager i verden.

Undervejs

Det du lærer undervejs i uddannelsen
En uddannelse i litteraturvidenskab er en læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.

  • læse og forstå tekster på engelsk, tysk og fransk.

  • analysere og tolke (litterære) tekster og afdække deres struktur, udsigelse og mening.

  • beskrive litterære virkemidler og tage stilling til litteraturvidenskabelige begreber, teorier og metoder.

  • fremstille litterære og litteraturvidenskabelige problemstillinger klart og præcist i mundtlig og skriftlig form og deltage i diskussioner om litterære og kulturelle emner.

  • analysere forskellige komplekse sprog- og tekstformer.

  • foretage æstetiske og kommunikative vurderinger og kunne diskutere og perspektivere disse.

  • anvende det litteraturvidenskabelige begrebsapparat på andre typer af tekster af faglig art såsom journalistik, historie etc.

  • formulere dig skriftligt om litterære emner i en form, som er egnet til udgivelse i bogform eller som artikler i antologier, tidsskrifter eller dagspresse.

Bagefter

Det kan du bidrage med efter uddannelsen
Helt konkret vil du kunne have et arbejde, hvor du skal:

  • arbejde journalistisk og redaktionelt i radio, på TV og ved tidsskrifter og fagblade.

  • tilrettelægge og gennemføre undervisning i litterære og kulturelle emner.

  • styre arbejds- og udviklingssituationer, hvad enten disse er relateret til undervisning eller til kommunikation, planlægning eller. tekstproduktion og sproglige vejledning.

  • formidle tekst eller spørgsmål velformuleret, præcist og kort, eventuelt som tekstforfatter på forlag.

  • indgå i projekter omkring kommunikation og markedsføring på reklamebureauer og i private og offentlige virksomheder.

  • agere som rådgiver eller konsulent i forskellige organisationer, eksempelvis på kultur-, kommunikations- eller uddannelsesområdet.

  • undervise og formidle, eksempelvis i højskolesektoren.

Listen her giver eksempler på hvad tidligere kandidater fortæller de arbejder med efter uddannelsen. Men listen er uendeligt meget længere.