海角社区

Skip to main content
DA / EN
海角社区-forskere forklarer VM

Varmen kan blive den st酶rste udfordring ved VM

Lange flyrejser, h酶je temperaturer og kampe i h酶jden kan p氓virke spillernes pr忙stationer ved VM. Fodboldforsker ved Syddansk Universitet Chris Carling peger p氓 varme som den st酶rste udfordring.

Af Marianne Lie Becker, , 09-06-2026

Når et VM går i gang, er fokus typisk rettet mod stjernespillerne, taktikken og de spektakulære mål. Men bag kulisserne foregår en anden kamp, som kan få betydning for, hvilke hold der præsterer bedst.

For selv verdens bedste fodboldspillere er afhængige af, at kroppen fungerer optimalt.

Ifølge Chris Carling, der forsker i elitefodbold ved Syddansk Universitet, kan en lang række faktorer uden for banen påvirke spillernes præstationer under en slutrunde.

Tidligere har han blandt andet været Head of Performance and Research i det franske fodboldforbund og arbejdet med præstationsanalyse i nogle af Europas største fodboldmiljøer.

– Der er så mange kontekstuelle faktorer, som påvirker en spillers mulighed for at præstere på allerhøjeste niveau, siger han.

Varmen kan sætte sine spor

Hvis Chris Carling skal pege på én faktor, som kan få særlig betydning ved VM 2026, er svaret varme.

Flere værtsbyer forventes at få temperaturer på over 30 grader under slutrunden, og mange spillere er ikke vant til at træne eller spille under sådanne forhold.

– Varmen er uden tvivl den største udfordring, siger han.

Chris Carlings egen forskning har vist, at kampe i temperaturer over 31 grader kan reducere spillernes sprintkapacitet og springevne markant sammenlignet med normale forhold. Samtidig falder mængden af højintensivt løb typisk mod slutningen af kampen, blandt andet som følge af overophedning og væskemangel.

Derfor kan hold, der forbereder sig grundigt gennem varmeakklimatisering, kølestrategier og nøje planlagt hydrering, få en fordel i forhold til konkurrenterne.

Begrænset tid til restitution

For mange spillere begynder udfordringerne allerede inden første kamp.

Nogle kommer direkte fra Europas største ligaer, mens andre afslutter klubsæsonen med afgørende pokalfinaler eller Champions League-kampe.

– For nogle spillere vil der kun være et meget kort ophold mellem den sidste kamp for klubben og VM. Det giver meget lidt tid til restitution, siger Chris Carling.

For mange spillere handler forberedelserne til et VM derfor ikke kun om træning, men også om at komme sig efter en lang sæson fyldt med kampe og rejser.

Problemet er ikke kun teoretisk.

Forskning fra VM i 2002 viste, at spillere, som senere underpræsterede ved slutrunden, havde spillet markant flere kampe i de ti uger op til turneringen end spillere, der præsterede som forventet.

Næsten to tredjedele af de spillere, der i perioden havde spillet mere end én kamp om ugen, blev enten skadet eller præsterede under niveau under VM.

Den internationale spillerorganisation FIFPRO anbefaler i dag en pause på mindst fire uger uden træning, rejser eller medieforpligtelser mellem sæsoner. Det er imidlertid svært at forene med et VM, der spilles umiddelbart efter en lang klubsæson.

Kroppen skal tilpasse sig nye forhold

Rejsen til slutrunden kan i sig selv være en udfordring.

Nogle landshold skal krydse flere tidszoner, hvilket kan påvirke døgnrytmen og skabe træthed.

Når spillerne ankommer, møder de ofte helt andre klimatiske forhold end dem, de kommer fra.

– De kan blive udsat for temperaturer på over 30 grader, moderat højde, luftforurening og allergener. Alt sammen faktorer, som kan påvirke præstationen, siger Chris Carling.

VM i højden

Et af de steder, Chris Carling holder særligt øje med, er Mexico City.

Byens Estadio Azteca ligger cirka 2.200 meter over havets overflade og er dermed højere placeret end de stadioner, der blev brugt ved VM i Sydafrika i 2010.

Forskning har vist, at hold, der spillede i mere end 1.200 meters højde under VM i Sydafrika, løb omkring tre procent mindre end hold på havniveau.

Derfor kan hold, der forbereder sig målrettet gennem højdetræning og tilvænning til forholdene, få en fordel i de kampe, der spilles højt over havets overflade.

Jagten på de små fordele

Landsholdene forsøger at forberede sig på de forhold, de forventer at møde under turneringen.

Nogle gennemfører varmeakklimatisering flere uger før slutrunden.

Andre anvender køleveste, iskolde håndklæder og nøje planlagte væskestrategier.

– Der findes en række strategier, som kan hjælpe spillerne med at præstere optimalt under vanskelige forhold, siger Chris Carling.

Effektivitet afgør kampene

I sidste ende handler succes dog om at levere, når kampene skal afgøres.

– De bedste hold og de bedste spillere er dem, der er mest effektive til at skabe store chancer og få bolden i nettet, siger han.

Når forskellene mellem holdene er små, kan selv mindre fysiologiske fordele få betydning. Derfor kan forhold uden for banen være med til at afgøre, hvilke hold der står stærkest gennem en lang og krævende slutrunde.


5 ting der kan p氓virke spillernes pr忙station ved VM

  • Ved temperaturer over 31 grader falder spillernes evne til at sprinte og udføre højintensivt arbejde.

  • Kort tid mellem klubsæson og VM kan øge risikoen for skader og underpræstation.

  • Jetlag kan påvirke søvn, koncentration og restitution i flere dage.

  • Kampe i højden kan gøre det sværere at opretholde normal intensitet.

  • Holdene bruger blandt andet varmeakklimatisering, højdetræning, kølestrategier og nøje planlagt hydrering for at forberede sig på udfordrende forhold.


M酶d forskeren

Chris Carling er forsker ved Forskningsenheden Sport and Health Sciences, Institut for Idr忙t og Biomekanik, Syddansk Universitet, og tidligere Head of Performance and Research i det franske fodboldforbund.

Redaktionen afsluttet: 09.06.2026