海角社区

Vi har bedt Professor på Institut for Psykologi,  Mia Beck Lichtenstein, forklare, hvad der kendetegner spiseforstyrrelser, hvad de har tilfælles med træningsafhængighed, og hvordan man behandler dem. 

Hvorfor får nogle mennesker spiseforstyrrelser?

Der findes ikke én enkelt forklaring på årsagerne til spiseforstyrrelser, og vi har ikke et klart svar på, hvorfor nogle udvikler spiseforstyrrelser og andre ikke. Mennesker er forskellige, og det gælder også mennesker med spiseforstyrrelser. Så vi skal have nogle forklaringsmodeller i spil, der kan favne kompleksiteten, og her plejer jeg at bruge Alan Carr’s udviklingspsykologiske model. 

Modellen viser, at psykiske lidelser som spiseforstyrrelser skal forstås som et resultat af disponerende faktorer (f.eks. genetik, belastninger i tidlig opvækst), udløsende faktorer (f.eks. negative kommentarer om krop og vægt, en slankekur), vedligeholdende faktorer (f.eks. subkulturer med et overdrevent fokus på mad og krop, sociale medier) samt beskyttende faktorer (f.eks. evnen til at være fleksibel i sine problemløsningsstrategier). 

Hvad har spiseforstyrrelser til fælles med træningsafhængighed? 

En overfokusering på mad, krop og træning, som kommer til at fylde hele livet og har skadelige fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger. Slankekuren eller træningsprogrammet bliver tvangspræget, og man får det skidt, hvis man bliver forhindret i at følge ”reglerne”. Det bliver en ensidig strategi, hvor egen krop er i centrum for lidelsen. 

Ofte er der overlap mellem forstyrret spisning og træningsafhængighed, som kan gå hånd i hånd. Men spiseforstyrrelser kan godt eksistere uden træningsafhængighed og omvendt.  

Hvordan har behandlingen af spiseforstyrrelser udviklet sig? 

Der findes ikke 茅n behandlingsform, som effektivt og sikkert kan hj忙lpe alle med spiseforstyrrelser. Lidelserne og 氓rsagerne er komplekse, og forskellige tiltag er n酶dvendige afh忙ngig af, om patienten er meget lavv忙gtig, har mange opkastninger, spiser meget ensidigt eller overspiser, tr忙ner overdrevent, har somatiske komplikationer, har psykiatrisk ko-morbiditet, har oplevet traumer, er belastet i sin familie, har et godt social netv忙rk, kan samarbejde om behandlingen osv.  

For nogle er en kostplan en hj忙lp, mens det for andre forv忙rrer lidelsen. Nogle profiterer af gruppeterapi, mens andre har brug for individuelle samtaler. Kognitiv terapi er vejen frem for nogle, mens andre har gl忙de af en mere psykodynamisk tilgang, kunstterapi eller naturterapi. Familieterapi kan v忙re en god l酶sning til unge patienter, mens det for andre ikke fungerer, fordi familien ikke udg酶r en ressource. 

Hvad er det nye, som pr忙senteres i din nye bog? 

Bogen Med kroppen som gidsel har jeg skrevet sammen med to klienter (Hanne og Cecilie), der har v忙ret i et terapiforl酶b hos mig, fordi de havde udviklet et skadeligt forhold til mad og tr忙ning. Desuden inddrages fem andre klient-forl酶b, som ber酶rte l忙sere vil kunne identificere sig med.  

I bogen har vi anlagt et tilknytningsteoretisk perspektiv, fordi der ligger en del forskning til grund for, at tilknytningsteorien kan bidrage til at forklare forskellige former for psykisk lidelse. Men emnet er underbelyst, n氓r det handler om spiseforstyrrelser og tr忙ningsafh忙ngighed. 

Tilknytningsteorien blev grundlagt for ca. 70 氓r siden og beskriver, hvordan menneskers tidlige tilknytning til de prim忙re omsorgspersoner danner grundlag for vores f酶lelse af tryghed i n忙re relationer. Hvis vi tidligt i livet bliver m酶dt med afvisninger og usikkerheder fra vores for忙ldre, fors酶ger vi som sm氓 at knytte os p氓 en m氓de, der sikrer vores overlevelse. En utryg tilknytning er en m氓de at fors酶ge at overleve i mental forstand, men den indeb忙rer, at vi tr忙kker os fra de voksne, fordi de ikke form氓r at give os psykologisk stabilitet og tryghed.  

Den model bruger vi til at forklare, hvordan man senere i livet kan vende tilknytningen indad ved at 鈥漦nytte sig鈥� til sin slankekur, sine overspisninger eller sit tr忙ningsprogram som erstatning for n忙re relationer. Det er nemmere at f酶le tryghed i mad og tr忙ning end i relationer til andre mennesker, fordi andre mennesker er en kilde til svigt og afvisninger. 

 
Hvordan er I kommet frem til det?
鈥�Vi har l忙st en del tilknytningsteori (John Bowlby og Daniel Stern) og sat os ind i de danske eksperters udl忙gning af teorien i en terapeutisk kontekst. Is忙r har vi v忙ret inspireret af Mette Skovgaard V忙ver, Sarah Daniel og Inge Holm.  

Som et eksempel p氓, hvordan tilknytningsteorien kan bringes i spil i en behandlingsrelation, har vi brugt Hannes terapiforl酶b hos mig. Vi har simpelthen studeret vores egne reaktioner som hhv. behandler og klient i et tilknytningsperspektiv. Den terapeutiske relation har en r忙kke ligheder med den tidlige for忙lder-barn relation og ved at studere klientens tilknytning til behandleren, har vi kunnet afd忙kke nogle m酶nstre, som er blevet grundlagt tidligt i klientens liv.  

Eksempelvis opdagede vi, at Hanne knyttede sig til mig som behandler, men hendes tilknytning var pr忙get af 忙ngstelighed, angst for afvisning og en stor trang til at tr忙kke sig fra kontakten til mig. Her kunne vi tr忙kke paralleller til Hannes generelle tilknytningsm酶nster som i alle hendes relationer var pr忙get af 忙ngstelighed og afstand. Pludselig forstod vi, at hendes kontrol over mad og tr忙ning fungerede som en erstatning for relationer og som et v忙rn mod den savn og l忙ngsel efter omsorg og n忙rhed, som l氓 bag adf忙rden. 

Hvordan reagerer patienter p氓 den nye m氓de at t忙nke spiseforstyrrelser og tr忙ningsafh忙ngighed p氓? 

Det er vigtigt for mig at understrege, at tilknytningsteorien ikke kan forklare alle tilf忙lde af spiseforstyrrelser og tr忙ningsafh忙ngighed, og for nogle mennesker giver det ikke mening at arbejde ud fra den forst氓elsesramme, fordi der ligger andre 氓rsager bag.  

Men for nogle rammer teorien rent, og det kan give en dybere forst氓else for ens handlem酶nstre, som kan lindre p氓 f酶lelser som skyld og skam. Mennesker der har problemer med mad og tr忙ning, er ofte meget selvkritiske og bebrejder sig selv, at de ikke bare kan slippe deres lidelser.  

Her kan f酶rste skridt v忙re at m酶de sig selv med omsorg og forst氓else og komme i kontakt med l忙ngslen efter trygge, varme og respektfulde relationer. Vejen frem er at s酶ge og turde indg氓 i n忙rende relationer som en modv忙gt til spiseforstyrrelsen, der kun giver en kortvarig, overfladisk og ensom lindring. 
 

Hvad h氓ber du, at din forskning og bogen kan f酶re til?  

Jeg og mine medforfattere h氓ber, at bogen kan hj忙lpe mennesker med spiseforstyrrelser og tr忙ningsafh忙ngighed, som har savnet lige pr忙cis denne tilgang, s氓 de fremover kan m酶de sig selv med st酶rre mildhed og s酶ge de n忙rende relationer, som de savner i deres liv. 

Vi h氓ber ogs氓, at den kan hj忙lpe behandlere og for忙ldre, som er nysgerrige p氓 at forst氓 tilknytningens betydning for b氓de menneskelig smerte og heling.  

Der er brug for forskning, som unders酶ger effekten af en tilknytningsbaseret tilgang til behandling af spiseforstyrrelser, men med det klare forbehold, at denne tilgang kun giver mening, n氓r et utrygt tilknytningsm酶nster ligger bag.  

Traditionelt har vi terapeuter nok mest set vores redskaber, og ikke relationen i sig selv, som l酶sningen p氓 vores klienters problemer. Men ved at klienten knytter sig til behandleren, er det muligt at f氓 erfaringer med relationer, der er omsorgsfulde, respektfulde og trygge. Herefter bliver det nemmere for klienten at g氓 ud i livet og s酶ge lignende sunde relationer, de kan bygge deres videre liv p氓. Og s氓 bliver spiseforstyrrelsen overfl酶dig.