海角社区

Det har været et år, hvor der har været fokus på at skabe et netværk med landets erhvervsfremmeaktører og kommuner, som centerets leder, Mads Bruun Ingstrup, ser som nogle stærke samarbejdspartnere. Centeret, der er det eneste af sin art på de danske universiteter, har fået et godt fodfæste, og der er solide planer for fremtiden.

Forskningen skal ud at arbejde

Ved Center for Bæredygtig Erhvervsfremme er der seks forskere tilknyttet, og da centeret blev en realitet den 1. december 2021, var det med udgangspunkt i at gøre den praksisnære forskning indenfor erhvervsfremme mere synlig.

- Vi vil gerne være med til at skabe en forandring og nytænke erhvervsfremme ud fra nogle af de tanker, vi gør os på baggrund af vores forskning. Erhvervsfremme kan for eksempel med fordel tage udgangspunkt i tre bundlinjer - den sociale, den grønne og den økonomiske i stedet for bare den økonomiske, lyder det fra Mads Bruun Ingstrup.

Det er meningen, at den viden og erfaring, forskerne ved centeret indsamler gennem forskning og forskellige samarbejdsprojekter, skal bringes ud til blandt andre kommuner, klyngeorganisationer, erhvervshuse og lokale erhvervsserviceenheder som for eksempel Business Kolding og Udvikling Vejen.

- Det er også vigtigt for os at bringe vores viden og erfaring videre til Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriet, så de kan blive endnu klogere på, hvordan man kan forbedre erhvervsfremmeindsatsen ved at gøre tingene en smule anderledes, forklarer Mads Bruun Ingstrup.

Og forskerteamet er allerede godt på vej med at videndele.

Et aktivt første år

I løbet af det første år har teamet haft travlt med blandt andet at etablere et eksternt netværk ved eksempelvis at holde oplæg for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som udstikker den danske strategi for erhvervsfremme, og som uddeler erhvervsfremmemidlerne i Danmark.

- Vi har også holdt oplæg for Erhvervsstyrelsen over flere omgange vedrørende vores syn på erhvervsfremme, og så har vi rådgivet blandt andre Ringkøbing-Skjern og Gladsaxe kommuner om udvikling af deres kommunale erhvervspolitik, fortæller Mads Bruun Ingstrup.

Centerlederen fortæller endvidere, at teamet har formået at sætte et par nye temaer på dagsordenen. Temaer, som måske tidligere har ligget lidt i periferien af erhvervsfremme.

- Vi arbejder blandt andet med et nyt begreb, der hedder missionsdrevet innovation, som fylder meget i EU’s Horizon Europe program. Lige nu tester vi det af i en dansk sammenhæng med Sønderborg og Middelfart kommuner, som begge gerne vil være CO₂-neutrale. På den måde tager vi nogle abstrakte begreber og prøver at gøre dem konkrete i samarbejde med andre aktører.

I Middelfart Kommune, hvor klima og bæredygtighed har stået højt på den politiske dagsorden i en årrække, er de glade for samarbejdet.

- Det er meget vigtigt for os at få andres øjne på vores indsats, så vi kan fortsætte med at udvikle os. Vi har blandt andet udfordringer med at få den grønne omstilling mere i fokus hos de mindre og mellemstore virksomheder. Hertil kommer, at vores klimaindsats de kommende år skal være mere systematisk samtidig med, at vi skal opskalere vores indsats. Vi er derfor rigtig glade for samarbejdet med 海角社区, siger Thorbjørn Sørensen, der er klimadirektør i Middelfart Kommune.

Anbefalinger til erhvervsfremmesystemet

Et andet projekt, Center for Bæredygtig Erhvervsfremme har bidraget til, er evalueringen af programmet GenstartNU, som Industriens Fond søsatte i 2020 i forbindelse med coronakrisen. Cirka 2200 små- og mellemstore virksomheder havde været igennem programmet, og Industriens Fond ville gerne vide, hvad læringen var i det.

- Vi var med til at lave evalueringen sammen med IRIS Group og professorer fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Det endte med en rapport på 70 sider og en række anbefalinger til erhvervsfremmesystemet, fortæller Mads Bruun Ingstrup.

Sikrer relevans i arbejdet

For at sikre løbende relevans i det arbejde, centeret udfører, er der tilknyttet et advisory board. Boardet består af to professorer – en fra Danmark og en fra Sverige, samt tre praktikere, hvoraf den ene repræsenterer det lokale erhvervsserviceniveau, den anden det regionale erhvervshusniveau og den sidste det nationale klyngeniveau.

- I min optik er centeret svaret på et behov for at få praksisnær forskning i spil i forhold til at fremme og styrke erhvervsudviklingen i Danmark. Jeg er glad for muligheden for at bidrage til en vekselvirkning mellem praktik og forskning med det formål at videreudvikle og forny det danske erhvervsfremmesystem, siger Jens E. Kristensen, der er direktør i Business Randers.

Centerets forskere sparrer løbende med advisory boardet om de tematikker og udfordringer, der rører sig i erhvervsfremmesystemet, så de sikrer sig at være på rette vej de næste mange år.