海角社区

Metan er en kraftig drivhusgas, som i mange af naturens milj酶er produceres af forskellige mikroorganismer.

Hidtil har forskerne ment, at disse mikroorganismer bryder sig s氓 lidt om ilt, at de kun findes i iltfrie milj酶er, men nu afsl酶rer et nyt studie, at de faktisk godt kan overleve l忙ngere perioder, selv om der er ilt til stede. Dermed er en ny kilde til metan-dannelse opdaget.

- Vi ved ikke, hvor store m忙ngder metan, disse mikroorganismer producerer. Det skal vi have unders酶gt n忙rmere. Men vi tror, der er tale om betydelige bidrag, og at det er et generelt f忙nomen i sandede kystzoner. Det er ikke noget, der kun foreg氓r nogle f氓 steder p氓 verdenskortet, siger Ronnie N. Glud, der er professor p氓 Biologisk Institut og bl.a. forsker i biogeokemi.

Kan bidrage negativt til klimabalancen

Sammen med kollegerne Amelia-Elena Rotaru og Satoshi Kawaichi fra Biologisk Institut er han medforfatter til det nye. Hovedforfatterne er Ning Hall og Perran Cook fra Monash University i Australien. Studiets resultater bygger på undersøgelser, der er foretaget i Danmark og Australien.

Iflg. Ronnie N. Glud er opdagelsen vigtig:

- Det her fortæller os, at der er en metanproducerende proces i kystzonen, som vi ikke har været opmærksom på. Det er en proces, som kan bidrage negativt til klimabalancen.

Den rene sandbund

For at forst氓 n忙rmere hvad det er, forskerne har opdaget, starter vi med at tage p氓 stranden, tage skoene af, sm酶ge bukserne op og vade ud i vandet. N氓r t忙erne synker ned i sandbunden, vil vi formentlig st氓 med en fornemmelse af, at her er ikke andet end sand og vand, at her er helt rent, her foreg氓r der ikke nogen biologiske processer.

Men det g酶r der. Der findes masser af mikroorganismer i sandet, som blandt andet nedbryder organiske stoffer, der passerer gennem sandet. Og eftersom sandet er permeabelt 鈥� dvs. at vand kan str酶mme igennem det 鈥� bliver der nedbrudt mangt og meget, som derefter skylles v忙k af vandet - dette sikrer ogs氓, at sandet er relativt iltholdigt. Det kan sammenlignes med et s氓kaldt biokatalytisk filter, som bruges til at rense grundvand.

- I mods忙tning til, hvad man intuitivt skulle tro, s氓 foreg氓r der faktisk en masse mikrobiologi i sandbunden, siger Ronnie N. Glud.

Fra Australien og Avernak酶

Sandbundens mikroorganismer udf酶rer mange forskellige processer, men at nogle af dem - de s氓kaldte ark忙er - ogs氓 kan producere metan i sand, som ofte er udsat for ilt, er alts氓 nyt for forskerne. Man har nemlig tidligere troet, at metanproducerende ark忙er er meget iltf酶lsomme og derfor ikke burde findes i disse milj酶er, hvor fx bl忙st og b酶lger ofte s酶rger for at ilte vandet i de 酶verste sedimentlag.

Men nu viser analyser fra australsk og dansk sandbund (ved Avernak酶), at disse ark忙er faktisk findes der. De er ikke aktive, n氓r der er ilt i vandet, men de form氓r at holde sig i live, indtil der kommer en periode uden ilt. S氓 v氓gner de til d氓d og begynder at producere metan.

- Vandmilj酶et over sandbunden er meget dynamisk, og der kan v忙re store iltsvingninger. N氓r det bl忙ser, kommer der ilt til vandet. P氓 en varm sommerdag bliver ilten derimod hurtigt konsumeret, og s氓 begynder ark忙erne at producere metan. S氓danne iltfrie tilstande er ikke sj忙ldne. De opst氓r typisk, n氓r tang og havgr忙s-materiale lejrer sig p氓 sandbunden, og derfor m氓 vi ogs氓 forvente, at metanproduktionen kan v忙re betydelig, siger professor Amelia-Elena Rotaru.

Hvad lever mikroorganismerne af?

For at kunne producere metan, skal ark忙erne have noget at leve af, og det har forskerne ogs氓 unders酶gt.

Ark忙erne bruger metabolitter fra havplanter, dvs. opl酶st organisk stof, som kommer fra de havplanter, der vokser i eller n忙r sandbunden. Det er typisk havgr忙sser eller tang, og det er tilsyneladende is忙r de 忙ldre planter, der afgiver de eftertragtede metabolitter.

- Vi vidste ikke, at ark忙erne er i stand til at g酶re det, vi har set her. Det er det fascinerende ved biologien; den er s氓 mangfoldig og kompleks, at vi stadig opdager nye mekanismer, siger Amelia-Elena Rotaru.

Naturen som redskab?

Opdagelsen er en reminder om, at vi skal v忙re forsigtige med at bruge naturen som redskab til at h氓ndtere menneskeskabte problemer, mener Ronnie N. Glud og siger:

- Vi skal passe p氓 med hurtigt at implementere l酶sninger som f.eks. at s忙nke drivhusgas-frigivelse fra kystzonen, n氓r vi ikke til fulde forst氓r, hvordan et givet 酶kosystem fungerer. Der er mange gode grunde til at reetablere og efterstr忙be tidligere tiders vidtstrakte bundd忙kke af vegetation langs kysterne 鈥� det giver et sundere og mere biodiverst milj酶, men tilsyneladende kan det alts氓 ogs氓 medf酶re for酶get frigivelse af metan fra havbunden. Der er stadig meget at opdage om naturen 鈥� det bliver tydeligt, n氓r vi g酶r en opdagelse som denne - men det er jo herligt, at der stadig er meget at l忙re, siger Ronnie N. Glud.

Danmark har ca. 8500 km kystlinje, og den er prim忙rt sandkyst. P氓 hele kloden er der ca. 1 million km isfri kystlinje, og heraf er ca. 30 pct. sandkyst eller gruskyst.