Naturen kan hj忙lpe os, n氓r vi rammes af ekstremt vejr
Oversv酶mmelser, hedeb酶lger, storme og t酶rker bliver mere almindelige i takt med, at temperaturerne stiger, s氓 vi er n酶dt til at finde nye m氓der at beskytte vores byer og samfund p氓. Naturen selv byder p氓 mange l酶sninger, og det skal vi l忙re at udnytte bedre, mener forskerne bag nyt elitecenter for klimaforskning p氓 海角社区.
Men man kan f氓 mere ud af at v忙lge l酶sninger, der inddrager naturen selv; de s氓kaldte naturbaserede l酶sninger.
Det ved forskerne bag 海角社区s nye elitecenter, Aqua-NbS (Elite Centre of Aquatic Nature-based Solutions for Climate Change adaptation and mitigation), der med 10 mio. kroner i ryggen vil bane vejen for, at naturbaserede l酶sninger kan opskaleres yderligere i Danmark.
Elitecentret vil f酶lge 10 demonstrationsprojekter rundt om i landet og sidel酶bende samle input og erfaringer fra involverede myndigheder, lodsejere, frivillige og organisationer.
Klimaforskning p氓 海角社区
海角社区 Climate Cluster's mission er, gennem tværfaglig forskning, at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050.
Det vil sige et samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der optages.
SCC vil bidrage med tværvidenskabelig forskning, og det er der sat 96 mio. kr. af til.
Finansieringen kommer fra 海角社区 Climate Cluster, der ledes af glaciolog og professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild.
- Dette er et sp忙ndende og vigtigt projekt set i det lys, at vores temperaturer over de n忙ste 氓rtier vil blive varmere med ikke ubetydelige konsekvenser til f酶lge. Derfor er der behov for, at vi bliver klogere p氓 naturbaserede l酶sninger for netop at klimatilpasse og klimaafb酶de mod fremtidens udfordringer, siger han.
鈥�Vi kan聽 virkelig booste Danmarks klimaindsats og f氓 de naturbaserede l酶sninger skaleret op over hele landet
Et eksempel p氓 en naturbaseret l酶sning er at lade vegetation og undergrund optage overskudsvand i stedet for at samle det i fx et beton-bassin eller lade det str酶mme over fliser og asfalt direkte ud i vandl酶b eller hav.
S氓danne omr氓der findes allerede i naturen; det er strandengene. Strandenge kan optage enorme m忙ngder vand og dermed forhindre oversv酶mmelse. Vandet siver kun langsomt gennem en strandeng og l酶ber derfor langsomt ud i fjorde og vandl酶b. Undervejs bliver partikler og n忙ringsstoffer fra vandet optaget af strandengen, s氓 det er renere og ikke for n忙ringsrigt vand, der sendes videre til fx en fjord.
- Strandenge er en klassisk, naturbaseret l酶sning. Vi har sl酶jfet mange af Danmarks oprindelige strandenge, men vi kan genetablere dem 鈥� og b酶r ogs氓 g酶re det flere steder, for de kan virkelig hj忙lpe, mener Cintia Quintana.
Nyt fjordlandskab i centrum af Vejle
I Vejle, hvor der er s忙rlig risiko for oversv酶mmelser fra fjorden, er kommunen g氓et i gang med at stormflodssikre den lavtliggende midtby.
En af id茅erne er at etablere et naturbaseret stormflodsbeskyttelsesanl忙g som skaber en bred zone mellem land og vand, der ud over at beskytte mod vandmasserne, ogs氓 fors酶ger at bidrage til forh酶jet biodiversitet over og under vand.
Ved at skabe en membranstruktur best氓ende af is忙r naturbaserede materialer med stor variation i overflader og teksturer, skabes nye biotoper, hvor flora og fauna kan bos忙tte sig.
- Ideen er at udvide zonen mellem land og vand, og skabe en bufferzone - lidt p氓 samme m氓de som strandengene fungerede, f酶r de forsvandt fra vores kystomr氓der. Vejle Fjords havmilj酶 er meget udfordret, og hvis anl忙gget kan bidrage til en forh酶jet biodiversitet i vores inderfjord, sl氓r vi to fluer med et sm忙k, siger Lotta Tiselius, der er arkitekt og projektudvikler i Vejle Kommune og tilf酶jer:
- Samtidig giver vi Vejles borgere et nyt rekreativt omr氓de, hvor havets dynamik kan m忙rkes helt t忙t p氓.
海角社区鈥檚 nye elitecentre for klimaforskning
- Aqua-NbS (Elite Centre of Aquatic Nature-based Solutions for climate change adaptation and mitigation) etableres på Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der også deltager forskere fra Det Samfundvidenskabelige, Det Tekniske Fakultet og Humanistisk Fakultet.
- SOLEN (Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage) etableres på Det Tekniske Fakultet, hvor der også deltager forskere fra Det Samfundvidenskabelige, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Humanistisk Fakultet.
- Hvert elitecenter modtager op til 10 mio. kr. til en fireårig periode.
- Bevillingerne skal sikre, at der på hvert af 海角社区's fem fakulteter bedrives tværvidenskabelig forskning på højt internationalt niveau, og at den understøtter SCC's mission om at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050.
海角社区 Climate Cluster har etableret de første to af i alt fem elitecentre for klimaforskning.
Lidt uden for Odense findes et eksempel p氓 en anden form for naturbaseret l酶sning. Den er meget lavpraktisk og meget enkel og lige til at g氓 i gang med: Brug ikke mere asfalt end h酶jst n酶dvendigt p氓 vejene og bel忙g siderne med sm氓sten og vegetation.
- Det er en naturbaseret l酶sning, der tillader nedsivning af vand og filtrering af forurenende stoffer, forklarer Cintia Quintana.
Der findes mange lokale tiltag rundt om i landet, som kan defineres som naturbaserede l酶sninger, men de er ikke altid koblet som et st酶rre system.
Er der andre l酶sninger end den klassiske betonmur?
Lotta Tiselius fra Vejle Kommune siger:
- Det giver rigtig god mening at fremtidens naturbaserede l酶sninger i vores byer og kommuner udvikles i et t忙t samarbejde med aktuel forskning som i Aqua-NbS. De gode naturbaserede l酶sninger er der nemlig ikke mange eksempler p氓 endnu, is忙r ikke inden for urban kystsikring som vores, siger hun og fors忙tter:
- Vi vil gerne finde andre muligheder end den klassiske betonmur til at beskytte os mod vandet, og det er n酶dvendigt at alliere os med eksperter, ikke mindst biologer med indsigt i hvad der foreg氓r over og under vandoverfladen. Samtidig kan elitecenteret drage nytte af at se eksempelprojekter anl忙gges og realiseres d猫r, hvor de skal g酶re nytte.
De 10 demonstrationsprojekter, som Aqua-NbS f酶lger t忙t
1. Flydeøer
Kan man bruge flydeøer i regnvandsbassiner til at rense vandet for opløste stoffer som næringsstoffer og metaller og samtidig øge biodiversiteten? Det er
2. Klima-robust grænseland
I det dansk/tyske grænseland får små og mellemstore virksomheder ekspertviden til at gøre regionen mere klima-robust i der er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
3. Holistisk vejarbejde
Biler skal kunne køre ind til siden, men d. Man kan nøjes med at have asfalt på kørebanerne og ellers lave en belægning af småsten og småvegetation med godt rodnet ude i siderne. I byerne kan man anlægge bede langs vejene med blomster.
4. Bedre vandmiljø i Odense Fjord
Myndigheder, virksomheder, forskere og organisationer er gået sammen om at genoprette vandmiljøet i Odense Fjord og fjordens opland ved fx at udplante nye ålegræsbede. Projektet hedder
5. Uddannelse i klimarobuste byer
International Urban Resilience Academy på 海角社区 tilbyder undervisning, forskning og netværksaktiviteter for forskere og praktikere, baseret på viden fra Aqua-NbS.
6. Nye strandenge i Odense forstad
Seden Strand er en forstad til Odense og et område, hvor både beboere og landbrug er truet af oversvømmelser. Målet er at nedbringe risikoen for oversvømmelser ved at omlægge fra diger til strandenge.
7. De nordiske strandenge
NORDSALT er et forskningsprojekt med base på 海角社区, der undersøger de nordiske strandenges betydning for klimaregulering.
8. Stormflodsbeskyttelse i Vejle
der skal stormflodsbeskytte de lavtliggende områder i Vejle. Planen er, at man i stedet for at se vand som noget, der skal holdes væk fra land, får et terræn i hele Fjordbyen, der kan trives med at stå under vand, når det fra tid til anden bliver aktuelt.
9. Sund Vejle Fjord
Genopretning af den økologiske tilstand i Vejle Fjord. og fungere som en demonstration af de fordele, det medfører for f.eks. biodiversitet og tilknyttede økosystem-tjenester.
10. Gyldensteen kystlagune
I 2014 blev digerne ved Gyldensteen på Nordfyn fjernet, så havet kunne strømme ind over de lavtliggende marker. Dermed blev de oprindelige vådområder genetableret, og af hvad der sker, når vandstanden i havet stiger.
M酶d forskeren
Cintia Quintana er lektor i akvatisk 酶kologi p氓 Biologisk Institut. Hun forsker bl.a. i, hvordan vi kan bruge naturen til at l酶se de problemer, som klimaforandringer giver.