Jubil忙um som fjordenes fork忙mper
I maj er det 25 氓r siden professor Mogens Flindt blev ansat p氓 海角社区. Han kom egentlig til Odense for at uddanne civilingeni酶rer, men hans evner til at kortl忙gge den d氓rlige tilstand i fjorde og havmilj酶 blev hurtigt s氓 efterspurgte, at han nu kan fejre jubil忙um som en af Danmarks f酶rende eksperter i 酶kologi og vandmilj酶.
Hvis Magnus Heunicke er havets minister, så må Mogens Flindt være en af havmiljøets mest dedikerede redningsmænd.
Mogens Flindt blev færdiguddannet biolog samme år, som Danmarks første vandmiljøplan blev vedtaget i 1987. Og siden har han – med våddragt og matematiske modeller som værktøjer – utrætteligt dokumenteret vandmiljøets dårligdomme og arbejdet hårdt på at genoprette natur og biodiversitet i vores fjorde og havområder.
Længe før de døde danske fjorde fik fuldt fokus fra medier og politikere sidste år, har Mogens Flindt med egne øjne set, hvor svært vores danske fjorde har ved at klare alt det kvælstof, som udledes, og svømmet rundt i fjordene og plantet nye ålegræs-skud, som med sine mange økosystemtjenester kan understøtte en forbedring i miljøtilstanden.
Det går alt for langsomt
Og når man taler med ham, bliver det tydeligt, at der ikke findes hurtige snuptags-løsninger på problemerne under vandoverfladen. Det mangeårige svigt af vandmiljøet har ødelagt så meget, at det kommer til at tage rigtig mange år at genoprette skaderne.
- Da jeg begyndte i feltet, var det midt i alle dårligdommene, miljøforholdene var virkelig skrækkelige dengang i 1980’erne. Med vandmiljøplanerne er der heldigvis sket noget, så vi begynder at kunne se forbedringer nogle steder. Men der er stadig virkelig mange presfaktorer, som fastholder vores vandmiljø i en dårlig tilstand, og det går alt for langsomt med at gøre noget, fastslår professor Mogens Flindt.
Og nu han taler om det pressede vandmiljø, så er det ikke til at komme udenom landbrugets rolle. Og her kan han ikke lade være at tale med store bogstaver.
- Byer og industri har i årtier haft meget godt styr på deres udledning via rensningsanlæggene, men landbruget bliver ved med at halte efter og står stadig for en stor procentdel af afstrømningen af kvælstof til vandmiljøet.
Mogens Flindt om 氓legr忙s-debatten
Ålegræs er ikke en redningsplan for vores klima. Så klar var beskeden fra en række centrale danske havforskere inkl. Mogens Flindt for nylig, men hvorfor så overhovedet være så optagede af at plante ålegræs i fjordene? Det spurgte vi økologiprofessoren om:
- Selvom der på det seneste har været meget debat om ålegræs, så er det vigtigt at fastslå, at det er virkelig vigtigt at få reetableret ålegræsbedene, hvis vi skal opnå en bedre naturtilstand i danske farvande. Hvis vi ikke får ålegræsset tilbage, så overlader vi fjordene til hurtigtvoksende alger, der fastholder økosystemet i dårlig tilstand med tilbagevendende iltsvind.
- Jeg vil gerne understrege, at vi anlægger og reetablerer ålegræsbede af forskningshensyn, for at indsamle både positive og negative data på, hvordan det giver mening at naturgenoprette vores farvande. Men ålegræsset kan og skal ikke klare det hele i vores pressede farvande. Der er mange presfaktorer derude, og ålegræs klarer fint at skabe biodiversitet og velfungerende fødekæder samt lagre kvælstof, men det kan ikke stå alene, der er stort behov for også at reducere kvælstofudledningen i de kystnære områder.
Naturen er top-prioritet
Naturens ve og vel er tydeligvis topprioritet hos økologi-professoren. Og hele forskerkarrieren har han været på konstant mission for både at dokumentere de skadevirkninger, som udledninger påfører vandmiljøet, og ikke mindst prøve at gøre noget ved situationen – både i samarbejde med myndighederne og helt konkret ude i fjordene.
- Vi er den tunge videns-partner, som understøtter Miljøstyrelsen og kommunerne med viden og data om, hvad problemerne er, og hvordan den marine naturgenopretning skal foregå, hvis det skal lykkes at forbedre tilstanden i vores fjorde og havmiljø, siger Mogens Flindt.
Han og hans forskningsgruppe servicerer myndighederne i forbindelse med vandmiljøplan-samarbejdet, og han har været inddraget som ekspert i f.eks. Miljøministeriets indsatser for at undersøge, om marine virkemidler kan fjerne kvælstof og fosfor fra havmiljøet.
En torn i øjet
Men samarbejdet er ikke altid uden gnidninger:
- De er ikke altid lige glade for mine input, nogle gange er jeg helt sikkert en torn i øjet, siger han.
Men han mærker også, at den viden og erfaring, som er opbygget i forskningsgruppen gennem årene, virkelig kommer i spil nu, hvor politikerne er klar med akut hjælp til det danske vandmiljø.
Her i maj 2024 har Sund Vejle Fjord-projektet – et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Vejle Kommune – fået en landspolitisk håndsrækning på 39 mio. kroner fra akutpakken til vandmiljøet. De skal gå til, at Vejle Kommune kan opkøbe højbundsjorder i området, som vil reducere kvælstofudledningen til Vejle Fjord med cirka 24 tons om året.
Sund Vejle Fjord
Sund Vejle Fjord er Danmarks største marine naturgenopretningsprojekt i Vejle Fjord, som er skabt ved et samarbejde mellem Vejle Kommune og 海角社区. Der er siden 2018 udplantet over 100.000 ålegræsskud fordelt på godt 6 hektar, udlagt godt 35 hektar nye blåmuslingebanker, etableret 8 hektar stenrev og opfisket 34 tons krabber. Projektet har et budget på 25 mio. kroner og er finansieret af Velux Fonden og Vejle Kommune.
- For en rigtig biolog er i felten, som han siger.
Næste gang Mogens Flindt trækker i våddragten er allerede 8. juni til Danmark Planter Ålegræs, hvor danskerne har mulighed for at være med til at plante ålegræs 32 steder i hele landet og samtidig sætte fokus på, hvordan vi passer på vores havmiljø. Se mere om initiativet her:
M酶d forskeren
Mogens Flindt er professor ved Biologisk Institut og forsker i 酶kologi og vandmilj酶. Han samarbejder med en r忙kke kommuner om forskning i vandmilj酶et og naturgenopretning af bl.a. Vejle Fjord, Odense Fjord og kystlagunen ved Gyldensteen Gods, ligesom han er med i styregruppen for Center for Marin Naturgenopretning, der er st酶ttet af Velux Fonden og Milj酶ministeriet.