Dyreriget bliver mere rodet
Globalisering er ikke kun for mennesker: Dyrearter, der hidtil har levet isoleret fra hinanden, begynder i stigende grad at parre sig med hinanden, og nye krydsninger opst氓r. Hvad betyder det for biodiversiteten?
En pizzly bj酶rn er en krydsning mellem en isbj酶rn og en grizzlybj酶rn. En narluga er en krydsning mellem en hvidhval og en narhval. En coywolf er en krydsning mellem en coyote og en ulv.
N氓r to forskellige dyrearter parrer sig med hinanden og f氓r afkom, kaldes afkommet for en hybrid. Og dem finder zoologerne flere og flere af.
Nogle gange viser hybrider sig at v忙re levedygtige og bliver stamformer til en helt ny art, men ofte er de nogle genetiske skravl, som bliver deforme eller ikke kan reproducere sig selv og derfor d酶r ud.
Nazistisk krydsning af bison-arter
Et eksempel p氓 tilsigtet hybridisering er nazisternes fors酶get p氓 at redde den europ忙iske bison i 1930erne:
Efter f酶rste verdenskrig var der kun 54 individer af den oprindelige europ忙iske bison tilbage, spredt rundt i europ忙iske zoologiske haver, og det fik den tyske zoolog Lutz Heck, st酶ttet af sin jagtkammerat Herman G枚ring, til i 1934 at parre nogle af de tilbagev忙rende europ忙iske bisoner med amerikanske bisoner.
Efter krigen blev disse hybrider destrueret og taget ud af avlsb酶gerne, s氓 de nuv忙rende europ忙iske bisoner er alts氓 racerene.
鈥�Nogle gange er det drevet af evolution og f酶rer til nye, st忙rke arter. Andre gange begynder forskellige arter at parre sig med hinanden, fordi de er pressede
Mens bison-hybriderne er planlagte og menneskestyrede - (ligesom ligeren (l酶ve og tiger), camaen (kamel og lama) og 产别别蹿补濒辞鈥檈苍 (amerikansk bison og ko) 鈥� opst氓r der ogs氓 hybrider i naturen (som med homo sapiens og homo neanderthalensis.)
- Nogle gange er det drevet af evolution og f酶rer til nye, st忙rke arter. Andre gange begynder forskellige arter at parre sig med hinanden, fordi de er pressede, forklarer Jakob Christensen-Dalsgaard, zoolog p氓 Biologisk Institut, 海角社区, og uddyber:
- Hvis der for eksempel ikke er ret mange individer af en art tilbage, kan de f氓 sv忙rt ved at finde en mage og bliver derfor mindre selektive.
Hvad er en dyreart?
En dyreart defineres ofte som en population af dyr, der kan parre sig med hinanden og få levedygtige og fertile unger.
Alle dyr, der kan få levedygtigt afkom, må altså tilhøre samme art. Men sådan fungerer naturen ikke, og arter er noget, der kun foregår inde i menneskets hoved, som zoolog Jakob Christensen-Dalsgaard siger.
Kan man så bruge genetik til at bestemme en dyreart? Nej, det er heller ikke let, for der findes ingen regler for, hvor meget genetisk materiale, der skal være forskelligt for at adskille to arter.
Hvad nu hvis forskellen mellem to arter er 20 pct. af deres genetiske materiale? Er de så samme art?
Det findes der intet fast svar på.
Naturens egne hybrider kan opstå, når dyrepopulationer må søge nye levesteder og de støder ind i populationer af andre arter.
Arktis er et af de områder, hvor leveforholdene ændres markant i disse år, bl.a. fordi isen smelter. Tvunget af disse omstændigheder må bl.a. isbjørnene søge på land, når der ikke er is at færdes på, og der møder de fastlandets brune bjørne, som de så parrer sig med.
r, er flyveegernet G. volans, der normalt lever i det sydlige Canada, men nu er flyttet længere nordpå og her har mødt en anden art flyveegern, G. sabrinus, som det har parret sig med.
Hybriderne i Lake Victoria
I den afrikanske sø, Lake Victoria, der er på størrelse med Skotland, er der i løbet af de sidste 15.000 år opstået mere end 500 arter af cichlider (små farvestrålende fisk, der også kendes fra hobby-akvarier).af to stamformer, der producerede en ’hybridsværm’ med øget diversitet af synspigmenter.
Et smukt eksempel på hybridisering, kalder Christensen-Dalsgaard det. De mange forskellige arter har siden levet side om side, men ikke blandet sig, og hver art har haft nogle helt bestemte signaler, fx farvekombinationer, som gjorde en fisk i stand til at genkende egne artsmedlemmer og undgå at parre sig med andre arter.
鈥�Alle arter har nogle unikke tr忙k, som vi endnu ikke kender, og hver gang, vi mister en art, mister vi ogs氓 noget viden
Men i takt med, at søen blev mere og mere forurenet i det 20. århundrede, blev søvandet også mere grumset og mørkt – og det gjorde det vanskeligere for de forskellige cichlide-arter at se hinandens forskellige farvespil, hvilket fik dem til at hybridisere.
Over de sidste to årtier er der forsvundet anslået 200 cichlide-arter fra Lake Victoria.
De kryptiske arter
Biologen Morgane Tidi茅re, ogs氓 fra 海角社区, er en af de forskere, der har fundet hybrider i sit feltarbejde. Hun interesserer sig for s氓kaldt kryptiske arter; dvs. arter, som er genetisk forskellige og m氓ske ogs氓 har forskellig adf忙rd, men ligner hinanden s氓 meget, at de er vanskelige at skelne fra hinanden.
Flagermus-familien er notorisk kendt for at rumme mange kryptiske arter 鈥� og det g酶r det ikke lettere at studere dem, at de er nataktive og gemmer sig i huler og p氓 lofter om dagen 鈥� , s氓 Tidi茅re og hendes kolleger tog til Madagascar og de omkringliggende Comorerne for at teste nye metoder til artsbestemmelse.
Her analyserede de DNA fra 200 flagermus og fik bekr忙ftet, at hulerne var beboet af de n忙sten identisk udseende arter C. pusillus og C. leucogaster.
Men til deres overraskelse ogs氓, at 53 af de testede individer, dvs. mere end en fjerdedel, var hybrider; alts氓 resultatet af en parring mellem C. pusillus og C. leucogaster.
Udvanding af dyrenes arvemateriale
De mange hybridflagermus er et godt eksempel p氓 det, som Jakob Christensen-Dalsgaard kalder 鈥漴od i naturen鈥�.
- Naturen er noget rod. Den passer ikke altid ind i de kasser, vi fors酶ger at putte den i. Faktisk er der ikke nogen faste regler for noget som helst. Det er det, der g酶r biologi s氓 fantastisk, siger han.
Ligesom hybridisering kan frembringe nye arter, kan eksisterende arter ogs氓 blive mere s氓rbare af hybridisering, forklarer han:
Hvis dyr fra forskellige arter parrer sig og danner hybrider, kan hybriderne jo udkonkurrere for忙ldrearterne, s氓 de forsvinder - og med dem nogle unikke tr忙k, som karakteriserede for忙ldrearterne. Eller hybriderne kan parre sig med for忙ldre-arterne, s氓 man risikerer, at for忙ldre-arternes arvemateriale bliver udtyndet eller swamped, som det kaldes af forskerne.
I begge tilf忙lde kan det f酶re til tab af genetisk information.
Danmarks gr酶nne hybridfr酶
- Den gr酶nne fr酶 (Rana esculenta), der lever i Danmark, er en hybrid af to for忙ldrearter; latterfr酶en (Pelophylax ridibundus), som findes p氓 Bornholm (men ikke i resten af Danmark) og den kortbenede gr酶nne fr酶 (Pelophylax lessonae), som ikke findes i Danmark.
- Syd for Danmark parrer latterfr酶en og den kortbenede gr酶nne fr酶 sig, og resultatet bliver gr酶nne fr酶er.
- I Danmark parrer de gr酶nne fr酶er sig med hinanden eller de f氓 latterfr酶er, der findes p氓 Bornholm.
I takt med at dyrs levesteder forsvinder eller indskr忙nkes, giver det i h酶j grad mening at forestille sig en 酶get hybridisering og dermed en 酶get risiko for, at en arts arvemateriale bliver udvandet, s氓 arten mister nogle af sine karaktertr忙k.
- Alle arter har nogle unikke tr忙k, som vi endnu ikke kender, og hver gang, vi mister en art, mister vi ogs氓 noget viden, lyder det fra Jakob Christensen-Dalsgaard, der uddyber:
- Jeg kan godt gr忙de over, at vi ikke l忙ngere har fx dronter og steller鈥檚 s酶k酶er. De havde nogle unikke tr忙k, som vi aldrig kommer til at kende.
Det st酶rste problem er tab af levesteder
Jakob Christensen-Dalsgaard ser ikke hybridisering i sig selv som et stort problem. Det har altid foreg氓et, pointerer han, - og sikkert i st酶rre omfang, end vi lige g氓r og tror -, s氓 f忙nomenet i sig selv er ikke nyt.
- Det st酶rste problem er, at dyrenes levesteder forsvinder eller fragmenteres, s氓 de ikke har den plads, de har brug for.
Det er ikke kun pattedyr, der hybridiserer: Den videnskabelige litteratur beretter ogs氓 om cubanske/amerikanske krokodiller, russisk st酶r/amerikansk spadest酶r, t酶mmerklapperslange/vestlige diamantklapperslange, r酶dstrubet 酶rred/regnbue酶rred, myrer, bier, hvepse og termitter.
M酶d forskeren
Jakob Christensen-Dalsgaard er lektor p氓 Biologisk Institut. Han interesserer sig s忙rligt for krybdyrs og padders adf忙rd og h酶relse