海角社区

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1’, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.

På 海角社区 har 16 forskere fået bevillinger, heraf fire på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Følgende naturvidenskabelige forskere har fået støtte: 

Melih Kandemir, datalog og lektor

p氓 Institut for Matematik og Datalogi har modtaget 3.162.240 kr. til et projekt om kunstig intelligens: Trustworthy Generalist Agents via Latent Reinforcement Learning. 
Moderne generative AI (GenAI) systemer som Sora og Gemini er i stand til at udf酶re en bred vifte af kognitivt kr忙vende opgaver med pr忙stationer p氓 n忙sten menneskeligt niveau. Disse opgaver omfatter blandt andet rejseplanl忙gning, tekstresum茅 og generering af visuel scene. Vi h忙vder, at kunstig generel intelligens (AGI) allerede er opn氓et inden for s氓danne informationsbehandlings- og skabelsesdom忙ner. Den n忙ste store udfordring for AI bliver udviklingen af generalistagenter 鈥� GenAI, der kan agere, s氓som humanoide personlige assistenter 鈥� som l酶bende forbedrer deres evner gennem hele deres levetid. Vi h忙vder, at s氓danne generalistiske agenter ikke vil opst氓 blot ved at fodre GenAI-systemer med forbedret regnekraft og endda store data aggregeret fra eksisterende databaser. I stedet kr忙ver det indsamling af enorme m忙ngder data fra robotter, mens de er i virkelig handling og i t忙t kontakt med deres brugere. Dette kr忙ver, at de l忙ringsalgoritmer, der bruges af disse agenter, er b氓de kraftfulde og trov忙rdige. Dette projekt vil unders酶ge, hvordan disse konkurrerende m氓l systematisk kan kompromitteres ved at kombinere teoretiske og anvendte maskinl忙ringsv忙rkt酶jer. Det vil ogs氓 levere en prototypisk implementering af generalistagenter for at evaluere resultaterne og inspirere fremtidig forskning om s氓danne grundl忙ggende sp酶rgsm氓l om AI. Potentielle applikationer er 忙ldrepleje af personlige assistenter, b忙rbar robotteknologi til rehabilitering og medicinudlevering med mikrorobotter.

Manuel Meyer, fysiker og lektor

p氓 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har modtaget 3.168.000 kr. til et projekt om m酶rkt stof: Realizing Ultra-low Backgrounds for Cryogenic Single Photon Detectors for Axion Dark Matter Searches.
At detektere m酶rkt stof (MS) partikler, som menes at udg酶re mere end 80 % af al stof i universet, forbliver et af de mest fundamentale problemer i fysikken. En af de mest lovende MS partikelkandidater er axionen, som kan p氓vises i h酶jpr忙cisionseksperimenter, der er langt mindre end partikelacceleratorer, gennem en sj忙lden proces hvor axioner omdannes til elektromagnetisk str氓ling i et st忙rkt magnetfelt. Et eksempel er s氓kaldte 鈥渓ys-gennem-en-v忙g鈥�-eksperimenter, hvor kraftige lasere sendes gennem et magnetfelt. Nogle af laserens fotoner omdannes til axioner, som krydser en lys-t忙t barriere og omdannes tilbage til fotoner i et magnetfelt p氓 den anden side. Vi forventer, at denne konvertering kan producere omkring 茅n foton om dagen, hvilket kr忙ver detektorer med h酶j effektivitet og meget lav baggrundsst酶j. Dette krav kan potentielt opfyldes af enkeltfoton-detektorer, der opererer ved temperaturer under -271 潞C. Mit m氓l er at reducere baggrunden i s氓danne detektorer til rekordlave niveauer, s氓 de kan anvendes i eksperimenter, der skal s酶ge efter axioner. For at n氓 dette m氓l vil vi udvikle et optisk filter, der kan filtrere fotoner med den forkerte b酶lgel忙ngde fra, og som kan fungere ved meget lave temperaturer. Et s氓dant filter vil have anvendelser i andre axion eksperimenter som axion interferometere og ud over MS-forskning, for eksempel inden for kvanteinformationsteknologi.

James McPherson, kemiker og adjunkt

p氓 Institut for Fysik, Kemi og Farmaci har modtaget 3.162.240 kr. til et projekt om b忙redygtig teknologi: Metal鈥搊rganic hydride frameworks for multi-electron reductions.
Reduktionsreaktioner baseret p氓 overf酶rsel af mere end en elektron til et molekyle vil spille en vigtig rolle i den gr酶nne omstilling til b忙redygtige teknologier. Ofte er disse reduktionsreaktioner afh忙ngige af hydrogengas, der kan fremstilles direkte, og uden udledning af carbondioxid, gennem elektrolyse af vand. Dog er h酶je temperaturer og tryk n酶dvendige for effektivt at applicere denne teknologi p氓 en industriel skala og desuden er effektiv transport af br忙ndstof p氓 gasform stadig en stor udfordring. Dette projekt er inspireret af naturens strategi, hvor organiske molekyler (redox co-faktorer) bliver brugt i stedet for hydrogengas, til at opbevare, transportere og implementere reducerende 忙kvivalenter i multi-elektron redoxreaktioner. Syntetiske modeller af naturens redoxaktive co-faktorer (organiske hydriddonorer) vil blive immobiliseret i por酶se 3D-materialer, baserede p氓 organiske ligander og metalioner. Forankringen af de organiske hydriddonorer i de por酶se 3D-materialer vil skabe veldefinerede redox-aktive mikromilj酶er, hvor det vil v忙re muligt at opn氓 reaktivitet og selektivitet der er uopn氓elig i homogene opl酶sningsreaktioner, hvor den 3D-supramolekyl忙re orden er frav忙rende. Disse mikromilj酶er vil blive designet til facilitering af hydridoverf酶rsler til sm氓 molekyler, for eksempel carbondioxid eller dioxygen, der enten er skadelige eller har lav-v忙rdi. Via disse reaktioner kan v忙rdifulde kemikalier s氓 som methanol eller hydrogenperoxid selektivt fremstilles.

Nils F忙rgeman, molekyl忙rbiolog og professor

 p氓 Institut for Biokemi og Molekyl忙r Biologi har modtaget 3.168.000 kr. til et projekt om type 2-diabetes: From exercise to molecule: deciphering the actions of exercise-induced metabolites in metabolic health.
Motion er en af de mest effektive m氓der at forebygge og behandle type 2-diabetes p氓. Alligevel ved vi stadig forbl酶ffende lidt om, hvad der sker p氓 det molekyl忙re plan, n氓r vi tr忙ner. I dette projekt vil vi unders酶ge metabolitten hydroxyphenyllaktat (HPLA), som vi har opdaget stiger, n氓r mennesker tr忙ner h氓rdt, og som h忙nger sammen med bedre insulinf酶lsomhed. Vi har ogs氓 set, at HPLA kan forbedre blodsukkerkontrollen hos mus, selv uden motion. Projektet vil afd忙kke, hvordan HPLA virker i kroppen: Hvilke signalveje det aktiverer, hvilket v忙v det dannes i, og hvilken pr忙cis kemisk form der er den aktive. Vi vil ogs氓 fors酶ge at finde den receptor i kroppens celler som binder og medierer HPLA til at p氓virke stofskiftet. P氓 sigt kan vores resultater 氓bne for nye behandlingsmuligheder, is忙r for mennesker der har sv忙rt ved at v忙re fysisk aktive. Med andre ord: Vi vil fors酶ge at udnytte kroppens egne signalstoffer til at fremme sundhed p氓 nye m氓der.

Ca. 10 pct. af ansøgerne har fået støtte 

- Fri forskning er en investering i fremtidens erkendelser. Det er her, de overraskende gennembrud begynder i forskernes egne spørgsmål. Det er virkelig en stor dag, når så mange nye, stærke forskningsidéer får mulighed for at prøve, om vingerne kan bære, og vi er stolte over at kunne give den mulighed,” siger Søren Serritzlew, bestyrelsesforperson for Danmarks Frie Forskningsfond.

’DFF-Forskningsprojekt1’ er det virkemiddel med det højeste antal årlige bevillinger til fri og forskerinitieret forskning, og det er etableret for at give forskere mulighed for at prøve eller udvikle deres bedste forskningsidéer.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 1.801 ansøgninger til DFF-Forskningsprojekt1. Der er uddelt 558,3 mio. kr. til 182 projekter. Succesraten er 10% målt på antal ansøgninger. 'DFF-Forskningsprojekt1' løber typisk over tre år, og skal gennemføres inden for en økonomisk ramme på op til 2.500.000 kr. ekskl. overhead.