海角社区

N氓r Danmarks Frie Forskningsfond uddeler bevillinger fra det, der hedder DFF-Forskningsprojekt2, g氓r fondsmidlerne kun til 禄excellente forskere芦 med 禄lovende og originale forskningsid茅er芦.

Og det er lige netop, hvad Morten Madsen og Anders Lyhne Christensen er og har.

De har netop begge modtaget en bevilling p氓 omkring 6 millioner kroner fra fonden. 

Intelligente droner

er professor p氓 dronecenteret under M忙rsk Mc-Kinney M酶ller Instituttet, hvor han bl.a. forsker i sv忙rme af droner. Det er ogs氓 det, de nye fondsmidler skal g氓 til i projektet NAMUR.

Sv忙rme af droner frem for blot enkelte droner kan v忙re fordelagtige, for eksempel i redningsaktioner, hvor der er behov for at afs酶ge et stort omr氓de hurtigt. Men i dag er teknologien h忙mmet af, at interaktionen mellem droner og mennesker er kompliceret. 

禄Enten skal dronerne styres individuelt og manuelt , eller ogs氓 skal deres missioner defineres af h酶jt specialiseret software芦, skriver forskeren. 

Sammen med partnere hos Aalborg Universitet, Virginia Tech i USA og virksomheden Robotto vil Anders Lyhne Christensen udvikle mere intelligente droner, der 禄kan forst氓 og reagere p氓 kommandoer formuleret i et naturligt sprog, og som ogs氓 kan tilpasse sig 忙ndringer i omgivelserne, s氓 dronerne kan forts忙tte deres missioner selv under uforudsete forhold芦. 

Fremtidens solceller

er professor p氓 Mads Clausen Instituttet og forsker i fremtidens solceller. Ogs氓 han vil med bevillingen fra DFF forts忙tte sin hidtidige forskning.

Sammen med forskerkollegaer fra DTU Energy og en r忙kke internationale partnere vil Morten Madsen i projektet OxOPV fors酶ge at kombinere det bedste fra de s氓kaldte organiske solceller og solceller af oxid tyndfilm.

禄Det prim忙re m氓l i OxOPV er at g氓 forrest i udviklingen af nye halvgennemsigtige oxid-organiske solceller, som skubber til gr忙nserne for solcellernes ydeevne ud over den nuv忙rende teknologiske standard芦, siger professoren.

I sidste ende er ambitionen at kunne lave solceller, der er langt billigere og mere milj酶venlige end de udbredte siliciumsolceller, og som samtidig er b氓de effektive og langtidsholdbare.

Derved vil man kunne klistre solceller p氓 eksempelvis vinduer, tage eller facader og p氓 den m氓de bidrage markant til den gr酶nne omstilling.