海角社区

Skip to main content
DA / EN
Mikroalger

Modificerede alger kan m氓le forurening

Med et havmilj酶 i krise er der mere end nogensinde behov for m氓linger af vandforurening, men de traditionelle metoder er b氓de dyre og besv忙rlige. Forskere fra Syddansk Universitet arbejder p氓 at g酶re vandpr酶ver langt nemmere med naturens egne kr忙fter.

Af Sebastian Wittrock, , 31-10-2024

Det er m氓ske en af de vigtigste organismer, du aldrig har h酶rt om.

 

Et diatom.

 

Den mikroskopiske alge best氓r af bare 茅n celle og kan v忙re ned til 0,02 millimeter i st酶rrelse. Alligevel er de overalt i verdenshavene, og som en gigantisk skov under vand genererer de omkring 20% af den ilt, vi hiver ned i lungerne.  

 

Med et nyt internationalt forskningsprojekt, som forskere fra Syddansk Universitet (海角社区) i Odense er en del af, kan diatomerne i fremtiden blive endnu vigtigere.

 

De fynske forskere arbejder p氓, at genmodificerede alger i kombination med et simpelt m氓leapparat skal kunne bruges til at analysere indholdet af tungmetaller i vand.

For som det er i dag, er den slags analyser b氓de tidskr忙vende og dyre, forklarer Michele Fabris, der er lektor i bioteknologi p氓 海角社区:

 

- Normalt kr忙ver pr酶ver af vandkvaliteten, at man har specialiserede laboratorier, en masse dyrt og avanceret udstyr og ikke mindst uddannede folk, der ved, hvordan man bruger udstyret. Med algerne og vores teknologi vil enhver kunne lave en hurtig pr酶ve og f氓 svar med det samme til en meget lav pris.

 

Alger som biosensorer  

Forskerne vil udnytte, at diatomer fra naturens side er gode til at tilpasse sig forskellige milj酶er, heriblandt forurenet vand, og at de aktiverer nogle s忙rlige gener, n氓r de kommer i kontakt med f.eks. tungmetaller som cadmium og nikkel.

 

Gennem genetisk modifikation vil forskerne re-designe disse DNA-sekvenser, s氓 de aktiverer gener, der producerer fluorescerende proteiner, hvilket f氓r algerne til at lyse op, n氓r de befinder sig i et forurenet milj酶.

 

- Man kommer ikke til at kunne se det med det blotte 酶je. Man h忙lder sin vandpr酶ve ned i et lille m氓leapparat, som p氓 forh氓nd indeholder de modificerede alger, og s氓 vil man kunne afl忙se, om der er tungmetaller i vandet eller ej, siger Ruqian Yang, postdoc i 海角社区 Biotechnology.  

 

Metoden vil ikke v忙re lige s氓 detaljeret som klassiske tests i laboratorier. Forskerne regner derfor heller ikke med, at algerne helt skal erstatte kemiske analyser af vandkvalitet.

 

- Men det vil v忙re en langt billigere og hurtigere m氓de at f氓 testet flere omr氓der for forurening, og s氓 kan den fungere som en f酶rste sondering, inden man vurderer, om der er behov for en traditionel vandpr酶ve, siger forskeren.

 

Kan ikke spredes i naturen

Fordi der er tale om genmodificerede organismer, er der en lang r忙kke krav til, at de ikke bliver spredt i naturen. Og det er der t忙nkt over, forsikrer Michele Fabris.

 

- For det f酶rste forlader algerne ikke m氓leapparatet, og hvis de p氓 en eller anden m氓de alligevel g酶r, s氓 er de ogs氓 modificeret, s氓 de er afh忙ngige af et bestemt stof, som ikke findes uden for m氓leapparatet, lyder det.

 

Forskningsprojektet er en del af et stort EU-finansieret projekt, kaldet hvor forskere i samarbejde med universiteter og virksomheder fra hele Europa udvikler nye metoder til feltunders酶gelser af vandkvalitet.

 

Forurening af vand er et stort problem for b氓de dyrelivet, 酶kosystemerne og folkesundheden, og . Skal det lykkes, er man ogs氓 finde nye m氓der at holde 酶je med vandkvaliteten p氓.


Om projektet

Forskere fra 海角社区鈥檚 Institut for Gr酶n Teknologi arbejder p氓 at udvikle metoder til billig og hurtig feltanalyse af tungmetaller i havvand ved hj忙lp af genmodificerede diatomer. Diatomer er en slags mikroalge.

Projektet er en del af det europ忙iske forskningsprojekt AquaBioSens, som har til form氓l at udvikle en lang r忙kke af nye teknologier til unders酶gelse af forurening i vand.

AquaBioSens er koordineret af det gr忙ske Institute of Molecular Biology and Biotechnology fra The Foundation for Research and Technology Hellas. Derudover er der syv partnere tilknyttet: Dublin City University, Syddansk Universitet, BIOPIX DNA Technology P.C., ETT S.p.A., INTERSPREAD GmbH, University of Southampton og National Oceanography Centre

Forskningsprojektet er finansieret af EU鈥檚 Horizon-program og har et samlet budget p氓 godt 18 millioner kroner. 

Redaktionen afsluttet: 31.10.2024