Simulator skal vurdere trafikskadedes k酶reevne efter ulykke
Forskere fra 海角社区 vil udvikle en metode, der kan hj忙lpe l忙ger med at vurdere, hvorn氓r ofre for ulykker kan s忙tte sig tilbage bag rattet.
Siden 2011 har Jens Lauritsen og Morten Hansen fra henholdsvis Klinisk Institut og M忙rsk Mc-Kinney M酶ller Instituttet ved 海角社区 samarbejdet om bilsimulatoren, en opstilling med computersk忙rme, rat og pedaler.
Siden er simulatoren videreudviklet, tilbygget og benyttet af studerende p氓 Det Tekniske Fakultet til forskellige projekter, mens forskerne har arbejdet p氓 at definere et forskningsprojekt, hvor simulatoren kan bruges effektivt.
Med en bevilling fra Offerfonden skal simulatorens funktion nu dokumenteres i forskning. Offerfonden underst酶tter forskning for ofre efter trafikulykker og vold, og netop vejledningen af patienter, som har skader efter trafikulykker er kernen i projektet.
Hvorn氓r er man frisk og st忙rk nok?
Forskerne fra Klinisk Institut og M忙rsk Mc-Kinney M酶ller Instituttet vil teste, om simulatoren kan hj忙lpe med at afg酶re, hvorn氓r ofre for trafikuheld er klar til igen at k酶re bil.
-Langt de fleste mennesker kender nogen, som har v忙ret involveret i en trafikulykke. Rigtig mange kommer p氓 hospitalet efter trafikuheld og heldigvis kommer de fleste sig. Der findes gode handleplaner for forebyggelse, behandling og genoptr忙ning, men ingen retningslinjer for, hvorn氓r man er frisk og st忙rk nok til at komme tilbage i trafikken som chauff酶r i en bil, fort忙ller Jens Lauritsen, professor i ulykkesforskning og -forebyggelse.
M酶d forskeren
Jens Lauritsen er professor i ulykkesforskning og 鈥 forebyggelse p氓 Klinisk Institut og overl忙ge samt daglig leder af Ulykkesanalysegruppen p氓 Odense Universitetshospital.
M酶d forskeren
Morten Hansen er lektor p氓 M忙rsk McKinney M酶ller Instituttet, Det Tekniske Fakultet.
Behov for individuel rådgivning
Der findes kun få videnskabelige studier på området. Og dem der er, viser ifølge Jens Lauritsen, at det er meget individuelt, hvor hurtigt folk kommer sig efter for eksempel et benbrud.-Hvornår har man tilstrækkelig kraft i foden til at trykke bremsen ned? Der er stor forskel på hvornår den første med en bestemt læsion kan og hvornår den sidste kan. Vi regner ofte i gennemsnit, men det dur ikke, hvis der er 12 ugers forskel på den første og den sidste, og gennemsnittet bliver brugt til at give grønt lys uden yderligere undersøgelse.
- Ambitionen er at kunne give rationel individuel rådgivning til den enkelte patient. Perspektivet er at simulatoren kan indgå i både genoptræningsforløb og vurdering af patienterne.
Måler på 1000 parametre
Jens Lauritsen er til daglig professor i ulykkesforskning og – forebyggelse på Klinisk Institut og overlæge samt daglig leder af Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital.Sammen med Morten Hansen, lektor på Mærsk McKinney Møller Instituttet har han gennem årene arbejdet på at realisere ønsket at bruge bilsimulatoren til at hjælpe patienter.
- Simulatoren kan opsamle mere end 1000 parametre, blandt andet kraft i tryk på pedalerne, ansigtsudtryk, sved på huden, EKG og meget andet, forklarer Morten Hansen.
-Vores oprindelige idé var at finde ud af, hvilke parametre der betyder noget for køresikkerheden. Og hvordan kan vi måle det?
Teknologi med mange muligheder
De to forskere har mange bud på, hvordan teknologien vil kunne gøre gavn fremover, når det store arbejde med at finde den rette måde at måle køresikkerhed er gjort. I første omgang for ofre for trafikuheld.-Oprindeligt blev simulatoren bygget for med tiden måske at kunne bruges til at vurdere, om ældre bilister kunne få kørekortet forlænget. Det projekt blev aldrig til noget, men kunne måske tages op igen, mener Jens Lauritsen.
Simulatoren vil også kunne bruges til for eksempel diabetespatienter, som får medicin, der måske påvirker deres køresikkerhed. Mulighederne er mange.
-Det er utroligt spændende at arbejde med denne problemstilling. Teknologi kan have mange formål, men det med at løse nogle patientnære problemstillinger på en måde, der involverer teknologi, er meget interessant.
Udgangspunkt i data
Ulykkesanalysegruppen, som Jens Lauritsen er leder af, har data helt tilbage til 1980 om, hvornår kører folk galt, hvordan de kører galt og hvor meget de kommer til skade.
Disse data trækker forskerne på, når de nu skal tage stilling til, hvilke scenarier de skal vi have med i simulationen.
-Med det detaljerede statistiske overblik over, hvor det er man kører galt, kan vi tage udgangspunkt i faktiske ulykker og skabe så realistiske simulationer som muligt, fortæller Jens Lauritsen.
Samarbejde på tværs
Samarbejdet mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet giver mulighed for at udvikle nogle tekniske løsninger, som kan bruges på patienter med det samme.Og Jens Lauritsen og Morten Hansen er ikke alene. I det kommende forskningsprojekt har de allieret sig med Bjarke Wiberg, professor i ortopædkirurgi og ekspert i rehabilitering efter frakturer, Daniel Teichmann, lektor på Mærsk McKinney Møller Instituttet og ekspert i sensorteknologi, særligt indenfor bilkørsel.
-Vi samarbejder også med kørelærer Michael Lønbæk, der er formand for Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark. Der er aftalt konkret afprøvning af simulatoren på Vejle køretekniske anlæg, hvor der også var et pilot projekt tidligere. Der nedsættes en følgegruppe på landsplan for at sikre relevant baggrundsinformation om både uddannelse i køreevne og lovgivning. Her får vi input til, hvilken rolle simulatorer kan have, fortæller Jens Lauritsen.
H氓b om flere projekter
Forskerne bag bilsimulatoren er ovenud glade for bevillingen, der nu g酶r dem i stand til at bedrive konkret specificeret forskning p氓 udstyret. De h氓ber at fremtiden bringer flere projekter, for potentialet er i deres 酶jne stort.-Vi vil gerne unders酶ge, om simulatoren for eksempel vil kunne bruges til genoptr忙ning. Det har vi ikke f氓et midler til nu, men vi h氓ber p氓 at kunne lave nogle sideprojekter, siger Jens Lauritsen.
-脴nskescenariet er et klinisk laboratorium, hvor patienter kommer og pr酶ver en valideret simulator, som bruges til at vurdere deres k酶reevne p氓 nyt OUH. Og at kollegerne p氓 Det Tekniske Fakultet kan bruge teknologien og data til at udvikle sensorer i et teknisk laboratorie.
Fakta
Forskerne forventer at inkludere patienter i projektet i l酶bet af 2023.