海角社区

Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette - og meget mere - gør ny forskning os nu klogere på. 

Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området.  

De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov. 

Det f酶rste studie baseret p氓 unders酶gelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health - Europe. 

-Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sj忙ldent snakker med hinanden om. Hvad vi tror p氓, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, n氓r vi skal d酶. Og s氓 kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsv忙snet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fort忙ller Tobias Anker Stripp, l忙ge og ph.d.-studerende, som er f酶rsteforfatter p氓 studiet. 

Intuitivt vigtige behov 

Deltagerne i unders酶gelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at g酶re noget for andre, og netop disse to emner har flest v忙gtet h酶jt. 

-At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller 氓ndelige behov. Og selvom vi ikke altid itales忙tter det s氓dan, s氓 m忙rker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har ogs氓 rapporteret et religi酶st behov 鈥� det vil sige et behov relateret direkte til troen p氓 noget st酶rre. Alt det har vi nu vist i tal.  

-N氓r man t忙nker over, hvor sundt det er at tro p氓 noget st酶rre og opleve mening i livet, s氓 synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov p氓 de her omr氓der, som vi kan afhj忙lpe, is忙r n氓r der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker ogs氓 er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp. 

Det er Jens S酶ndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende l忙ge, enig i. 

- Dette studie underst酶tter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i 氓revis har uddannet praktiserende l忙ger i. Denne tilgang b酶r udbredes til og underst酶ttes af det samlede sundhedsv忙sen. 

-Det er ogs氓 et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han. 

 

Hvordan bliver vi bedre til at tale? 

Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter p氓 artiklen og den, der satte unders酶gelsen i v忙rk for snart en del 氓r siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og 氓ndelige behov, unders酶gelsen afd忙kker, og ser meget positivt p氓 meldingerne fra praktikerne, for: 

- Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige v忙rdier, og har ogs氓 en lav grad af religi酶s praksis. Men som unders酶gelsen viser, har vi i Danmark pr忙cis de samme behov for indre fred, mening, tro og h氓b, som man ser i mere religi酶se lande.  

-Unders酶gelsen rejser derfor sp酶rgsm氓let om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, ogs氓 i sundhedsv忙senet, is忙r n氓r livet bliver rigtig sv忙rt, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi m酶der livet og de udfordringer, det kan give os.