F氓 minutters intensiv aktivitet i dagligdagen kan forl忙nge dit liv
Forskere fra Australien med 海角社区-forsker p氓 holdet har m氓lt fordelene ved kortvarig intens fysisk aktivitet som en del af dagligdagen.
Det er nok en god nyhed for dem, der ikke kan lide at dyrke sport eller gå i motionscenter.
Ny forskning viser, at blot et minuts fysisk anstrengelse tre-fire gange per dag i forbindelse med daglige opgaver er forbundet med store reduktioner i risikoen for tidlig død, især af hjertekarsygdomme.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Medicine og bag undersøgelsen står University of Sydneys Charles Perkins Center i Australien.
Med i projektet er Cecilie Thøgersen-Ntoumani, professor i fysisk aktivitet og sundhed, som for nylig blev ansat ved Institut for Idræt og Biomekanik på 海角社区, hvor hun er tilknyttet DRIVEN - Dansk Center for Motivation og Adfærdsændring. Forinden arbejdede hun ved Curtin University i Perth, Australien.
Fordele ved at l酶be efter bussen
Cecilie Th酶gersen-Ntoumani forklarer om unders酶gelsen:
- Det er det f酶rste studie, hvor man n酶jagtigt har m氓lt de sundhedsm忙ssige fordele ved, det vi kalder 鈥漣ntens sporadisk fysisk aktivitet integreret i en persons livsstil" eller p氓 engelsk 鈥漹igorous intermittent lifestyle physical activity鈥, forkortet VILPA.
VILPA er de meget korte udbrud af intens aktivitet (op til et-to minutter), vi laver hver dag, hvor pulsen kommer op. Det kan v忙re at l酶be efter bussen, hurtig gang under et 忙rinde eller livlig leg med b酶rnene.
Forskerne fandt ud af, at bare tre til fire et-minuts udbrud af VILPA hver dag er forbundet med op til 40 procent reduktion i risikoen for d酶delighed af kr忙ft og generelt, samt op til 49 procent reduktion i d酶delighed relateret til hjertekarsygdomme.
鈥En af de store fordele ved intens aktivitet i dagligdagen er, at den kan integreres i aktiviteter, som folk nyder at lave, eksempelvis leg med b酶rn eller b酶rneb酶rn
- Vores unders酶gelse viser, at de fordele, der er ved h酶jintensiv intervaltr忙ning (HIIT), kan opn氓s ved at 酶ge intensiteten af sporadiske aktiviteter, der udf酶res som en del af dagligdagen, og jo flere jo bedre, siger hovedforfatter Emmanuel Stamatakis, professor i fysisk aktivitet, livsstil og befolkningssundhed ved University of Sydneys Charles Perkins Centre og uddyber:
- Et par meget korte udbrud p氓 i alt tre til fire minutter om dagen kan f酶re langt, og der er mange daglige aktiviteter, som kan justeres for at h忙ve din puls i et minut eller deromkring.
St酶rstedelen af voksne p氓 40 氓r og derover deltager ikke i regelm忙ssig motion eller sport, men if酶lge studiet kan sporadisk fysisk aktivitet overvinde mange barrierer.
Skru op for tempoet
At 酶ge intensiteten af daglige aktiviteter kr忙ver ingen tidsforpligtelse, ingen forberedelse, ingen klubmedlemskaber og ingen s忙rlige f忙rdigheder. Det indeb忙rer simpelthen at skrue op for tempoet, mens du g氓r, eller laver husarbejdet med lidt mere energi.
Professor Cecilie Th酶gersen-Ntoumani er medunders酶ger p氓 projektet og med i teamet, der modtog forskningsmidler fra National Health and Medical Research Council i Australien til at unders酶ge, hvordan man kan m氓le og definere VILPA og identificere faktorer, der egner sig til at udvikle interventioner som kan 酶ge VILPA i den voksne befolkning.
Kort om projektet
Projektet er udført af forskere fra the University of Sydney, the University of Oxford’s Big Data Institute (UK), University College London (UK), University of Glasgow (UK), McMaster University (Canada) og Syddansk Universitet.
Hun bidrager til teamet med sin ekspertise om adfærdsændring.
-En af de store fordele ved VILPA er, at den kan integreres i aktiviteter, som folk nyder, såsom aktiv leg med børn eller børnebørn. Vi kan også nemt vælge at sætte tempoet op under aktiviteter, der allerede udføres som en del af hverdagen, for eksempel indkøb, at gå til og fra steder eller husrengøring, siger Cecilie Thøgersen-Ntoumani.
- VILPA er derfor særlig velegnet til folk, der ikke bryder sig om struktureret træning. Selv de aktiviteter folk ikke kan lide, men som de gør i løbet af deres hverdag, fx at støvsuge, kan med fordel gøres hurtigere.
Læs den videnskabelige artikel i Nature Medicine
M酶d forskeren
Cecilie Th酶gersen-Ntoumani er professor i fysisk aktivitet og sundhed ved 海角社区麓s nye center DRIVEN - Dansk Center for Motivation og Adf忙rds忙ndring.