海角社区

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk, 11-03-2016

Smerter er langt hen ad vejen subjektive og ikke til diskussion. For g酶r det ondt, g酶r det ondt. Punktum. Lige meget om det kan ses p氓 en scanning eller forklares med en diagnose.

Det ved de godt p氓 Smertecenter Syd p氓 OUH, for her kommer hvert 氓r 1.300 nye patienter med kroniske smerter.

Nogle har ondt hele tiden, andre kun engang imellem, men f忙lles for dem er, at smerter er en del af deres hverdag.

Forskning i enhver beslutning

鈥� Vores speciale er den biopsykosociale smerte, det vil sige den smerte, der ikke kun er fysisk, men ogs氓 spiller ind p氓 psyke og sociale forhold. Den smerte, der fylder det hele, forklarer specialeansvarlig overl忙ge Gitte Handberg.

鈥� Vi bliver f酶rst og fremmest m氓lt p氓, hvor mange patienter vi behandler. Men som universitetshospital og specialiseret center skal forskning v忙re en integreret del, og vi skal t忙nke forskning ind i alle beslutninger.

Alle bidrager med viden

Gitte Handberg har ansat ph.d. Henrik Bjarke V忙gter til at varetage forskningen p氓 Smertecenter Syd. I laboratoriet tager han imod nye patienter og uds忙tter dem for en r忙kke tests som en del af den indledende smerteunders酶gelse.

鈥� Vi tester f酶rst og fremmest deres smertet忙rskel, hvorn氓r g酶r det ondt? Det g酶r vi med tryk, hvor de markerer p氓 en skala, hvor ondt det g酶r, n氓r der pustes mere og mere luft i et b氓nd om benet. Og det g酶r vi med varme, hvor patienterne skal markere, n氓r de f酶ler, at den varme, de bliver p氓f酶rt med en termode p氓 h氓nden og det smertefulde omr氓de, begynder at g酶re ondt.

Alle resultaterne samles med en r忙kke sp酶rgeskemaer i en database, som leverer unikke data til forskningen.

Hvad ved vi om smerte?

鈥� Patienterne, der kommer her, har v忙ret igennem det meste af systemet og er generelt pressede. De har sv忙rt ved at f氓 livet til at fungere og oplever ofte, at den behandling, de f氓r eller har f氓et, ikke hj忙lper, fort忙ller Henrik Bjarke V忙gter.

鈥� Lige nu har vi forskningsm忙ssigt fokus p氓 at blive bedre til at forst氓 smertesystemet. For eksempel tester vi med p氓f酶rt varme, om patienterne oplever smerte st忙rkere der, hvor de normalt har ondt, end andre steder p氓 kroppen.

Stik, stryg og tryk

Henrik Bjarke V忙gter ser i sin forskning p氓 flere elementer, som kan give ny v忙rdifuld viden. Nogle patienter f氓r st忙rke smerter selv ved lette ber酶ringer, som p氓 de fleste andre ikke g酶r ondt.

鈥� Selv et blidt penselstr酶g eller et lille stik kan g酶re ondt. Det er meget forskelligt, om kroniske smerter g酶r nerve- og smertesystemet mere eller mindre f酶lsomt. Hvorfor det forholder sig s氓dan, har vi brug for at f氓 langt mere viden om.

Gitte Handberg oplever ogs氓, at der mangler viden om smerter, is忙r dem, der ikke umiddelbart kan forklares. For patienterne f酶ler sig misforst氓ede og set ned p氓 mange steder.

Ved busstoppestedet

鈥� Jeg plejer at sige, at enhver dansker ved et busstoppested kan sige tre fornuftige ting om gammelmandssukkersyge, men intet om uforklarlige smerter. Det skal vi have lavet om p氓, mener Gitte Handberg.

Hun og kollegerne p氓 landets smertecentre st氓r med en stor formidlingsopgave, b氓de over for behandlere, patienter, p氓r酶rende og borgere i det hele taget. Her er forskningen helt central.

鈥� M氓let er, at alle ved stoppestedet ved, at der findes smerter, som ikke g氓r over, og som ikke er psykiske. At smerter som ikke kan ses p氓 et r酶ntgenbillede ikke er ensbetydende med psykisk sygdom. Og at det ikke er alle smerter, der kan tr忙nes v忙k.