海角社区

50 millioner, fem 氓r og ni samarbejdspartnere. Det er grundingredienserne i forskningsprojektet BEAR, som for f酶rste gang forener de store producenter af h酶reapparater og f酶rende forskere i en f忙lles mission: At give den enkelte den bedst mulige behandling af nedsat h酶relse.

Jesper Hvass Schmidt, forskningsansvarlig overl忙ge p氓 H酶reklinikken og klinisk lektor p氓 海角社区 og Rikke Schnack-Petersen, ledende overl忙ge p氓 H酶reklinikken, OUH, er de lokale bannerf酶rere for det, de selv kalder et paradigmeskifte i behandlingen til patienter med h酶reproblemer.

鈥� Den overordnede id茅 er, at vi vil 忙ndre behandlingen fra at v忙re erfaringsbaseret til evidensbaseret. Vi ved, at h酶reapparater virker, men vi vil gerne vide hvorfor og hvordan, siger Jesper Hvass Schmidt.

Stigende behov for viden

Med alderen oplever de fleste h酶retab og i takt med, at vi lever l忙ngere, stiger behovet for veltilpassede h酶reapparater, der kan h酶jne livskvaliteten. Is忙r n氓r 氓rene p氓 arbejdsmarkedet i fremtiden bliver flere, vil mange f氓 behov for hj忙lp til at h氓ndtere udfordringer med h酶relsen.

鈥� H酶retab bliver ofte sammenlignet med synstab, men afhj忙lpning af h酶resansen er ofte langt mere kompliceret end afhj忙lpning af synssansen. Svigtende syn kan som regel reguleres med briller, mens h酶retab opst氓r af forskellige 氓rsager. Det er ikke nok bare at skrue op og ned for lydstyrken, mener Jesper Hvass Schmidt.

D氓rlig h酶relse kr忙ver nemlig en nuanceret udredning. For h酶retabet kan stamme fra b氓de sansecellerne i det indre 酶re, fra to typer af h氓rceller, fra h酶renerven og fra centrale h酶rebaner i hjernestammen. Alts氓 skal borgerne behandles forskelligt. Indtil nu er der ikke fulgt systematisk op p氓 metoderne, s氓 de kan gavne andre.

Resultaterne skal m氓les

Forskningsprojektet best氓r af en r忙kke arbejdspakker, som i sidste ende skal munde ud i nye testmetoder forud for behandling og en ny, kvalificeret m氓de at f酶lge op p氓. N酶gleordet er evidens.

鈥� Vi har brug for at kunne m氓le, om h酶reapparaterne virker efter hensigten. I et st酶rre perspektiv giver det mening at samle al viden p氓 omr氓det, mener Jesper Hvass Schmidt.

Han og OUH st氓r i f酶rste omgang for, med hj忙lp fra OPEN (Odense Patient Explorative data Network), at udvikle en database til projektet. Herefter gennemf酶res et randomiseret fors酶g, hvor den eksisterende udredningsmetode sammenlignes med en ny.

Bygger bro mellem laboratorium og klinik

Et ambiti酶st m氓l kr忙ver stor disciplin og omfattende samarbejde. Ikke mindst n氓r projektet involverer tre konkurrerende virksomheder. Og med 50 millioner kroner p氓 budgettet skal der v忙re styr p氓 tingene.

鈥� Innovationsfonden er interessant at arbejde sammen med. De styrer deres projekter p氓 en mere businessagtig m氓de end andre fonde, som jeg har stiftet bekendtskab med. Med faste deadlines, milep忙lsopf酶lgninger og definerede m氓l. Meget professionelt og l忙rerigt, mener Jesper Hvass Schmidt.

Han ser sig selv som en slags brobygger mellem laboratoriernes landvindinger og patienterne, som m酶der op i klinikken med behov for hj忙lp.

Fremtiden ser m氓ske helt anderledes ud

I dag g氓r vejen fra h酶retab til h酶reapparat gennem en h酶repr酶ve, bestilling af apparat og tilpasning sammen med en audiologiassistent. Patienten kan efter 酶nske f氓 lagt forskellige programmer ind i h酶reapparatet.

鈥� Allerede nu tilpasses h酶reapparater til den enkeltes behov. Nogle h酶rer meget musik og har brug for et program til det, andre arbejder m氓ske i baggrundsst酶j og kan have gavn af et filter. Det er ogs氓 muligt at parre et h酶reapparat med en smartphone, s氓 vi kan allerede meget. Men vi har brug for dokumentation og opf酶lgning for at prioritere vores indsatser og blive endnu bedre, mener Jesper Hvass Schmidt.

鈥� I fremtiden tester vi m氓ske h酶relsen p氓 en helt ny m氓de, for eksempel ved at m氓le taleforst氓else frem for den traditionelle h酶repr酶ve. Alt er i spil og utrolig sp忙ndende 鈥� og i nogle gode rammer med stram styring, hvor vi kan udvikle projektet i takt med resultaterne. M氓ske ender vi med nogle helt nye standarder for h酶reapparat behandlingen, som kan brede sig langt udenfor landets gr忙nser.