海角社区

Analyser af 236 skeletter fra m忙nd med og uden kraniebrud giver et indblik i graden af omsorg og ressourcer i middelalderens samfund.

I et netop publiceret forskningsprojekt har Jesper Boldsen fra Retsmedicinsk Institut sammen med amerikanske kolleger analyseret kranier fra midt i 1100-tallet til slutningen af 1500-tallet med og uden helede kraniebrud. De har set p氓, hvor l忙nge m忙nd har overlevet efter et ellers ophelet kraniebrud og sammenlignet det med overlevelsen blandt samtidige m忙nd uden kraniebrud og med d酶deligheden efter kraniebrud i dag.

Jesper Boldsen holder til i en lagerhal i Odense, hvor han er omgivet af 15.000 skeletter pakket i kasser og stablet p氓 endel酶se r忙kker af reoler. Den store samling af skeletter har gjort det muligt at finde et s氓 stort antal kranier med helede kraniebrud, at han p氓 baggrund af analyser og beregninger kan g酶re omverdenen klogere p氓 netop denne del af menneskers livsvilk氓r.

Forskerne har valgt at se p氓 helede kraniebrud, fordi det er sv忙rt at se p氓 s氓 gamle kranier, om et kraniebrud har v忙ret d酶deligt eller om hullerne i kraniet er opst氓et af mange 氓r i jorden.

鈥漋i kan se, at m忙ndene i projektet havde overlevet deres kraniebrud i mindst et halvt til et helt 氓r. Det m氓 betyde, at de trods overlevelsen har f氓et s氓 sv忙re skader efter kraniebruddet, at de har haft sv忙rt ved at klare sig i datidens samfund.

Vi kan regne os frem til, at d酶deligheden blandt m忙nd, der havde overlevet et kraniebrud dengang var seks gange h酶jere end den var blandt samtidige m忙nd uden kraniebrud.鈥� fort忙ller Jesper Boldsen.

D酶deligheden i den generelle, voksne befolkning for mellem 400 og 900 氓r siden var cirka 30 gange h酶jere end den er blandt mennesker i den samme aldersgruppe i dag. Oven i det kan man l忙gge, at den relative d酶delighed for mennesker med kraniebrud dengang var cirka tre gange s氓 h酶j som den er i dag. Til sammen betyder det, at mennesker med et helet kraniebrud i fortiden oplevede en d酶dsrisiko, der var n忙sten 100 gange h酶jere end den er blandt mennesker med traumatiske hjerneskader i dag.

Forskerne ved ikke, hvorfor d酶deligheden var s氓 meget h酶jere for 4-900 氓r siden, men det skyldes sandsynligvis en kombination af adskillige faktorer. Nogle m忙nd var m氓ske gennem deres adf忙rd mere udsatte for vold og ulykker; samfundet ydede dengang ikke s氓 stor omsorg for borgerne; og l忙gevidenskaben ikke havde meget at stille op overfor de traumatiskehjerneskader som var for氓rsaget af kraniebruddene.

鈥漋i ved ikke ret meget om, hvordan man levede i Danmark i fortiden, fordi der ikke findes mange skriftlige kilder. Hvis vi gerne vil vide, hvordan det var at v忙re menneske dengang, m氓 vi se p氓 de mennesker, der levede i den tid,鈥� siger Jesper Boldsen.

Siden 1985 har han st氓et i spidsen for skeletsamlingen p氓 Syddansk Universitet. Dansk forskning i biologisk antropologi bliver studeret intenst i b氓de i Danmark og i udlandet, fordi vi har gode samlinger, gode ark忙ologer og et godt samarbejdsmilj酶. De 236 skeletter i forskningsprojektet stammer fra nedlagte kirkeg氓rde i Odense, i Viborg og ved Horsens.

Artiklen om projektet publiceres i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science (PNAS).