Der skal mere end en sp忙ndende skoleg氓rd til at g酶re elever fysisk aktive
Et fors酶g p氓 syv skoler, hvor skoleg氓rden er indrettet indbydende til fysisk aktivitet, har vist, at elever i 5.-8. klasse er glade for sjovere lege-og sportsredskaber. De bliver bare ikke automatisk mere fysisk aktive.
Playspots, legepatrulje og teenfitness er nogle af de indsatser, som forskningsprojektet Space har testet p氓 syv skoler, for at finde frem til, hvad der kan f氓 ikke mindst inaktive 7. og 8.-klasses-elever til at r酶re sig i frikvarteret.
Resultatet udkommer i dag i rapporten 鈥漇pace 鈥� rum til fysisk aktivitet鈥�, som Center for Interventionsforskning p氓 Syddansk Universitet st氓r bag sammen med instituttet KORA og TrygFonden.
Konklusionen er, at nye sp忙ndende anl忙g til leg og sport ikke af sig selv f氓r elever i 5.-8. klasse til at r酶re sig mere i udefrikvarteret.
F酶r indsatsen oplevede 57 procent de ikke-idr忙tsaktive b酶rn, at der var gode muligheder for fysisk aktivitet udend酶rs, og efter indsatsen var det steget til 70 procent. De oplever alts氓, at skoleg氓rden giver bedre muligheder, men det g酶r dem ikke automatisk mere aktive.
Der er stor forskel p氓, hvordan og hvor godt indsatsen er blevet gennemf酶rt p氓 de forskellige skoler, som har v忙ret med i projektet. Og der er ogs氓 forskel p氓 resultatet for de enkelte skoler. Sammenlagt er der dog ikke registreret 酶get fysisk aktivitet p氓 de syv skoler, hvor der er gjort en indsats sammenlignet med syv skoler, hvor der ingen indsats har v忙ret.
Gl忙den ved at bev忙ge sig og pr忙stere
Kvalitative studier viser, at der skal flere forskellige indsatser til. Space-projektet fors酶gte at integrere 11 indsatser i skolernes hverdag, hvoraf tre var rettet p氓 opgradering af de fysiske rammer, syv gik p氓 at 忙ndre organiseringen, mens den sidste drejede sig om den generelle skolepolitik med fokus p氓 bev忙gelse.
Nogle skoler har gode erfaringer med, at en l忙rer motiverer eleverne til at komme i gang med bev忙gelse, der kan v忙re enten i den legende eller sportslige retning. Engagerede l忙rere kan drive processen f.eks. via en s氓kaldt kickstarterordning, hvor en gruppe l忙rere uddannes til opgaven.
Ikke mindst de mest inaktive b酶rn har brug for et lille skub for at komme i gang med noget bev忙gelse i frikvarteret. Det er dog ikke alle elever i 7. og 8. klasse, som er interesseret i l忙rerens indblanding i, hvad de skal bruge frikvarteret p氓.
Unders酶gelsen viser, at det som motiverer eleverne til at v忙re fysisk aktive, er gl忙den ved at bev忙ge sig og pr忙stere, mere end det er styret af et sundhedsideal eller sociale aspekter.
Resultatet udkommer i dag i rapporten 鈥漇pace 鈥� rum til fysisk aktivitet鈥�, som Center for Interventionsforskning p氓 Syddansk Universitet st氓r bag sammen med instituttet KORA og TrygFonden.
Konklusionen er, at nye sp忙ndende anl忙g til leg og sport ikke af sig selv f氓r elever i 5.-8. klasse til at r酶re sig mere i udefrikvarteret.
Der er stor forskel p氓, hvordan og hvor godt indsatsen er blevet gennemf酶rt p氓 de forskellige skoler, som har v忙ret med i projektet. Og der er ogs氓 forskel p氓 resultatet for de enkelte skoler. Sammenlagt er der dog ikke registreret 酶get fysisk aktivitet p氓 de syv skoler, hvor der er gjort en indsats sammenlignet med syv skoler, hvor der ingen indsats har v忙ret.
Gl忙den ved at bev忙ge sig og pr忙stere
Kvalitative studier viser, at der skal flere forskellige indsatser til. Space-projektet fors酶gte at integrere 11 indsatser i skolernes hverdag, hvoraf tre var rettet p氓 opgradering af de fysiske rammer, syv gik p氓 at 忙ndre organiseringen, mens den sidste drejede sig om den generelle skolepolitik med fokus p氓 bev忙gelse.
Nogle skoler har gode erfaringer med, at en l忙rer motiverer eleverne til at komme i gang med bev忙gelse, der kan v忙re enten i den legende eller sportslige retning. Engagerede l忙rere kan drive processen f.eks. via en s氓kaldt kickstarterordning, hvor en gruppe l忙rere uddannes til opgaven.
Ikke mindst de mest inaktive b酶rn har brug for et lille skub for at komme i gang med noget bev忙gelse i frikvarteret. Det er dog ikke alle elever i 7. og 8. klasse, som er interesseret i l忙rerens indblanding i, hvad de skal bruge frikvarteret p氓.
Unders酶gelsen viser, at det som motiverer eleverne til at v忙re fysisk aktive, er gl忙den ved at bev忙ge sig og pr忙stere, mere end det er styret af et sundhedsideal eller sociale aspekter.