Datamangel g酶r det sv忙rt at identificere hormonforstyrrende stoffer
Mangel p氓 data fra kemikalieindustrien i EU g酶r det umuligt at afg酶re, om stoffer, der bl.a. anvendes i forbrugerprodukter, er hormonforstyrrende. Forskere fra DTU F酶devareinstituttet og 海角社区 anbefaler, at informationskravene i EU-lovgivningen opdateres og peger samtidig p氓 metoder til at vurdere kemiske stoffer, s氓 tilg忙ngelig information udnyttes bedst muligt.
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet har for Miljøstyrelsen screenet den videnskabelige litteratur for at finde stoffer, som viser tegn på hormonforstyrrende egenskaber og derfor muligvis er skadelige for mennesker og/eller miljø.
Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en ny rapport fra (CeHoS). I undersøgelsen har forskerne fundet en udbredt mangel på data, især når det gælder effekter i miljøet. Forskerne understreger, at denne mangel på data er dybt problematisk.
- Undersøgelsen viser, at der er et stort behov for at opdatere informationskravene i EU-lovgivningen REACH, så de inkluderer information om hormonforstyrrende egenskaber, siger Marie Louise Holmer, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet og medforfatter af rapporten.
Hormonforstyrrende stoffer
Hormonforstyrrende stoffer giver i stigende grad anledning til bekymring for b氓de menneskers sundhed og effekter i milj酶et. I befolkningen mist忙nkes hormonforstyrrende stoffer for at bidrage til fertilitetsproblemer, udvikling af fedme, kr忙ft og diabetes samt forstyrrelser af hjernens udvikling og funktion. Mist忙nkte hormonforstyrrende stoffer kan findes i produkter som kosmetik, t酶j, leget酶j, f酶devarer og l忙gemidler. Flere af stofferne ender ogs氓 i milj酶et, hvor de kan p氓virke fisk, padder og andre dyr, og mist忙nkes for at medvirke til tab af arter og nedsat biodiversitet.
Data skal udnyttes optimalt
I EU er det h酶jt prioriteret at minimere eksponering af mennesker og milj酶 for hormonforstyrrende stoffer. Data, som indberettes af virksomheder efter EU鈥檚 lovgivning om industrikemikalier, REACH, indeholder dog sj忙ldent information, som kan bruges til at vurdere, om stofferne er hormonforstyrrende i milj酶et.
For 70% af de mere end 26.000 industrikemikalier, der bruges i alle mulige forskellige produkter, er der heller ingen information, som kan bruges til at vurdere, om stofferne er hormonforstyrrende for mennesker.
Forskerne anbefaler derfor, at al tilg忙ngelig information udnyttes bedst muligt ved hj忙lp af to tilgange:
- Ved at vurdere stoffer, der ligner hinanden, som en samlet gruppe.
- Ved at anvende viden om skadelige effekter p氓 tv忙rs af arter.
Undg氓 hormonforstyrrende stoffer
- Lad v忙re med at ryge.
- Undg氓, hvis muligt, plastikindpakkede f酶devarer.
- Vask nyt t酶j, f酶r du tager det p氓.
- Brug ikke produkter til personlig pleje, der indeholder stoffer, mist忙nkt for at v忙re hormonforstyrrende.
- Undg氓 pesticider og lugtfriskere.
- Brug oldemors reng酶ringsmidler som fx eddike.
- Luft tit ud, st酶vsug og vask af derhjemme.
9 stoffer med tegn på hormonforstyrrende egenskaber
Den nye undersøgelse bygger videre på en rapport fra CeHoS fra 2018, som udpegede en basisliste på 171 stoffer. I den nye undersøgelse bliver basislisten udvidet til 192 stoffer. De 192 stoffer bliver ved hjælp af en række udelukkelseskriterier filtreret til 97 fokusstoffer, hvoraf 10 er udvalgt til en litteraturscreening.
- I litteraturscreeningen finder vi tegn på hormonforstyrrende egenskaber for 9 ud af 10 af stofferne. Spørgsmålet er, hvordan det ser ud for de resterende 87 fokusstoffer, siger Sofie Christiansen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet og medforfatter af rapporten.
Forskerne bag undersøgelsen understreger, at der kun er tale om en indledende screening af litteraturen, og at der er behov for en grundigere vurdering af de data, der foreligger, inden endelige konklusioner kan drages.
Viden på tværs af arter og gruppering af stoffer kan øge vores indsigt
Da manglen på data er så udbredt, skal de data, der foreligger for de enkelte kemikalier, udnyttes bedst muligt. Derfor sætter forskerne fra DTU Fødevareinstituttet og 海角社区 fokus på, at vi bør bruge al viden, der eksisterer om stoffernes hormonforstyrrende egenskaber, uanset om det er mennesker, fisk, padder eller gnavere, der er undersøgt.
- Virkningerne i dyr og mennesker kan være forskellige, men de stammer fra den samme påvirkning af hormonsystemet, så de effekter vi f.eks. ser i fiskestudier, kan også være bekymrende for mennesker, siger Henrik Holbech, lektor på Biologisk Institut på 海角社区 og medforfatter af rapporten.
Ved brug af de nye tilgange undersøgte forskerne en gruppe af benzophenoner, som bl.a. anvendes i kosmetik og solcremer som UV-filtre. Forskerne lavede et såkaldt heatmap, der giver information om stoffernes potentielt hormonforstyrrende egenskaber på tværs af gruppen og på tværs af arter. Heatmappet kan både bruges til at vurdere, hvor der er behov for flere tests, og hvilke stoffer der ligner hinanden nok til, at de kan vurderes sammen.
- Ved at kigge på tværs når kemiske stoffer ligner hinanden og inkludere viden på tværs af arter, udnytter vi den tilgængelige information bedst muligt. Det er vigtigt, når vores undersøgelse samtidigt peger på, at der mangler viden om hormonforstyrrende egenskaber for langt de fleste stoffer omkring os, siger Marie Louise Holmer.
Om rapporten
Rapporten har titlen "Prioritisation of Endocrine Disruptors for Regulation", CeHoS-5.3.
Projektet er bestilt af Miljøstyrelsen og gennemført i regi af Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHoS).
DTU Fødevareinstituttet har bidraget med den faglige del af rapporten, der især handler om stoffernes mulige effekter på mennesker, mens Syddansk Universitet har især bidraget med den faglige viden om stoffernes mulige effekter på dyr i naturen.
Undersøgelsen er baseret på litteraturstudier og gennemgange af de kemiske stoffers regulering og anvendelse.
Forfattere: Marie Louise Holmer, Sofie Christiansen og Marta Axelstad Petersen fra DTU Fødevareinstituttet samt Henrik Holbech, Jane Ebsen Morthorst og Karin Lund Kinnberg fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
M酶d forskeren
Henrik Holbech er lektor i 酶kotoksikologi p氓 Biologisk Institut.