海角社区

Skip to main content
DA / EN

Havpattedyr i zoos og akvarier lever nu 2-3 gange l忙ngere end i naturen

Ligesom mennesker nu lever l忙ngere som f酶lge af bedre medicin og pleje, lever ogs氓 havpattedyr i moderne zoologiske haver og akvarier l忙ngere som f酶lge af bedre forvaltningspraksisser.

Af Gavrielle Kirk-Cohen, Species360, , 18-10-2023

En nyt studie konkluderer, at dyrepleje og forvaltningspraksis i zoologiske haver og akvarier er blevet v忙sentligt forbedret over tid. Studiet, som er ledet af Species360 og 海角社区-biolog Morgane Tidi猫re i samarbejde med 41 medforfattere fra akademiske, statslige og zoologiske institutioner rundt om i verden, er det f酶rste, der har unders酶gt forventet levetid og s氓kaldt livsligestilling samlet set som en indikator for populationsvelf忙rd i marine pattedyrsarter.

Studiet fandt ogs氓, at havpattedyrarter lever l忙ngere i zoologiske institutioner i dag end i naturen som f酶lge af fremskridt i dyreplejepraksis med fokus p氓 dyrevelf忙rd.

Studiets resultater er offentliggjort i . Fra 海角社区 har f酶lgende forskere ogs氓 bidraget: Fernando Colchero, Johanna Staerk, Ditte H. Andersen, Kirstin Anderson Hansen og Dalia A. Conde.

Dyrene i studiet

De fire arter i unders酶gelsen, sp忙ttet s忙l, californisk s酶l酶ve, isbj酶rn og almindelig delfin blev udvalgt til studiet,  fordi de udg酶r 63,4 pct. af alle havpattedyr, registreret i den globale Species360 Zoological Information Management System (ZIMS).

Unders酶gelsen bygger p氓 data om 8.864 individer af fire havpattedyrarter.

Forskerne bag studiet har brugt de samme statistiske metoder, som man bruger til at vurdere forbedringer i den menneskelige befolknings velfærd til at analysere data fra verdens største database med information om dyreliv i menneskelig pleje; Species360 Zoological Information Management System (ZIMS).

Studiet har undersøgt 200 års data fra ZIMS, der går så langt tilbage som begyndelsen af 1800-tallet og frem til 2020, for at se på, om fire havpattedyrarter – spættet sæl, californisk søløve, isbjørn og almindelig delfin – har fået bedre livsbetingelser i menneskelig pleje, og om det kan observeres gennem en progressiv koncentration af individer, der når høj alder.

Ved at anvende den samme metode på yderligere datakilder for vildtlevende populationer har forfatterne undersøgt, om disse fire havpattedyrarter lever længere i zoologiske haver og akvarier i dag sammenlignet med deres artsfæller i naturen.

Forskerne fandt, at den forventede levetid for de fire havpattedyrarter er steget med en faktor mellem to og tre, og at antallet af d酶dsfald i det f酶rste leve氓r er faldet med op til 31 pct. i l酶bet af det sidste 氓rhundrede i de zoologiske haver og akvarier, der er med i studiet. Derudover er deres forventede levetid i zoologiske haver og akvarier i 酶jeblikket to til tre gange l忙ngere end for deres artsf忙ller i naturen.

Ud over at se p氓, hvor l忙nge de fire arter lever, har forskerne ogs氓 set p氓, hvor mange af dem, der lever godt. Det har de gjort ved at unders酶ge deres livsligestilling. Livsligestilling viser, om en population konsekvent lever l忙ngere liv og undg氓r mindre forudsigelige og tidligere d酶ds氓rsager.

Forskerne fandt endegyldigt, at de fire arter har en gradvis stigende livsligestilling over tid i zoologiske institutioner. De fremh忙ver ogs氓, at nuv忙rende populationer af de fire arter, der lever i de zoologiske institutioner, der er inkluderet i unders酶gelsen, har en h酶jere livsligestilling end deres artsf忙ller i naturen.

Forskerne fandt en betydelig forbedring i levetid og livsligestilling for de fire arter fra 1990'erne og fremefter, hvilket de mener, er et resultat af fremskridt inden for zoologisk praksis – f.eks. implementering af forbedrede veterinære, miljømæssige, ernæringsmæssige og aktiveringsmæssige foranstaltninger samt at rutineundersøgelser af dyrene foregår som frivilligt samarbejde gennem positiv træning.

Disse forbedringer af, hvordan progressive zoologiske haver og akvarier plejer dyr, er et resultat af etableringen af regionale og nationale foreninger, akkrediteringsstandarder, koordinerede avlsprogrammer, fælles databaser og professionelle netværk, som fremmer vidensdeling – og derved i fællesskab forbedrer dyrevelfærden.

Studiets ledende forfatter, Morgane Tidière, siger:

- Vores resultater viser, at der er gjort betydelige fremskridt med at forbedre velfærden for havpattedyr i zoologiske institutioner, og at de skyldes forbedringer i forvaltningspraksis i progressive zoologiske haver og akvarier. Professionelle zoologiske haver og akvarier i dag kan ikke sammenlignes med zoologiske haver for 30 år siden. 

Verdens 忙ldste marsvin

  • For 26 år siden blev marsvinet Freja reddet ud af et bundgarn, og siden har hun levet i menneskelig varetægt ved Fjord&Bælt i Kerteminde. Her tilses hun dagligt, aktiveres og trænes til at arbejde sammen med 海角社区s biologer, så forskerne kan få mere og bedre viden om, hvordan man bedst beskytter marsvin i det fri.

- Denne form for forskning er mulig, fordi de zoos og akvarier, der er medlemmer af Species360, indsamler og deler standardiserede data rundt om i verden, siger Morgane Tidiére.

Studiets forfattere bemærker, at deres resultater afspejler havpattedyrenes gennemsnitlige velfærd i Species360-medlemsfaciliteter, snarere end de demonstrerer en global minimumsstandard opnået af alle zoologiske haver og akvarier i hele verden. Ikke desto mindre tjener disse resultater som bevis på positive fremskridt i forvaltning og pleje af dyr inden for professionelle zoologiske faciliteter. Forskerne håber, at resultaterne inspirerer andre institutioner, som ikke er en del af professionelle zoo- og akvarieorganer, til at investere tid og ressourcer i at forbedre deres dyreforvaltningspraksis.

Resultaterne af denne undersøgelse bidrager til den løbende dialog om dyrs velbefindende i zoologiske haver og akvarier og kan hjælpe med viden for fremtidige politiske beslutninger, fordi forskningen har til sigte at forstå og forbedre livet for dyr i zoologiske institutioner. De foreløbige resultater har allerede bidraget til lovgivningsmæssige beslutninger i Frankrig og Spanien.

Om Species360

Species360 er en international non-profit organisation, der faciliterer internationalt samarbejde om indsamling, deling og analyse af viden og data om dyreliv. Sammen hjælper  medlemmer ne hinanden med at forbedre dyrepleje og -velfærd og informerer om artsbevarelse gennem Species360 Zoological Information Management System (ZIMS).  Mere end 1.200 zoologiske institutioner i over 100 lande verden over registrerer dyredata i ZIMS.

M酶d forskeren

Morgane Tidi猫re er biolog og postdoc p氓 Institut for Biologi. F酶r hun kom til 海角社区, har hun l忙st i Italien og Frankrig. P氓 海角社区 forsker hun i evolutionsbiologi anvendt til artsbevarelse.

Redaktionen afsluttet: 18.10.2023