海角社区

Har du h酶rt om g忙rsvampen Candida auris? Hvis ikke, s氓 er du formentlig ikke den eneste, for her i Danmark har den ikke p氓kaldt sig nogen st酶rre opm忙rksomhed. Endnu, men det kan meget vel 忙ndre sig.

da en 70-氓rig japansk kvinde er indlagt p氓 Tokyo Metropolitan Geriatric Hospital. Noget flyder ud af hendes ene 酶re, og l忙gerne tager rutinem忙ssigt pr酶ver af det med en vatpind og analyserer dem for at finde ud af, hvad der for氓rsager infektionen.

Det viser sig, at en g忙rsvamp er p氓 spil, og det er en slags, som er anderledes end andre, kendte g忙rsvampe. Vi kender alle bagerens g忙r, som vi bruger til at bage br酶d med og bryggerens g忙r i 酶lbrygningen, men der findes ogs氓 mindre attraktive g忙rsvampe, som giver ubehagelige infektioner, og som kan v忙re sv忙re at slippe af med.

Udbrud p氓 hospital i London

Imod alle forventninger viser Candida auris-pr酶ven p氓 det japanske hospital sig at v忙re us忙dvanligt stress-resistent. Fundet er us忙dvanligt og l忙gerne beslutter at beskrive det i en videnskabelig artikel, hvor de navngiver den nye g忙rsvamp efter fundstedet; et 酶re - navnet bliver f酶lgelig Candida auris, idet auris betyder 酶re p氓 latin.

Siden har g忙rsvampen bredt sig med stormskridt til alle kontinenter. Patienterne er n忙sten altid sv忙kkede mennesker 鈥� og infektionerne og b忙rerne af g忙rsvampen registreres n忙sten altid p氓 hospitaler.

I tre måneder har personalet forsøgt alt for at for at slippe af med et Candida auris-udbrud, og til sidst forsøger man sig med en ugelang spraybehandling.

Alle overflader på de inficerede stuer skal sprøjtes med brintoverilte ud fra en forhåbning om, at sprayen vil nå ind i alle sprækker og hjørner. Spray-maskinerne kørte i en uge, og for at teste, om der er nogen overlevende mikroorganismer, placerer man derefter en gele-belagt plade midt i lokalet.

Hvis nogen mikroorganisme har overlevet det ugelange spray-angreb, vil de tiltrækkes af geleen og dermed afsløre sin eksistens. Kun en organisme viste sig på gele-pladen. Candida auris.

Første tilfælde i Danmark

Personen har flere sår, der skal behandles, og på huden har de sydafrikanske læger opdaget Candida auris. At få svampen på huden er ikke i sig selv farlig – det bliver det først, når den kommer ind i blodstrømmen, men det danske hospital tager ekstra sikkerhedsforanstaltninger for, at Candida auris ikke skal sprede sig til andre patienter på hospitalet:

Patienten bliver indlagt på to stuer, så der er plads til det udstyr, som lægerne skal bruge til at undersøge patienten. Dermed behøver man ikke flytte vedkommende rundt til andre afdelinger. For at komme til de to isoleret liggende stuer skal man gennem to sluser. Patienten bliver rask og udskrevet, og over et døgn bliver alt desinficeret på stuerne og i sluserne.

Foreløbigt fire tilfælde i Danmark

Den næste patient, der rykker ind på stuen, opholder sig der kun i fem timer – men det er nok til, at patienten bliver smittet med Candida auris i blodbanen.

- Det er svært at forstå, hvordan det kunne ske, siger Maiken Cavling Arendrup, professor og leder af Unit for Mycology, Statens Serum Institut, der har fulgt tilfældene.

Der er til dato registreret fire tilfælde af Candida auris i Danmark, alle fra 2022. De tre tilfælde er på huden hos mennesker, der er vendt hjem fra udlandet, mens det sidste – patienten, der blev smittet efter fem timer på hospitalsstuen – blev inficeret i blodet.

Både de tre bærere og den inficerede patient, der modtog behandling, kunne forlade hospitalerne raske.

Behov for bedre behandling

På 海角社区 arbejder Maria Szomek fra Daniel Würstners forskningsgruppe på at finde løsninger, der kan bekæmpe den frygtede gærsvamp.

- Problemet med denne gærsvamp er, at den er meget vanskelig at slå ned. Den er multiresistent, og dermed kan man risikere at få alvorlige infektioner, som ikke kan behandles, siger hun og tilføjer:

- Der findes mange slags medicin på markedet, som kan bekæmpe svampeinfektioner – også Candida auris. Men de bliver mindre og mindre effektive, for Candida auris er ekstremt god til at udvikle resistens, så udfordringen er nu at udvikle bedre medicin, der virker. Det skal være medicin, der ikke alene hæmmer gærsvampens vækst, men faktisk også dræber hver eneste af dens celler.

Maria Szomek forklarer, at eksisterende medicin mod Candida auris og andre gærsvampe, der har denne evne til at dræbe cellerne, ofte bygger på såkaldte polyener.

Kan vi optimere naturens eget forsvarssystem?

Polyener er en stofgruppe, der findes naturligt i visse bakterier, hvor de fungerer som en del af deres medfødte forsvarssystem. Disse polyener kan udvindes fra bakterier til medicinsk brug, men, som Maria Szomek pointerer; vi forstår ikke til fulde de mekanismer, der får polyener til at dræbe svampegærceller. Og det er nødvendigt for at kunne udvikle ny og bedre polyen-baseret medicin.

- Derfor arbejder vi på at forstå, hvordan naturens egne polyener virker.

Arbejdet foregår i Daniel Wüstners forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi. I laboratoriet kan gruppens forskere via avanceret mikroskopi studere, hvad der sker med en gærsvamp-celle, når den bliver angrebet af polyener.

Præcisionsangreb på cellen

Gruppen har slået sig sammen med kollegerne Peter Reinholdt og Jacob Kongsted, der forsker i teoretisk og computational kemi (også på 海角社区) og arbejder desuden sammen med to tyske forskerhold fra Leipzig University and Humboldt University Berlin.

Forskerne sidder ikke med ægte Candida auris-celler, men arbejder i stedet med ufarlige modeller, som de udsætter for polyener fra svampemidlet Natamycin.

- Vi interesserer os for ting som: hvordan kommer polyenerne gennem cellemembranen? Hvordan binder de til og interagerer med ergosterol, som er en undergruppe af steroider og målet for polyenernes angreb, forklarer Maria Szomek.

Skal vi bekymre os i Danmark?

I Danmark bliver alle svampeinfektioner, der går i blodet, undersøgt både lokalt hos egen læge eller det hospital, man er indlagt på. Også hos Statens Serum Institut modtager man prøver af dem alle.

- Det er en svamp, som vi på mange måder skal være bekymrede for, fordi den er så resistent. En Candida auris-infektion er ikke i sig selv en farlig sygdom, når vi har den på huden, men det kan den blive, hvis den får adgang til blodbanen, og det er der jo netop risiko for på et hospital, hvis man er indlagt til operation eller sårbehandling, siger Maiken Cavling Arendrup fra Statens Serum Institut og fortsætter:

- Vi ser, at den bliver mere og mere hyppig i alle verdensdele. Dog har vi set flest tilfælde eller udbrud i lande, der i forvejen er kendt for at have infektioner på hospitalerne og en dårligere hygiejnestandard, end vi har i Danmark.

Læs også: