海角社区

Helle Bogetofte Barnkob har v忙ret fascineret af Parkinsons sygdom siden hun under medicinstudiet arbejdede i et forskningsprojekt p氓 Harvard University i Boston, Massachusetts.

- Det er enormt interessant, fordi sygdommen stadig er et stort mysterium. Vi ved meget pr忙cist, hvilket omr氓de i hjernen, der bliver ber酶rt. Vi kan ogs氓 se, hvad der g氓r galt, og vi ved, at sygdommen opst氓r, n氓r de dopaminholdige nerveceller i midthjernen d酶r. Men vi forst氓r stadig ikke pr忙cis, hvorfor det sker, fort忙ller hun.

Derfor er forskning i Parkinsons sygdom ogs氓 et omr氓de, hvor ny viden potentielt kan have en enorm betydning for fremtidig diagnosticering og behandling. Samtidig er der tale om en invaliderende sygdom, der mindsker livskvaliteten kraftigt for patienterne, som oplever, at de f氓r gradvist mindre kontrol over deres bev忙gelser, indtil deres f酶rlighed er s氓 h忙mmet, at de ikke er i stand til at leve selvst忙ndigt.

- Det er en ubarmhjertig sygdom, som stj忙ler patienternes frihed og i sidste ende deres liv. Det er en patientgruppe, der fortjener, at vi g酶r alt, hvad vi kan for at mindske sygdommens greb om deres tilv忙relse, siger Helle Bogetofte Barnkob.

De kraftige rystelser og bev忙geforstyrrelser, som mange associerer med Parkinsons sygdom, opst氓r, n氓r nervecellerne med h酶j koncentration af dopamin begynder at d酶. Dopaminet er et signastof, der har to overordnede funktioner. Den ene er at regulere vores hum酶r og f酶lelser gennem signaler til blandt andet vores frontallapper. Den anden funktion er at kontrollere vores motorik og dermed vores f酶rlighed.

Patienter med Parkinsons sygdom f氓r alts氓 rystelser, fordi nervecellerne med den dopamin, der styrer motorikken, begynder at d酶. Derudover, om end i mindre grad, d酶r ogs氓 de nerveceller, som indeholder den dopamin, der regulerer vores hum酶r og f酶lelser.

- Derfor ser man ogs氓, at patienter med Parkinsons sygdom har en 酶get risiko for eksempelvis depression, siger Helle Bogetofte Barnkob.

Som tidligere l忙ge p氓 Odense Universitetshospitals afdeling for neurologi har hun v忙ret helt t忙t p氓 patienter med Parkinsons sygdom. Og derfor ved hun ogs氓 hvilken forskel, gode behandlingsmuligheder kan g酶re.

Man kan behandle medicinsk, s氓 de tilbagev忙rende nerveceller i midthjernen begynder at producere mere dopamin. Behandlinger med ultralyd kan h忙mme rystelserne og kirurgiske indgreb, hvor en elektrode indopereres i hjernen, kan ligeledes d忙mpe de forstyrrende signaler, der g酶r det sv忙rt for patienter at styre deres bev忙gelser.

Men desv忙rre vil patientens tilstand forts忙tte med at forv忙rres, fordi nervecellerne forts忙tter med at d酶, siger Helle Bogetofte Barnkob.

Forskning til gavn for flere

Derfor forsker hun i dag i de grundlæggende årsager til Parkinsons sygdom. På 海角社区 bruger hun stamceller dannet fra hudceller eller blodceller til kultivering af nerveceller, netop de nerveceller med en høj koncentration af dopaminen, der er særligt udsatte ved Parkinsons sygdom.

Nervecellerne dyrkes som såkaldte organoider, der udvikles til nervevæv i tre dimensioner og kan blive op mod 5 mm i diameter.

Rask nervevæv sammenlignes derefter med nervevæv baseret på stamceller fra patienter med Parkinsons sygdom.

- På den måde kan vi se forskellene og derudfra lave en sygdomsmodellering over Parkinsons sygdom. Derved bliver vi klogere på sygdomsmekanismerne og kan potentielt finde en måde at bremse sygdomsudviklingen, forklarer Helle Bogetofte Barnkob.

Inden for Parkinsons sygdom omtaler man typisk to varianter. En arvelig og en sporadisk. Den arvelige skyldes en mutation i generne og er årsag til mellem 5 og 10 procent af de diagnosticerede tilfælde. Det er den variant, som Helle Bogetofte Barnkob har forsket i hidtil.

Den sporadiske opstår som en konsekvens af miljø kombineret med øvrige genetiske risikofaktorer og er årsag til mellem 90 og 95 procent af de diagnosticerede tilfælde af Parkinsons sygdom.

- Idet denne variant rammer langt flere personer, er den i mine øjne også særligt interessant. Som læge kunne jeg gøre en betydningsfuld forskel for den enkelte patient, men som forsker kan jeg forhåbentlig bidrage til, at vi i fremtiden kan tilbyde den helt afgørende behandling til langt størstedelen af patienterne, siger hun.

Derfor er hun også begyndt at fokusere mere på den sporadiske variant. Her har man fundet en sammenhæng mellem et miljø, hvor man kommer i kontakt med eksempelvis pesticider eller andre specifikke typer af gifte, og en øget forekomst af Parkinsons sygdom. Derfor mistænker man oxidativt stress som en forklarende årsag bag den mere hyppige variant af Parkinsons sygdom.

Oxidativt stress opstår blandt andet, når kroppen udsættes for giftstoffer, der påvirker nervecellernes evne til at håndtere ilt. Dette får nervecellerne til at producere flere såkaldte frie radikaler, som lægger et pres på nervecellen og overvælder dens antioxidantsystemer.

- Det har man allerede set i hjernevæv fra afdøde patienter. Med vores teknik, hvor vi undersøger sygdommen i vores fremdyrket nervevæv, så får vi mulighed for at undersøge sygdommen i levende celler. Vi skal se hvilke fejl, der opstår i proteinerne, som er de små byggesten, vores celler består af. Det vil give os en helt ny viden og forhåbentlig afsløre, hvor vi skal sætte ind for at bremse tabet af nerveceller ved sporadisk Parkinsons sygdom, siger Helle Bogetofte Barnkob.