海角社区

Andreas Foldrup er fysikstuderende med sidefag i matematik - og Star Wars fan.

I anledning af premieren p氓 den nye Star Wars film har han taget de naturvidenskabelige briller p氓 og gennemg氓r her Star Wars universets science-fiction elementer:

Om lyde i rummet

Noget af det, som g酶r rumkampene i Star Wars sp忙ndende, er eksplosionerne og lydeffekterne, som man kan h酶re, n氓r rumskibene beskyder hinanden, accelererer eller g氓r over i hyperspace.

Lyd er b酶lger, og for at de skal kunne udbrede sig, og vi dermed skal kunne h酶re det, s氓 skal der v忙re noget, som det kan udbrede sig i.

I rummet er der vakuum, hvilket betyder, at der ingen luft, vand eller andet medie er, som lyd kan udbrede sig i, og der er dermed ingen lyd i rummet.

Eksplosionerne og de andre lydeffekter er dermed blot et filmtrick til at g酶re kampene og handlingen mere sp忙ndende.

Om lys i rummet

Noget andet, som for mange er ikonisk ved Star Wars, er hologrammerne, som afbilleder personer og steder i alle tre dimensioner.

Da lys kan beskrives som v忙rende b氓de b酶lger og partikler, s氓 har det den egenskab, at en lysstr氓le kan interferere med en anden lysstr氓le, n氓r de st酶der sammen.

Ved at udsende lys med et bestemt b酶lgem酶nster og reflektere det, s氓 lysstr氓lerne rammer de nyligt udsendte str氓ler, er det muligt ved hj忙lp af interferensm酶nsteret af skabe et 3D billede ligesom ved et hologram.

Denne teknologi findes i dag, og de f酶rste basale hologrammer kan ses ved forskellige videnskabelige udstillinger. Det er dermed ganske muligt, at vi alle i den n忙rmeste fremtid taler til hinanden via sm氓 hologrammer fra vores smartphones.

Om tyngdekraft p氓 rumstationer og rumskibe

I rumskibene og rumstationerne i Star Wars er der et j忙vnt tyngdefelt p氓 alle etager, uanset hvordan rumskibet/stationen er udformet, eller hvordan det bev忙ger sig.

Det er ikke realistisk, og det har filmskaberne sikkert vidst, s氓 de opfandt til filmens univers en s忙rlig maskine 鈥� en tyngdegenerator 鈥� som i filmene kan skabe et tyngdefelt, der fungerer p氓 en m氓de, som fysikken ikke kan forklare.

I virkelighedens verden kr忙ves der et forhold mellem masse og afstand fra massens centrum for at skabe et j忙vnt tyngdefelt.听 Det ser man fx p氓 en planet.

D酶dsstjernen, som ses i Episode IV har en diameter af 120 km. Hvis den var lavet af rent jern, s氓 ville tyngdefeltet p氓 dens overflade v忙re omkring 80 gange mindre end p氓 Jordens overflade, og tyngdefeltet ville aftage, jo l忙ngere man kom ind mod dens centrum.

Tyngdefeltet ville derudover ogs氓 v忙re rettet indad imod massen. Massen skulle dermed v忙re lastet allernederst i rumskibet/stationen, for at retningen af tyngdefeltet kunne blive ligesom i filmene.

Derudover vil det v忙re umuligt at have det samme tyngdefelt p氓 to etager, da afstanden til den centrale masse vil v忙re 忙ndret mellem de to etager.

En anden m氓de at skabe en 鈥漷yngdekraft鈥� p氓 er ved at lade rumskibet rotere tilstr忙kkeligt hurtigt i forhold til afstanden fra centrum. Derved skabes en centrifugalkraft. Denne er dog rettet v忙k fra centrum i stedet for indad ligesom tyngdekraften p氓 Jorden, og den vil derudover ogs氓 aftage, jo t忙ttere man kommer p氓 centrum af rumskibet.听

Et rumskib eller en rumstation har p氓 ingen m氓de tilstr忙kkelig masse eller rotation til at skabe et tyngdefelt /tyngdekraft som p氓 en planet.

Om at bev忙ge sig med lysets hastighed eller hurtigere

I Star Wars anvendes der noget, som kaldes et 鈥漢yperdrive鈥� til at bev忙ge sig langt hurtigere end lyset og dermed rejse imellem planeter i forskellige solsystemer p氓 meget kort tid.

Men if酶lge Einsteins specielle relativitetsteori er der intet, som kan bev忙ge sig hurtigere end lyset.

Derudover stiger energien, som kr忙ves for at accelerere n忙rmest eksponentielt, n氓r et objekt med en masse n忙rmer sig lysets hastighed. Dette betyder, at der, for at et rumskib skal kunne flyve med lysets hastighed, skal bruges uendeligt meget energi.

Det er dermed fysisk umuligt for The Millennium Falcon at flyve med 1,5 gange lysets hastighed.

Miguel Alcubierre skrev dog i 1994 en afhandling, hvori han ud fra Einsteins generelle relativitetsteori viser, at det teoretisk set er muligt at 鈥漛酶je鈥� rummet, som et rumskib bev忙ger sig i, og dermed flytte rummet, hvori rumskibet befinder sig, hurtigere end lyset.

Dette bryder umiddelbart med Einsteins postulat om, at intet kan bev忙ge sig hurtigere end lyset, men forskellen ligger i detaljen om, at det g忙lder med hensyn til lysets hastighed i selve rummet. Teoretisk set er der ikke noget, som forhindrer rummet i at 鈥漛ev忙ge鈥� sig hurtigere end lyset, og dermed 鈥漟lytte鈥� et rumskib mellem to solsystemer med hastigheder langt h酶jere end lyset.

Denne teori er dog ikke blevet p氓vist, da det kr忙ver en negativ masse for at b酶je rummet s氓ledes, at det kan 鈥漟lytte鈥� et rumskib. Al masse, som vi har fundet i vores univers, har hidtil v忙ret positiv, og det diskuteres stadigv忙k, om det overhovedet er muligt at lave negativ masse.

Om at blaster-skuddene bev忙ger sig s氓 langsomt, og hvorfor de kan h酶res i rummet

Skuddene, som man ser b氓de stormtropper, rebeller, klontropper og droider skyde med, ser altid ud til at bev忙ge sig s氓 utroligt langsomt i forhold til, hvad vi kender fra vores pistolskud.

Pga. den meget karakteristiske farve og perioden, som filmene kommer fra, tror mange, at skuddene er laserstr氓ler. Lasere er dog str氓ler af kraftigt fokuseret lys, som ligesom andet lys bev忙ger sig med 300.000 km/s.

I filmene bev忙ger str氓lerne sig med ca. 200km/s, hvilket klart viser, at det ikke kan v忙re laserstr氓ler.

I flere artikler om blaster-v氓ben fra Star Wars n忙vnes det, at v氓bnene skyder med meget energirige str氓ler af ladede partikler. Dette kan bl.a. forklare, hvorfor str氓lerne bliver afb酶jet, n氓r Han Solo skyder imod den magnetisk l氓ste d酶r i affaldsskakten p氓 d酶dsstjernen i Episode IV.

听

Kilder

Mythbusters 鈥� The myth strikes back: