Lungefisk og salamandre g酶r os klogere p氓, hvordan h酶relsen opstod
Lungefisk og salamandre kan h酶re, selvom de hverken har et ydre 酶re eller et mellem酶re. Derfor kunne de tidlige landlevende hvirveldyr sandsynligvis ogs氓 h酶re, viser ny dansk forskning.
Det er i sagens natur ikke muligt at unders酶ge h酶relsen hos de tidlige landlevende hvirveldyr, da de for l忙ngst er udd酶de. 脴rerne hos lungefisk og salamandre er dog gode modeller for forskellige udviklingstrin af 酶rerne hos de tidlige landlevende hvirveldyr
Ved at unders酶ge h酶relsen hos lungefisk og salamandre. hvis 酶rer minder om 酶rerne hos de tidlige landlevende hvirveldyr, er det s氓ledes muligt at blive klogere p氓 h酶relsen hos de tidlige landlevende hvirveldyr og p氓 udviklingen af h酶relse i luft.
Et team af danske forskere best氓ende af lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet, ph.d. Christian Bech Christensen og professor Peter Teglberg Madsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet samt ph.d.-stipendiat Henrik Lauridsen og professor MSO Michael Pedersen fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet har derfor unders酶gt h酶relsen hos lungefisk og salamandre, og unders酶gelserne er netop publiceret i Proceedings of the Royal Society B og Journal of Experimental Biology.
H酶relse kr忙ver store 忙ndringer i 酶ret
Hos mennesker og mange andre landlevende hvirveldyr kan 酶ret opdeles i tre dele: Det ydre 酶re, mellem酶ret og det indre 酶re. Det ydre 酶re indfanger de lydb酶lger, der rammer det og leder dem ind i 酶regangen. I mellem酶ret overf酶res tryksvingningerne i luften via trommehinden og 茅n eller tre mellem酶reknogler til v忙skebev忙gelser i det indre 酶re, hvor overs忙ttelsen af lydb酶lger til nervesignaler finder sted.
Trommehindemellem酶ret forbedrer overf酶rslen af lydenergi fra omgivelserne til sansecellerne i det indre 酶re med op mod 1000 gange og har derfor stor betydning for h酶relsen hos landlevende hvirveldyr.
Tilg忙ngelige pal忙ontologiske data tyder dog p氓, at trommehindemellem酶ret med stor sandsynlighed f酶rst blev udviklet ca. 100 millioner 氓r efter, at hvirveldyrene gik p氓 land. Derfor har forskningen l忙nge antaget, at de tidlige landlevende hvirveldyr var d酶ve.
Resultater overraskede forskere
Til forskernes overraskelse viste deres unders酶gelser, at ikke bare de landlevende voksne salamandre, men ogs氓 de vandlevende unge salamandre og endda lungefiskene, som er fuldst忙ndig utilpasset h酶relse i luft, kan h酶re lyd i luft p氓 trods af det manglende trommehindemellem酶re. Ved at unders酶ge dyrenes vibrationssans har forskerne p氓vist, at b氓de lungefisk og salamandre h酶rer lyd ved at sanse de vibrationer, som lydb酶lgerne inducerer, n氓r de rammer dyrene.
Dette betyder, at hvirveldyrenes tilpasning til h酶relse i luft efter overgangen fra vand til land formentlig var en gradvis proces. Alt tyder s氓ledes p氓, at de tidlige landlevende hvirveldyr kunne h酶re ogs氓 f酶r de udviklede trommehindemellem酶ret.
Ud over at g酶re os klogere p氓 h酶relse generelt, kan resultaterne i fremtiden give inspiration til udviklingen af kliniske behandlinger for h酶reneds忙ttelse.
Forskningsprojekterne er st酶ttet af .
Ref:
. Christensen CB, Christensen-Dalsgaard J, Madsen PT. J. Exp. Biol. 2015.
. Christensen CB, Lauridsen H,听Christensen-Dalsgaard J,听Pedersen M,听 Madsen PT. Proc. R. Soc. B. 2015
Foto:听Ved at skanne dyrene i en CT-skanner kunne forskerne se, hvordan opbygningen af 酶ret 忙ndrer sig hen over metamorfosen i axolotlen. Figuren viser 3D-figurer lavet p氓 baggrund af CT-skanninger. P氓 billederne ses en ung axolotl (酶verst), en voksen axolotl (i midten) og en voksen tigersalamander (nederst).听(Foto: Christian Bech Christensen, Aarhus Universitet)
Kontakt
Biologisk Institut, Syddansk Universitet听
Tlf. 6550 2448
Email: jcd@biology.sdu.dk
Ph.d. Christian Bech Christensen
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf.: 2253 0631
Email: christian.bech@bios.au.dk 听
Professor Peter Teglberg Madsen
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf.: 5177 8771
Email: peter.madsen@bios.au.dk 听
听