Historikeren S酶ren M酶rch d酶de 24. januar 2024. Han blev 90 氓r.

S酶ren M酶rch var uddannet mag.art. i historie ved K酶benhavns Universitet i 1966 og blev samme 氓r ansat som en af de f酶rste historikere ved det nyoprettede universitet i Odense. Det blev til i alt 38 氓rs ans忙ttelse p氓 stedet, f酶rst som amanuensis og siden som lektor, inden han som 70-氓rig gik p氓 pension i 2003.

S酶ren M酶rchs tidlige 氓r p氓 universitetet var pr忙get af undervisnings- og studieadministrative opgaver p氓 historiestudiet. Det blev til enkelte forskningspublikationer, en del redakt酶ropgaver og undervisningsrelevante publikationer om historisk kildekritik og metode, f酶r han i 1982 for alvor slog igennem med bogen 鈥�Den nye Danmarkshistorie 1880-1960".

Den blev et vendepunkt for ham: Ikke blot n氓ede bogen ud til en bred skare af historieinteresserede l忙sere, men S酶ren fandt ogs氓, m氓ske for f酶rste gang, en formidlingsform, som han kunne se sig selv i. Og derefter gik det slag i slag med nye b酶ger, prim忙rt inden for nyere politisk Danmarkshistorie: Det store Bankkrak, Den sidste Danmarkshistorie, 24 statsministre, bogen om H酶rup m.fl., og siden ikke mindst 鈥漷rilogien鈥�, som S酶ren yndede at kalde b酶gerne V忙ldige ting, Store forandringer og Utilsigtede h忙ndelser, tre tykke b酶ger med fort忙llinger om 鈥漢vordan verden blev moderne, 鈥漹erden, som den er鈥�,鈥� og 鈥漹erden som den blev鈥�.

Fortaler for formidlingsforpligtelsen

S酶ren M酶rch var som udgangspunkt kritisk over for den traditionelle grundforskning inden for de humanistiske videnskaber, som han mente ofte havde et legitimitetsproblem: Forskningen havde tendens til at blive centrifugal i den forstand, at de unders酶gte problemstillinger blev stadig mere specialiserede, resultaterne mindre anvendelige, og forskningen endte derfor med at blive stadig mere kedelig for andre end de f氓, der selv var specialiseret inden for omr氓det.

Omvendt var han en varm fortaler for anvendt forskning og for forskeres forpligtelse til at frembringe videnskabeligt begrundede synteser, der kunne skabe overblik og generere viden, der havde st酶rre gyldighed end summen af de enkelterkendelser, der indgik i den. Og denne opgave var i hans 酶jne alt for vigtig til at overlade til andre og mindre kvalificerede faggrupper som for eksempel journalister.

Derfor havde han ogs氓 en klar vision for, hvad der skulle ske, da han i 1985 blev spurgt, om han ville overtage ansvaret for det, der dengang hed arabiske omr氓destudier. Han havde tre principper for, hvordan et tv忙rfagligt center skulle opbygges: Centeret skulle lave praksisorienteret forskning og forskningsformidling; forskningen skulle fokusere p氓 det moderne Mellem酶sten 鈥� typisk efter F酶rste Verdenskrig 鈥� og kun inddrage 忙ldre historie i det omfang, det havde betydning for forst氓elsen af de moderne mellem酶stlige samfund; og s氓 skulle forskningen eksplicit anl忙gge en dansk synsvinkel p氓 Mellem酶sten.

Opbygningen af Center for Mellem酶ststudier

S酶ren M酶rchs bedrift i sin tid som leder af Center for Mellem酶ststudier var, at han havde et meget skarpt blik for disse overordnede principper, og blandt andet derfor lykkedes det ham at opbygge et velfungerende center n忙rmest fra grunden. Han evnede at motivere f忙rdige kandidater fra forskellige fagtraditioner til at interessere sig for Mellem酶sten, g酶re dem 鈥漝uelige鈥� ved at stille dem praktiske opgaver og derefter skabe betingelser for, at de kunne lave forskning inden for det felt, hvor de havde f氓et deres videnskabelige tr忙ning. Han fik igangsat ph.d.-projekter inden for markedsf酶ring af danske produkter i Golflandene, kunstvanding i 脝gypten, digital katalogisering af arabiske b酶ger p氓 danske forskningsbiblioteker, etnisk identitet og sprogskifte blandt unge tyrkere i Danmark, og tilegnelse af arabisk som moderne fremmedsprog. Derved fik han stor betydning for en hel generation af yngre forskere og medarbejdere, hvoraf mange stadig arbejder med Mellem酶sten og migration i dag.

S酶ren var p氓 mange m氓der forud for sin tid. Med sit fokus p氓 anvendt og eksternt finansieret forskning, krav om obligatoriske studieophold i Mellem酶sten og etablering af en lang r忙kke efteruddannelseskurser, for faggrupper med s忙rlige ber酶ringsflader til Mellem酶sten og flygtninge- og indvandrersektoren i Danmark fik S酶ren lagt et solidt fundament for et samfundsrelevant og levedygtigt center.

I 1995 vendte S酶ren tilbage til historie som et led i centerets omstrukturering. Det var ikke med hans gode vilje, for han foruds氓, at centret derved hurtigt ville komme til at st氓 ved en korsvej, hvor der skulle v忙lges side 鈥� mellem forskningscentrifugalitet og praksisorienteret forskning 鈥� og at det valg ikke n酶dvendigvis ville falde ud til centrets fordel. Men han var ogs氓 bevidst om, at han efterlod sig en arv hos dele af centrets medarbejdere, for hvem Center for Mellem酶ststudiers DNA og eksistensberettigelse stadig l氓 i klar forl忙ngelse af hans visioner. De sidste 10 氓r, hvor han fagligt havde fokus p氓 historiefaget, viste sig dog heldigvis at bekomme ham vel.

Et privat menneske

Gastronomi og vin var gennem hele livet S酶rens store interesse. Han var medlem af Det Gastronomiske Akademi, var en fantastisk kok og havde en encyklopedisk viden om vin og vinsmagning. Og mad var da ogs氓 en af de forskningsinteresser, han dyrkede som leder af Center for Mellem酶ststudier, hvor studieture til fx Tyrkiet og Marokko sk忙rpede hans interesse for det osmanniske og det marokkanske k酶kken.

S酶ren M酶rch var et meget privat menneske. Han foretrak at holde sig i baggrunden og overlod hellere end gerne rampelyset til andre, hvad enten det gjalt politik eller forskningsformidling. Men han var altid parat til at 鈥漵t酶be kuglerne鈥�, som han sagde, hvis der var brug for et indspil eller en hj忙lpende h氓nd med et fagligt problem. Han var et mangefacetteret menneske med visioner for universitetet og forskningen, en dygtig formidler og bag det til tider barske ydre en meget hj忙lpsom og venlig person. Han vil virkelig blive savnet.

脝ret v忙re S酶rens minde.

Helle Lykke Nielsen

Center for Mellem酶ststudier, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber