Hvad kendetegner Margaret Atwoods forfatterskab?

Margaret Atwood er en mesterlig fort忙ller. Hun bruger myter, eventyr og virkemidler fra fort忙llingens univers til at tr忙kke sine l忙sere ind i sine historier. Hendes genrekatalog er ret us忙dvanligt, fordi hun b氓de skriver poesi, noveller, romaner og essays, men s忙rligt kendetegnende for Atwood er, at hun skriver inden for genren spekulativ fiktion.

Det er en fiktion, der handler om fremtiden, men ikke udspiller sig i et imagin忙rt isoleret univers, men er forankret i vores f忙lles verden og derfor rummer en forudsigelse om vores f忙lles fremtid, der kan siges at v忙re plausibel.

Atwood blev f酶dt i Canada i 1939, kort efter 2. verdenskrig br酶d ud, det har pr忙get hendes forfatterskab, hvor man ser en tydelig optagethed af at beskrive massive samfundskriser, og hvordan samfundet p氓virkes efterf酶lgende.

Hun skriver om d酶den, om hvad menneskeliv betyder, om katastrofer og sammenbrud, om k酶n og magtdynamikker, klimaforandringer og aldring. Alt sammen i nogle universer, som er givende at l忙se som historier, men som ogs氓 har en iboende samfundskritik og direkte kobling til vigtige samfundsaktuelle emner.
 
S忙rligt for Atwood er, at hun er en meget etisk forfatter i den forstand, at hun er optaget af at vise kompleksiteten af menneskelig erfaring, og hvordan der b氓de individuelt og p氓 et systemisk niveau er potentiale for b氓de det gode og det onde, og at begge disse ting eksisterer side om side.

Hvorfor er Margaret Atwood en interessant stemme i moderne litteratur?

Det er i sig selv interessant - og ret usædvanligt -, at Atwood skriver meget samfundskritisk litteratur, men samtidig er en anmelderrost og bedst sælgende forfatter. Jeg tror, det er, fordi hun formår at skrive både intelligent men også ofte sjovt og med stor ironi om nogle alvorlige emner.

Hun demonstrerer litteraturens etiske og politiske potentiale ved at flette en social kritik ind i sine fortællinger og opmuntre læserne til at forholde sig til denne ved at gøre brug af den spekulative fiktion og fortællingens virkemidler.

På den måde gør hun det muligt for læseren at forestille sig fremtiden anderledes og dermed udfordre læserens blik på tendenser i samfundet ved at skabe en refleksion omkring, hvad de tendenser kan bære med sig, hvis vi presser dem til deres fulde omfang. Dette ærinde og denne evne gør hende super interessant som forfatter.

Hvilken rolle har Atwood spillet i litteraturen og i sin samtid gennem tiden?

Ser man tilbage på de sidste 50 år i hendes forfatterskab bliver det tydeligt, at hendes pen har været som en seismograf over samfundet, hvor store samfundsændringer på tværs af de sidste årtier er blevet afspejlet. Hendes tidligste roman, 'Den spiselige kvinde' fra 1969, er ofte  blevet betragtet som et protofeministisk værk, og hendes romaner 'Alias Grace' fra 1996 og 'Den blinde morder' fra 2000 viser, hvordan måden, vi fortæller om fortiden på, påvirker nutiden.

Hun har bevidnet skelsættende begivenheder og ændringer i samfundet og den offentlige mening. Hun har set politiske spørgsmål blusse op og fortone sig igen, men hun har formået at have et langt og nyttigt perspektiv i sin litteratur på de sociale og politiske spørgsmål. Det ser man for eksempel i hendes skildring af fremkomsten af religiøse højrefløjsregimer i ‘Tjenerindens fortælling’ og i skildringen af et massivt miljømæssigt sammenbrud i romanen ‘Oryx og Crake’.
 
Da hun udgav ‘Tjenerindens fortælling’ i 1985 demonstrerede hun, hvordan litterær fiktion kunne omfatte spekulative elementer og fungere som en kommentar til, hvad der skete i det amerikanske samfund allerede dengang.

Men hun har også vist os, hvordan litteratur kan have en direkte social brug. Under Donald Trumps præsidentperiode i USA så man for eksempel, hvordan demonstranter brugte kostumerne og ikonografien fra ‘Tjenerindens fortælling’ som et symbol i deres protester.

På den måde har hun været og er stadig en betydningsfuld forfatter for sin samtid og har spillet en central rolle i at bringe canadisk litteratur til en global betydning.

Hvad fortæller Atwoods forfatterskab os om vores samtid?

Der er meget fra Atwoods forfatterskab, der kan fortælle os noget om den tid, vi lever i, fordi hendes værker altid har det her lange samfundsperspektiv og har omhandlet temaer, som i dag er højaktuelle.

Et interessant aspekt af bogen ‘Oryx og Crake’, der udkom i 2003, er for eksempel, at hun fremskriver en slags opskrift på katastrofe, når mennesker kun fokuserer på teknologiske innovationer, og på hvad disse kan gøre, uden at være opmærksom på hele spektret af menneskelige værdier og menneskelig mening.

Hun viser i den bog, hvordan et sådan fokus kan medføre et fuldstændigt sammenbrud af samfundet. Jeg tror, det er et meget nyttigt budskab for vores tid, hvor vi har en stærk tro på teknologiske fremskridt.

Et ældre værk som ‘Tjenerindens fortælling’ er også enormt relevant i dag, da den udfolder nogle forudsigelser om, hvad der kommer til at ske med den politisk stærke højrefløj. Der er en opmærksomhed og en social kontrol i romanen, hvor samfundet i romanen undertrykker kvinder ud fra et ønske om at bruge deres kroppe til at reproducere. Den roman taler lige ind i den diskurs, vi i dag ser i de amerikanske stater omkring kvinders ret til abort.

Også Atwoods seneste bog, ‘Min onde mor’ (2023), tager fat om et højaktuelt emne og belyser det med et langsigtet perspektiv. Bogen handler om oplevelsen af alderdom, og om hvordan samfundet håndterer en stadigt større aldrende befolkning. Her fremstiller Atwood forskellige forestillede scenarier for, hvad der kunne komme til at ske.

Du skal tale med Margaret Atwood til prisoverrækkelsen, hvad glæder du dig særligt til at spørge om?

Jeg vil gerne spørge hende, om hun føler sig optimistisk omkring litteraturens rolle i samfundet. Ser vi på de emner, hun har behandlet kritisk, ser det ikke altid ud til, at der har været synderlige fremskridt, så jeg vil gerne høre om hendes syn på litteraturen som en samfundsforandrende kraft.

Det er altid svært at præcisere, hvordan litteratur påvirker verden, men Atwood har alligevel formået at vise litteraturens potentiale for det. Det kunne man som nævnt se, da demonstranter protesterede mod en konkret politisk virkelighed ved at holde skilte op med tekster som ‘Hold tjenerindens fortælling fiktiv’.

Jeg læste selv den roman i gymnasiet, og var meget begejstret, så jeg må også bare indrømme, at jeg virkelig glæder mig til at få lov til at sidde over for hende og høre, hvordan man i en alder af 83 år stadig formår at være så nysgerrig, kritisk og engageret i verden.

Margaret Atwood er i Danmark for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen 2024. Hun besøger i den forbindelse 海角社区 mandag 28. oktober i en udsolgt sal med plads til 450 publikummer.