Lave fødselstal har bekymret politikere og andre samfundsbevidste borgere gennem hele det 20. århundrede, fortæller historiker og adjunkt ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Cecilie Bjerre. Hun forsker i det 20. århundredes velfærdshistorie og kommer her med nogle nedslag i historien om, hvordan den danske stat har forsøgt at påvirke fødselstallene.

Befolkningskrise i 1930’erne

I 1930’erne var der så stor opmærksomhed på det, man kaldte befolkningskrisen, at politikerne nedsatte en befolkningskommission.

- Kommissionen skulle undersøge børnehaver og andre tiltag, som kunne gøre livet nemmere og mere attraktivt for børnefamilierne. Det var nyt, at der kom mere fokus på en forebyggende og aktiv socialpolitik, fortæller Cecilie Bjerre.

Kommissionen fremlagde en række forslag til at gøre livet nemmere for børnefamilier. Tankerne i kommissionen byggede især på det svenske par Gunnar og Alva Myrdals bog fra 1934 Krise i befolkningsspørgsmålet.

- Den bliver oversat til dansk allerede i 1935 og får ret stor betydning. Blandt andet advarede forfatterne om, at samfundets urcelle, altså familien, var ved at falde fuldstændig fra hinanden, siger Cecilie Bjerre.

Nybrud i familiepolitikken

Bogen skabte et nybrud i familiepolitikken på det tidspunkt, hvor den dominerende diskurs i offentligheden var, at befolkningskrisen skyldtes individualistiske eller egoistiske grunde. Ægteparret gjorde op med den tankegang og understregede, at det ikke kunne nytte noget at moralisere over, at folk ikke fik nok børn. De argumenterede for, at staten blev nødt til at gøre noget aktivt for at støtte børnefamilierne, forklarer Cecilie Bjerre.

Hele pointen med deres bog var, at staten måtte på banen. At vi ikke kunne overlade ansvaret for befolkningsudviklingen til den enkelte familie. Det var virkelig nye tanker på det tidspunkt, understreger Cecilie Bjerre.

Helt konkret førte bogen og befolkningskommissionen bl.a. til en forsøgsordning med sundhedsplejerske. Men derudover havde staten på det tidspunkt ikke råd til store velfærdsinvesteringer.

Staten blander sig i hvem, der skal være forældre

I takt med, at staten satte gang i stadigt flere tiltag, som skulle forbedre forhold for børnefamilier, kom der større fokus på at regulere, hvem der kunne få børn.

- Det var jo ikke alle mennesker, som staten mente skulle afhjælpe befolkningskrisen, fortæller Cecilie Bjerre.

I begyndelsen af 1880’erne bredte den eugeniske videnskab sig, altså ideen om, at det var et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i befolkningen.

- I 1900-tallet fik den en større politisk gennemslagskraft med den danske socialdemokrat K.K. Steincke. Han udgav i 1920 bogen Fremtidens Forsørgelsesvæsen, hvor han brugte de eugeniske tanker og idéer om, hvordan man skulle føre sin politik ved brug af de redskaber, fortæller Cecilie Bjerre.

Velfærdsstatens gennembrud

I 1960’erne oplevede Danmark for alvor økonomisk fremgang. Det førte til, at mange nye velfærdsinvesteringer blev gennemført. Blandt andet vuggestuer og børnehaver for andre end enlige mødre blev i stadig højere grad udbredt til hele landet. Tiltagene for at forbedre forholdene for børnefamilier fortsatte op gennem hele det 20. århundrede.

- Over tid kan man pege på flere og flere velfærdstiltag, som gjorde det mere attraktivt for kvinder både at arbejde og få børn - et eksempel er udvidet barsel. Men det tager sin begyndelse i 1930’erne, hvor familien bliver fokuspunktet for velfærdsstaten, forklarer hun. 

I fattigfirserne var der ligeledes stor opmærksomhed på de manglende børnefødsler, hvor 1983 satte bundrekord med kun 50.822 levendefødte børn, hvilket var næsten 7000 færre børn, end der blev født i 2023. I 1980’erne blev barselsorloven udvidet, ligesom fædre i 1986 fik bedre rettigheder i forhold til børn født uden for ægteskabet.

B酶rn f酶dt uden for 忙gteskab

P氓 samme m氓de blev det en vigtig prioritet for staten at opspore f忙dre til b酶rn f酶dt uden for 忙gteskabet.

-De s氓kaldte 鈥檜忙gte鈥� b酶rn risikerede at v忙re en byrde for statskassen, hvis der ikke blev fundet en far til at betale for barnets underhold, forklarer Cecilie Bjerre.

惭酶诲谤别丑箩忙濒辫别苍 blev en del af den danske stats bestr忙belser p氓 at kontrollere samfundets reproduktion, da den blev en statslig institution i 1939. 惭酶诲谤别丑箩忙濒辫别苍 hjalp ugifte kvinder, kunne give adgang til abort og hjalp med adoptioner. En kerneopgave var at g酶re livet nemmere for den ugifte mor, og det arbejde inkluderede hj忙lp til at f氓 barnefaren til at betale.

I 1937 blev omkring hvert tiende barn f酶dt uden for 忙gteskab. Ved udgangen af 1970鈥檈rne var det hvert tredje barn, og i dag er det mere end halvdelen.Definitionen af, hvad der udg酶r en familie, er blevet st忙rkt udvidet siden 1930鈥檈rnes befolkningskrise. Nye reproduktive teknologier har v忙ret med til at udvide paletten og tilg忙ngeligheden for nye familier til at f氓 b酶rn.

- 脜ret 2007 st氓r som en milep忙l i dansk fertilitetshistorie, da enlige kvinder og lesbiske par fik adgang til fertilitetsbehandling i det offentlige, siger Cecilie Bjerre.

Sm氓 氓rgange udg酶r stadig en trussel

Feltet bliver ved med at rykke sig, senest da statsminister Mette Frederiksen i sin nyt氓rstale i 2024 lovede gratis hj忙lp til andet barn i fertilitetsbehandling.

- Faldende f酶dselstal bliver fortsat set som en trussel mod den best氓ende samfundsmodel og velf忙rdsstaten - som i 1930鈥檈rne. Men vilk氓rene for og indretningen af b酶rnefamilier har gennemg氓et markante forandringer, siger Cecilie Bjerre.