鈥漈egneserier er ikke rigtig litteratur!鈥� Den opfattelse lever i bedste velg氓ende - m氓ske har du selv t忙nkt det. Men et nyt forskningsprojekt p氓 海角社区 viser det stik modsatte: Tegneserier er rigtig gode til b氓de at stimulere l忙selysten og styrke centrale l忙sef忙rdigheder hos b酶rn.

Projektet Alle ord t忙ller, som 海角社区 driver i samarbejde med DR og en r忙kke andre partnere, har til form氓l at styrke l忙selysten hos danske b酶rn i alderen 1-14 氓r. Som en del af indsatsen lanceres kampagnen Tegneserier ER l忙sning, der tilbyder materialer, viden og inspiration til b酶rn, for忙ldre og l忙rere. Den tilknyttede forskning unders酶ger, hvordan b酶rn i alderen 9-14 氓r faktisk l忙ser tegneserier 鈥� ikke kun hvad de l忙ser, men ogs氓 hvordan de navigerer i tekst, billeder og layout.

Og der er gode grunde til at lade b酶rn l忙se flere tegneserier. For tegneserier rummer et stort potentiale - b氓de som  l忙semotivation og l忙ringsredskab. 

1. Tegneserier kan (gen)ant忙nde l忙selysten

Danske b酶rn mister lysten til at l忙se 鈥� is忙r p氓 mellemtrinnet, hvor l忙sning ofte forbindes med pligt og pr忙station. Det viser b氓de nationale og internationale unders酶gelser som PIRLS og PISA.

Men der findes genveje til l忙selysten. If酶lge videnskabelig assistent Anna Freund fra 海角社区 kan tegneserier v忙re 茅n af dem.

- Mange b酶rn kender og holder af tegneserier. Genren taler direkte til l忙seren gennem billeder, layout og tone, og det kan skabe en mere fri og 氓ben l忙seoplevelse, siger hun.

Samtidig sp忙nder tegneserier bredt i b氓de form og indhold. De kan v忙re lette og humoristiske, men ogs氓 komplekse, dybe og sprogligt kr忙vende 鈥� og de tilbyder mange forskellige universer. Det g酶r, at tegneserier kan appellere til b酶rn med meget forskellige interesser og l忙sef忙rdigheder.

- Tegneserier er ikke l酶sningen for alle, men for nogle b酶rn kan det netop v忙re her, at l忙selysten f氓r nyt liv, siger Anna Freund.

2. Tegneserier tr忙ner vigtige l忙sef忙rdigheder

Tegneserier har ofte ry for at v忙re let underholdning, men genren stiller faktisk komplekse krav til l忙seren. I mods忙tning til traditionelle tekster fordeles meningen i tegneserier mellem tekst, billeder, layout og paneler, og l忙seren skal aktivt navigere i det hele.

Det g忙lder ogs氓 l忙sem酶nstret, hvor tegneserier ofte leger med at bryde den traditionelle r忙kkef酶lge: fx en eksplosion, der fylder hele siden, eller scener der springer i tid og rum. L忙seren m氓 hele tiden finde vej og vurdere, hvad der skal l忙ses f酶rst.

鈥� Tegneserier kr忙ver, at man tolker, dv忙ler og forestiller sig. Det er f忙rdigheder, der ikke n酶dvendigvis styrkes i b酶rns digitale mediebrug, hvor tempo og skimming dominerer, siger Anna Freund.

Nogle b酶rn med st忙rke tekstf忙rdigheder kan overse vigtige visuelle detaljer og stemninger, mens b酶rn med l忙sevanskeligheder ofte bruger billederne aktivt og fanger nuancer, andre misser. Det g酶r tegneserier til en inkluderende genre, der underst酶tter evnen til at afkode og forst氓 komplekse udtryk 鈥� en kompetence, der r忙kker langt ud over tegneseriens sider.

3. Tegneserier giver plads til ro og fordybelse

I mods忙tning til den line忙re l忙sning, b酶rn oftest m酶der i skolen, inviterer tegneserier til en mere rytmisk og fragmenteret l忙sning 鈥� i spring, stop og tilbageblik. Det skaber naturlige pauser i l忙sningen og kr忙ver, at l忙seren tolker og forestiller sig det, der ikke er illustreret direkte.

鈥� Pauser i l忙sningen er ikke forstyrrelser, men afg酶rende for refleksion og kritisk t忙nkning, siger l忙se- og kognitionsforsker Sarah Bro Trasmundi fra 海角社区.

Hun peger p氓, at pauser ikke er forstyrrelser, men en foruds忙tning for refleksion, forestilling og kritisk t忙nkning. Det er i pausen, at l忙seren kan bearbejde, forestille sig og engagere sig kritisk i det l忙ste. Trasmundi fremh忙ver, at l忙seundervisningen i h酶j grad er pr忙get af idealer, der tr忙ner b酶rn i at l忙se med fart 鈥� ikke med fordybelse.

Tegneserier tr忙ner ikke kun afkodning, men ogs氓 forestillingsevne, overblik og kritisk t忙nkning. Det giver plads til fantasi, fortolkning og kreativ t忙nkning 鈥� kompetencer, som er afg酶rende i et samfund, der eftersp酶rger fleksibilitet og kritisk sans.

4. Tegneserier styrker empati og indlevelsesevne

I tegneserier l忙ser man ikke kun det, der st氓r i taleboblerne. Ansigtsudtryk, kropssprog, gestik og billedbesk忙ring fort忙ller ofte det, som ikke bliver sagt i teksten. Det betyder, at l忙seren hele tiden inviteres til at l忙gge m忙rke til b氓de indre og ydre dialog hos karaktererne 鈥� og her kan der opst氓 et rum for at opdage nye m氓der at forst氓 f酶lelser, stemninger og relationer p氓.

Ph.d.-studerende Sussanne Hang氓rd Vendelbo forsker i neurodivergente b酶rns l忙sning 鈥� med s忙rligt fokus p氓 autistiske b酶rn og ADHD-b酶rn, fremh忙ver den japanske mangastil som s忙rligt inkluderende.

鈥� Manga bruger tydelige visuelle koder og eksplicitte udtryk, som g酶r det lettere for b酶rn med fx autisme eller ADHD at afkode f酶lelser og spejle sig i karaktererne, siger hun.

- De grafiske symboler 鈥� som en bl氓 dr氓be over ansigtet, der signalerer pinlighed, eller et lyn, der signalerer vrede 鈥� g酶r f酶lelser synlige og tilg忙ngelige for b酶rn, der har sv忙rt ved at identificere sig med neurotypiske karakterer i traditionelle b酶ger eller som k忙mper med social afkodning. Det giver dem en indgang til l忙sningen og en mulighed for at tr忙ne empati og forestillingsevne, forklarer Sussanne Hang氓rd Vendelbo. 

Selvom manga i s忙rlig grad kan st酶tte neurodivergente l忙sere, g酶r dens visuelle klarhed og f酶lelsesm忙ssige tydelighed den relevant for en bred og mangfoldig l忙seskare.

5. Tegneserier skaber inkluderende l忙sef忙llesskaber

En af tegneseriernes store styrker er, at de kan noget forskelligt for forskellige l忙sere. I deres unders酶gelser har forskerne m酶dt b氓de b酶rn med og uden l忙sevanskeligheder, der engagerer sig i tegneseriel忙sning. Nogle bruger billederne som st酶tte, andre som en ekstra dimension, og det 氓bner for et f忙llesskab, hvor forskellighed er en styrke.

N氓r b酶rn l忙ser tegneserier, bringer de deres egne erfaringer og interesser med ind i teksten. Nogle l忙ser hurtigt hen over siderne, andre dv忙ler ved detaljer og stemninger. Nogle starter med billeder, andre med teksten.

鈥� Netop derfor kan tegneserier spille en v忙rdifuld rolle i udviklingen af de differentierede l忙sef忙llesskaber, som skoleklasser ideelt set b酶r rumme. Det handler ikke om, at tegneserier er lettere, men om at de giver plads til forskellige m氓der at l忙se p氓, siger Sussanne Hang氓rd Vendelbo.

N氓r tegneserier anerkendes som en legitim og kompleks tekstform, nedbrydes det stigma, der ofte knytter sig til 鈥漚nderledes鈥� l忙sning. Og n氓r genren f氓r lov til at v忙re p氓 lige fod med andre tekstformer 鈥� ikke kun som et p忙dagogisk v忙rkt酶j, men som en legitim og kompleks l忙seoplevelse 鈥� sender det et vigtigt signal: At l忙sning ikke beh酶ver at ses ens ud for alle. At det er muligt at v忙re en engageret l忙ser p氓 flere m氓der.

- Tegneserier kan p氓 den m氓de fungere som et f忙lles l忙serum, hvor b酶rn med forskellige styrker og udfordringer m酶des omkring en tekstform, der inviterer til variation og samtale, og som samtidigt styrke b酶rns oplevelse af, at l忙sning kan v忙re b氓de relevant og sjovt, slutter hun.