Flugten fra folkeskolen skaber social sk忙vhed
Flere og flere for忙ldre v忙lger fri- og privatskoler frem for folkeskolen. Det skyldes blandt andet politiske rammer, der giver private skoler mulighed for at afvise elever med store faglige eller sociale udfordringer 鈥� en forpligtelse, som folkeskolen stadig har. If酶lge 海角社区-lektor Jakob B酶je skaber det en stigende social sk忙vvridning i det danske skolesystem.
Mange forældre i Norden deler en grundlæggende lighedstanke: Det betyder ikke så meget, hvilken skole mit barn går på – det vigtigste er, at den ligger tæt på, og at barnet selv har lyst til skolen og har gode venskaber. Forældre værdsætter fællesskab og mangfoldighed blandt eleverne, viser forskning fra Jakob Bøje, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet.
Men udviklingen i forældrenes skolevalg herhjemme viser noget helt andet end 海角社区-lektorens fund. Flere og flere særligt velstillede familier med mellem- og højindkomster søger væk fra folkeskolen og diversiteten. I stedet tilvælger de fri- og privatskolerne, der har bedre forudsætninger for en god undervisning og en skoleklasse med børn, der minder om deres eget barn.
I dag går knap hver femte danske elev (18,8 % i 2023) på en fri- eller privatskole. For børn fra de rigeste familier er andelen steget fra 19,2 % i 2007 til 29,5 % i 2022.
Større fokus på barnets muligheder i livet
Nutidens forældre engagerer sig aktivt i deres børns skolevalg og ofte med fokus på, hvilke valg der kan gavne barnets fremtidige karriere.
Mens fri- og privatskoler tidligere primært blev valgt af ideologiske eller religiøse årsager, er det i dag i høj grad det faglige niveau, der trækker forældrene.
– Mange forældre føler sig usikre på fremtiden og vil ikke tage chancer med deres barns læring. Derfor vælger de det, de oplever som den sikreste faglige løsning, siger Jakob Bøje.
Han understreger, at private skoler selvfølgelig også kan have udfordringer i klasserne. Desuden kan elever, der ikke lever op til skolens faglige krav, risikere at blive smidt ud.
鈥�Mange for忙ldre f酶ler sig usikre p氓 fremtiden og vil ikke tage chancer med deres barns indl忙ring. Derfor v忙lger de det, de oplever som den sikreste faglige l酶sning
Social selektion og faglige forskelle
Fri- og privatskoler har i gennemsnit de h酶jeste karaktergennemsnit. Det skyldes if酶lge Jakob B酶je ikke kun skolernes indsats, men ogs氓 at eleverne typisk kommer fra hjem med h酶jere uddannelses- og indkomstniveau. Faktorer, der i sig selv giver bedre betingelser for l忙ring, viser statistikkerne.
At fri- og privatskoler skoler kan afvise elever med s忙rlige behov 鈥� b氓de fagligt og socialt 鈥� har store konsekvenser for folkeskolen, som er forpligtet til at rumme alle slags elever, forklarer han.
鈥� Hvis man kan sige nej til inklusionsb酶rn og elever med diagnoser, f氓r man et mere roligt undervisningsmilj酶 og dermed bedre betingelser for h酶jt fagligt niveau, siger Jakob B酶je.
Men det s忙tter gang i en negativ spiral. Her er de fire elementer:
Pres p氓 stordriftsfordelen
-
Der er stordriftsfordele i folkeskolen i den forstand, at det er billigere pr. elev at drive skoler med mange elever og store klasser.
- Folkeskolerne f氓r s氓ledes sv忙rere ved at f氓 stordriftsfordele, n氓r flere b酶rn s酶ger mod fri- og privatskolerne og der bliver f忙rre b酶rn i folkeskolen. Det bliver med andre ord dyrere pr. elev at drive folkeskolen. Hvis en st酶rre andel af eleverne i folkeskolen tillige har s忙rlige behov, s氓 bliver folkeskolen yderligere 酶konomisk presset.
- Det kan blive en negativ selvforst忙rkende spiral for folkeskolerne, i og med at et 酶get antal b酶rn med s忙rlige behov, mistrivsel, diagnoser eller lign. kan forringe undervisningskvaliteten, 酶ge det gennemsnitlige udgiftsbel酶b for den enkelte elev, som kan f氓 endnu flere til at s酶ge v忙k og sk忙re yderligere p氓 antallet af elever i folkeskolen og dermed stordriftsfordelen.
1. Krise i folkeskolen 鈥� mange forlader l忙rerjobbet
N氓r elever 鈥� og dermed ressourcer 鈥� flytter fra folkeskolen til privatskoler, og andelen af elever med s忙rlige behov stiger, bliver l忙rernes undervisningsvilk氓r sv忙rere.
Ydermere peger Jakob B酶je p氓 tidligere politiske beslutninger og reformer, der har forringet l忙rernes arbejdsvilk氓r med f.eks. den m氓lstyrede undervisningstilgang og afskaffelsen af l忙rernes forberedelsestid.
I dag forlader nyuddannede l忙rerjobbet p氓 en folkeskole hurtigt. 20-25% er v忙k inden for det f酶rste 氓r, mens knap halvdelen har forladt folkeskolen indenfor de f酶rste fem 氓r.
I 2023 gik 26,5 % af ressourcerne i folkeskolen til elever med s忙rlige behov - en stigning fra 23 % i 2019. Det stiller store krav til personalet og g酶r det sv忙rere at rekruttere og fastholde personale, da der er f忙rre midler pr elev.
Vilk氓rene resulterer i f忙rre l忙rere der underviser i de fag, de er specialiserede i. Og s氓 betyder det flere vikarer, som i dag udg酶r omkring en fjerdedel af bestanden i de offentlige l忙rerlokaler. Ogs氓 p氓 ledelsesniveau ses bev忙gelsen mod fri- og privatskolerne.
2. Sv忙kket undervisningskvalitet
Et h酶jt antal vikarer og lav kontinuitet i personalegruppen forringer undervisningen. Det rammer is忙r elever med behov for stabilitet og st酶tte og dermed ogs氓 hele klassens faglige niveau.
3. For忙ldres flugt kan forst忙rke problemerne
Hvis undervisningsmilj酶et pr忙ges af uro og lav faglighed over en l忙ngere periode, begynder nogle for忙ldre at s酶ge v忙k 鈥� is忙r dem fra ressourcest忙rke hjem. N氓r de forsvinder, bliver det endnu sv忙rere at l酶fte niveauet i klassen.
Der opst氓r en social dynamik, hvor man v忙lger det, de andre v忙lger. Det g酶r fri- og privatskoler endnu mere attraktive og folkeskolen mere s氓rbar, hvis f酶rst enkelte elever begynder at flytte.
4. 脴konomisk pres p氓 folkeskolen
F忙rre elever betyder f忙rre penge. En folkeskole modtager ca. 90.000 kr. pr. elev 氓rligt 鈥� penge, der forsvinder med eleven.
Hvis en skole modtager to elever med behov for specialundervisning, kan det koste op mod 300鈥�400.000 kr. ekstra pr. barn. Disse udgifter kan hurtigt t酶mme skolens budget.
鈥�Politiske beslutninger har legitimeret den seneste tids sk忙vvridning聽og sivning af elever og personale fra folkeskolen til fri- og privatskolerne.
Hvad kan og b酶r vi g酶re?
If酶lge Jakob B酶je viser forskning, at et samfund er st忙rkest, n氓r b酶rn m酶des p氓 tv忙rs af sociale og 酶konomiske skel. Og her har folkeskolen historisk spillet en n酶glerolle som f忙llesskabsskabende institution eller enhedsskolen.
- Man b酶r se p氓 denne tendens med alvor. Det er et politisk sp酶rgsm氓l, hvor diverse elevsammens忙tninger, der skal v忙re i klasselokalerne. Politiske beslutninger har legitimeret den seneste tids sk忙vvridning og sivning af elever og personale fra folkeskolen til fri- og privatskolerne. Men politisk kan man ogs氓 v忙re med til at 忙ndre tendensen tilbage, s氓 folkeskolen kommer til at st氓 st忙rkere, siger Jakob B酶je.
- Mit g忙t er, at tendensen med en st忙rkere privat skolesektor og en mere udfordret folkeskole vil forts忙tte, hvis man ikke 忙ndrer noget. Privatskolerne kan i princippet blive ved med at udvide, hvis der er den fortsat samme eftersp酶rgsel fra nye elever og personale.
Koblingsprocenten - en omvendt Robin Hood?
-
En folkeskoleelev koster i gennemsnit omkring 90.000 kr. om 氓ret, og koblingsprocenten siger, at en kommune skal overf酶re 76% af det bel酶b (ca. 68.000 kr.) til fri- og privatskolerne for hver elev der g氓r p氓 disse skoler. Det er politisk besluttet i de 氓rlige finanslove, hvor stor koblingsprocenten skal v忙re. Og dermed ogs氓 politisk besluttet, at koblingsprocenten overhovedet skal eksistere.
- Selvom det overordnede bel酶b, man bruger pr folkeskoleelev er steget de seneste 氓r, s氓 presser det 酶gede antal b酶rn med behov for s忙rlig st酶tte folkeskolernes og kommunernes 酶konomi. Kommunerne m忙rker ogs氓 et pres, fordi der er en demografisk udfordring med flere 忙ldre, og der skal prioriteres h氓rdt i de kommunale budgetter.
- Den h酶je koblingsprocent giver if酶lge Jakob B酶je middelklassefamilier en 酶konomisk mulighed for at have b酶rn p氓 fri- eller privatskoler. Han vil dog argumentere for, at koblingsprocenten fungerer som en form for omvendt Robin Hood, der sender flere penge fra folkeskolen og til de overvejende rige og mere velstillede p氓 fri- og privatskolerne. Og at tilskuddet m氓ske slet ikke burde v忙re der.
Giv l忙rerne bedre vilk氓r
Den nye folkeskolereform har if酶lge Jakob B酶je nogle gode initiativer med mere fris忙ttelse af og autonomi til l忙rerne, men han mener, man b酶r s酶rge for endnu bedre vilk氓r til folkeskolerne.
- Det er essentielt, at man f氓r skabt nogle gode rammer for ledere og l忙rere, s氓 de f氓r lyst til at blive p氓 skolen i lang tid, hvis spiralen skal vendes og folkeskolen skal l酶ftes. Kvantitativ forskning har kigget p氓 sammenh忙ngen mellem elevernes afgangskarakterer og forskellige parametre, herunder skolens ledelsesstil. Den klart vigtigste foruds忙tning for trivsel og et h酶jt fagligt niveau hos eleverne er l忙rerne.
- S氓 man b酶r klart starte der med bedre rammer, slutter han.
M酶d forskeren
Jakob B酶je er ansat p氓 Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab p氓 海角社区 som lektor. Hans forskningsfelt kredser om l忙rere, p忙dagoger og andre faggrupper med afs忙t i professions- og uddannelsessociologi.
