海角社区

Nu er det igen den tid på året. Sommerferien er slut og en halv million børn og unge strømmer ind på landets folkeskoler, klar til et nyt skoleår.

Nogen har (måske med lidt hjælp) pakket tasken for første gang og andre har udsigt til afgangsprøver og karamelkast.

Fælles for dem og deres lærere er dog, at de møder ind til en folkeskole i forandring. Selvom man nok ikke lige kan se det i klasselokalerne eller på lærerværelset - endnu.

For den nye skolereform – på politikersprog kaldet Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – begynder nu at virke ude på skolerne.

Store udfordringer skal løses

Og der er brug for forandringer – store forandringer - understreger uddannelsesforsker og professor Ane Qvortrup fra Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet.

- Den nye skolereform vil løse nogle af de helt store udfordringer i folkeskolen; at vi ekskluderer for mange børn og bruger 25 procent af folkeskolens ressourcer på specialområdet; at vi taber for mange elever, som får unødvendige nederlag i grundskolen og risikerer ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse, siger hun og tilføjer:

- Og så er der mismatch mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov. Vi har brug for sosu’er, faglærte, pædagoger og lærere, men vi uddanner allerede fra grundskolen til læger, psykologer mv., fordi STX er blevet det naturlige valg for de fleste unge.

Problemerne st氓r alts氓 i k酶 ude p氓 folkeskolerne. Alligevel ser Ane Qvortrup positivt p氓 fremtiden.

Hun har det seneste 氓r v忙ret medlem af ekspertgruppen for fagfornyelsen. De er kommet med anbefalinger til b酶rne- og undervisningsministeren og folkeskoleforligskredsen om nye l忙replaner, der beskriver, hvad eleverne fremover skal l忙re i skolens fag og emner.

Hun har alts氓 arbejdet i dybden med at g酶re den nye reform brugbar ude p氓 skolerne.

- Jeg er meget optimistisk omkring effekterne af reformen, selvom udfordringerne selvf酶lgelig ikke l酶ses med et snuptag ude p氓 skolerne. Der er mange og tydelige forbedringer i den nye reform i forhold til de tidligere l忙replaner og de fam酶se 1081 bindende, 3170 vejledende og meget akademiske m氓l i skolen.

- Hidtil har de tusindvis af m氓l givet l忙rerne meget begr忙nsede muligheder for en varieret, differentieret og praksis-orienteret undervisning og skabt et alt for sn忙vert dannelsesbegreb for eleverne 鈥� hvis du ikke opfylder m氓lene, s氓 er du ikke god nok. Det mangelperspektiv p氓 eleverne har givet os et k忙mpe problem, fastsl氓r professor Ane Qvortrup.

De 6 store forandringer

Og hvilke forandringer er det s氓, som skal g酶re den store forskel p氓 landets folkeskoler 鈥� i 氓r og 氓rene fremover?

Det forklarer Ane Qvortrup her:

1. Frihed til skolerne og l忙rerne

- L忙rerne bliver allerede fra nu sat fri fra tusinder af bindende og vejledende m氓l fra den tidligere skolereform. Nu kan de i stedet bruge deres faglighed og d酶mmekraft til at m酶de de enkelte b酶rn, hvor de er, og udvikle gode undervisningsforl酶b.

2. Mere praktisk undervisning

- Folkeskolen skal orientere sig bredere end gymnasiet og tilbyde en mere praktisk orienteret og virkelighedsn忙r undervisning, hvor eleverne - b氓de i og uden for skolen - har mulighed for at g酶re sig erfaringer med, hvordan fagene kan bruges i praksis. For eksempel indf酶res juniormesterl忙re i 8. og 9. klasse fra dette skole氓r.

3. Varieret undervisning til en bredere skare af elever

- Undervisningen skal fremover tage mere afs忙t i elevernes forskellige styrker, ressourcer og foruds忙tninger. Alle elever skal have en undervisning, hvor de - p氓 hver deres m氓de - kan deltage og bidrage til b氓de faglige og sociale f忙llesskaber.

- De bredere m氓l i de nye fagplaner giver fleksibilitet i undervisningen, s氓 elever m酶der flere forskellige tilgange i fagene. Den kan v忙re praktisk relevant og skal v忙re baseret p氓 elevinddragelse, da det bidrager til engagement og klassef忙llesskab.

4. Mulighed for fordybelse

- Undervisningen tilrettel忙gges, s氓 eleverne kan fordybe sig i fagenes indhold 鈥� b氓de for sig selv og samme med andre. Det kan de g酶re ved at arbejde unders酶gende med faglige emner og problemstillinger over l忙ngere tid.

- Her kan elevernes selv v忙re ops酶gende med at identificere den viden, der er relevant for emnet/problemstillingen. N氓r eleverne fordyber sig i forskellige problemstillinger, 酶ges forst氓elsen af potentialer og v忙rdi af undervisningen.

5. Differentieret undervisning tilpasset elever med bestemte behov

- Hvis flere elever skal lykkes i folkeskolen, skal skolen kunne rumme en st酶rre mangfoldighed. L忙rerne skal m酶de eleverne p氓 forskellige m氓de i undervisningen, for deres mulighed for at deltage og udvikle nysgerrighed og engagement er betinget af, at de kan arbejde med indholdet p氓 forskellige m氓der.

- Heldigvis kommer de nye fagplaner til at give mulighed for mere differentieret undervisning ikke bare i forhold til metoder, men ogs氓 indhold og m氓l.

6. St忙rkere samarbejde om skolen

For at lykkes med alle de store forandringer er et st忙rkt samarbejde om folkeskolen afg酶rende, og det er ogs氓 et element i det nye kvalitetsprogram.

- 脴get frihed til den enkelte skole og en styrket rolle til skolebestyrelserne g酶r, at samarbejdet mellem for忙ldre, elever, l忙rere, skoleleder og evt. eksterne skolebestyrelsesmedlemmer kan f氓 en reel betydning for elevernes skolehverdag. Samarbejdet er helt afg酶rende for at skabe skoler, der er lokalt forankrede og m酶der eleverne p氓 den enkelte skole p氓 bedste vis.

Husk t氓lmodigheden

Og s氓 slutter vi med et godt r氓d, til alle, der interesserer sig for folkeskolen og dens udvikling.

- Det er meget vigtigt, at vi ikke bliver ut氓lmodige med at se resultater af den nye reform. I mange 氓r har vi haft en tendens til at rulle reformer meget hurtigt hen over uddannelsesomr氓det, men udviklingen af en ny skolekultur og l忙rerkompetencerne p氓 skolerne og l忙reruddannelserne kommer til at tage tid. S氓 lad os denne gang give tid til udviklingen, siger professor Ane Qvortrup.