Sk忙rme 氓bner d酶re til uforpligtende pusterum
Sk忙rmtid bliver ofte anset som tidsspilde. Men vi har brug for de pusterum, som en tur p氓 sociale medier kan give, og samtidig indg氓r vi i uforpligtende f忙llesskaber, som giver energi, fort忙ller professor i medievidenskab.
Hvis du har en smartphone kender du sikkert det her. Du kommer hjem fra arbejde, tr忙t efter en dag fyldt med m酶der og g酶rem氓l. N忙sten uden at t忙nke over det, ryger telefon op af lommen, og du g氓r ind p氓 dit foretrukne sociale medie.
M氓ske er det Facebook, hvor du er medlem af en gruppe for labrador og du liker nogle billeder af nye hvalpekuld og skriver en kommentar i en diskussion om, hvilket foder der er bedst. Et kvarter senere l忙gger du telefonen og g氓r i gang med aftensmaden.
Imens scroller din teenager p氓 TikTok og slapper af til et mix af jokes, Harry Potter-parodier og flere versioner af den samme dans, som hun vil se, om hun kan f氓 veninderne med til at lave i morgen. Andre spiller computer, udveksler sjove memes eller ser folk lave mad p氓 YouTube.
M酶d forskeren
Susana Tosca er professor i medievidenskab ved Institut for Medie, Design, L忙ring og Erkendelse p氓 Syddansk Universitet.
鈥�Vi har brug for den afslapning, empati, fis og ballade, som opst氓r sammen med andre mennesker i tredje steder.聽Det er med til at sikre, at vi bliver mere afbalancerede borgere聽
Mange vil kalde det for tidsspilde. Men det er et tidsspilde, som vi har brug for. Sk忙rmen bliver en d酶r til et frirum og pusterum, fort忙ller Susana Tosca. Hun er professor i medievidenskab p氓 Syddansk Universitet og forsker i, hvordan mennesker bruger digitale medier i deres hverdag.
- Selvom du ikke flytter dig fysisk eller taler med nogen, s氓 er du en del af noget kollektivt. Du kan interagere med de andre p氓 forskellige m氓der, som sk忙rmen faciliterer, eller du kan lade v忙re og bare v忙re dig selv, siger hun.
Sk忙rmen bliver 鈥檈t tredje sted鈥�, forklarer hun. Det er et sociologisk begreb, som i sin oprindelige betydning d忙kker over et fysisk sted, som hverken er hjemmet eller arbejdet, men kan v忙re alle de steder, hvor mennesker m酶des frivilligt og uforpligtende med andre.
Et uforpligtende f忙llesskab
Oftest m酶des man med mennesker, som man kun kender perifert. Deres status betyder ikke noget, men man samles om et sjovt eller positivt emne eller l酶s aktivitet.
Susana Tosca n忙vner et eksempel fra sit f酶deland Spanien, hvor de 忙ldre damer sidder foran deres huse og syer og sladrer. Det kan ogs氓 v忙re en br忙tspilscaf茅, hvor man kan droppe forbi og spille med folk, som man kun kender derfra.
- Mange af os lever et liv nu, hvor alt er skemalagt, og vi skynder os fra arbejde eller skole til faste fritidsaktiviteter med regler og krav om at pr忙stere. Derfor kommer sk忙rmen til at virke som en slags portal til et tredje sted med et uforpligtende f忙llesskab, forklarer Susana Tosca.
Det tredje sted
Begrebet opstod i 1980’erne, hvor sociologen Oldenburg insisterede på, hvor vigtigt det er for mennesker at have mødesteder, der er adskilte fra de stærke bånd og forpligtelser, vi har i vores to andre miljøer: hjemmet og arbejdspladsen.
Tredje steder er et frirum ud af produktivitetens hamsterhjul eller de emotionelle forpligtelser i familielivet.
Begrebet bliver tit brugt i medieforskning i spil med andre som stærke og svage bånd (Granovetter), bonding og bridging (Putnam), eller forestillede fælleskaber (Anderson), som alle fanger forskellige aspekter af hvordan digitale medier er med til at forme vores hybride virkelighed.
De tredje steder er:
- Frivillige: folk skal ikke være der, de vælger det selv og kan gå når de vil
- Ikke bundet til folks status i samfundet (folk er blandet på tværs)
- Fokuseret på samtale og underholdning (i modsætning til de mere strategiske netværk)
- Nemme at tilgå, det skal ikke koste noget (eller ikke meget), åbne når man har fri
- Beboet af mennesker, man føler samhørighed med, men ikke nødvendigvis kender
- Inkluderende, nye mennesker kan deltage
- Legende (der er tit humor og pjat)
- Man kan føle sig hjemme, man er forbundet med andre
Andre har en mere legende tilgang og konkurrerer om hvem, der hurtigst kan ikl忙de sig en fuld kl忙dedragt fra 1700-tallet. Mange ser bare videoerne, og forestiller sig selv at sy et korset fra 1800-tallet, gemmer de mest inspirerende videoer og viser dem til en ven eller 忙gtef忙lle.
- Deltagerne fort忙ller, at der opst氓r en f酶lelse af f忙llesskab, selv om det er asynkront. De beundrer hinandens v忙rker, leger, udveksler informationer, og f氓r n忙sten affektive relationer med nogle andre mennesker, som de er sammen med p氓 en legende m氓de, fort忙ller hun.
鈥�Sk忙rmen er fuldst忙ndigt integreret i vores hverdagsrytmer og med til at forme os og vores relationer med andre
Kollektiv energi
Sk忙rmens 氓bning til et tredje sted bliver p氓 den m氓de et pusterum og et sted, hvor vi samler energi til livet med alle de mere forpligtende sammenh忙nge p氓 arbejdet, med venner og familie.- Vi har brug for den afslapning, empati, fis og ballade, som opst氓r sammen med andre mennesker i tredje steder, siger hun og uddyber:
- Det er med til at sikre, at vi bliver mere afbalancerede borgere. Og det g忙lder ogs氓 via sk忙rmen.
En hybrid mellem on- og offline
Under Covid19-nedlukningerne savnede mange de uforpligtende f忙llesskaber, som opst氓r i tilf忙ldige m酶der i tredje steder. Det bet酶d at brugen af apps som TikTok, Instagram og YouTube voksede eksponentielt.Susana Tosca m酶der ofte det argument, at det er en skam, at vi ikke bes酶ger fysiske tredje steder i stedet for. Men samfundet er skruet sammen p氓 en m氓de, hvor muligheden ikke opst氓r, p氓peger hun. Det er n酶dvendigt at indse, at vores virkelighed ikke er adskilt i offline og online, men er en hybrid.
- En sk忙rm er mange ting og en d酶r til mange oplevelser og forskellige m氓der at v忙re social p氓. Den kan 氓bne op til et frirum, der ogs氓 indeholder muligheder for kreativ udfoldelse. Sk忙rmen er fuldst忙ndigt integreret i vores hverdagsrytmer og med til at forme os og vores relationer med andre, siger Susana Tosca.