海角社区

Man skal ikke læse længe i landets aviser og dagblade for at forstå, at vores samfund befinder sig i en omsorgskrise. Der mangler varme hænder i ældreplejen, i daginstitutionerne, på sygehusene. Psykiatrien oplever alt for lange ventelister, og mistrivslen blandt landets børn og unge er stor.

Og dykker man ned i de seneste års skønlitterære udgivelser, kredser de ofte på hver deres måde om et centralt spørgsmål, nemlig: hvor er der omsorg? Findes den i velfærdssystemet? Det fortæller Anne Marie Mai, professor i nordisk litteratur på 海角社区.

Ifølge hende viser litteraturen en erfaring i nutiden af som enkeltmenneske at stå meget alene i mødet med velfærdsstaten.

- Man kommer ene kvinde, ene mand m酶der en l忙ge, hvis sprog man m氓ske ikke forst氓r, en behandler, der ikke ser ens s忙rlige s氓rbarhed, og man g氓r ofte derfra og f酶ler sig overladt til sig selv. Det skaber en l忙ngsel og en s酶gen efter omsorg, som skildres i v忙rkerne. Siger hun og fors忙tter:

- Vi oplever et velf忙rdssystem, som er beregnet til at hj忙lpe, men som er enormt overv忙ldende for det enkelte menneske, og som undertiden er direkte s酶lle og har store mangler.

Blikket p氓 den enkelte

Da barnet kom, var der ingen tid til at komme sig. Der kom ingen tid, hvor jeg kunne komme mig fra barnet. Man bl酶der fra store s氓r og skal passe et dyr, der skriger. Det tr忙kker i syningerne, mens man g氓r rundt om natten. Der er ingen ro til at komme sig. Livet blot forts忙tter i et h酶jere tempo. Barnets ankomst var 酶del忙ggende, og siden har der ikke v忙ret et 酶jeblik til at samle styrke, ud af denne mangel opstod Anna.

S氓dan skriver forfatter Olga Ravn i bogen Mit arbejde fra 2020, der skildrer en ung mor, der som gravid og f酶dende m酶der et fortravlet velf忙rdssystem, der hverken kan se eller rumme hendes f酶lelser og s氓rbarhed. V忙rket er if酶lge Anne Marie Mai et helt centralt v忙rk i nutidens velf忙rdslitteratur.

- Det er meget karakteristisk for nutidens litteratur, at blikket er p氓 den enkelte. Det er den enkeltes historie. Den enkeltes m酶de med systemet. Den enkeltes s酶gen efter omsorg, siger hun.

- Selv om Mit arbejde p氓peger nogle generelle problematikker omkring det at v忙re gravid og f酶dende i Danmark, ser vi dem som et personligt og individuelt anliggende. Man kan blot l忙gge m忙rke til titlen. Det er mit arbejde med at f酶de barnet, min problematik.

Litteratur kan skabe politisk forandring

Mit arbejde er ikke alene et centralt v忙rk i nutidens litteratur, fordi det viser, hvordan litteraturen har blikket p氓 den enkelte, men ogs氓 fordi, det er det seneste eksempel p氓 et stykke litteratur, der har f酶rt til direkte politisk forandring.

- Det s忙rlige ved v忙rket er, at Olga Ravns skildring af nogle centrale problematikker i systemet faktisk var med til at skabe en politisk forandring, der kommer alle gravide og f酶dende til gode i samfundet.

Anne Marie Mai henviser til den offentlige debat omkring forholdene for s忙rligt f酶rstegangsf酶dende, der opstod i k酶lvandet p氓 Olga Ravns udgivelse, og som f酶rte til beslutning om at give nye rettigheder til gravide og f酶dende i Danmark.

- Olga Ravns bog viste, hvordan litteratur b氓de kan skabe forandring og skabe kontakt og samtale mellem l忙sere. Mit arbejde demonstrerede, at litteraturen kan blive et vigtigt mellemv忙rende mellem l忙sere, forfattere og den omverden, der skildres, understreger Anne Marie Mai.

Mit arbejde er blot det seneste eksempel p氓 litteraturens samfundsengagement. Litteraturens kritik har altid rummet visioner og dr酶mme om et bedre samfund. Det kunne v忙re dr酶mmen om bedre forhold eller en vision om at f氓 l酶st sociale problemer, forklarer Anne Marie Mai.

- Der er en lang forhistorie for litteraturens engagement og sociale indignation, og ser man p氓 litteraturen fra det moderne gennembrud i 1870 og frem til i dag, finder vi b氓de kritikken, visionen og dr酶mmen om et bedre samfund, siger hun.

Lige siden det moderne gennembrud kan man finde eksempler på litteratur, der har forandret vores samfund. Det ses blandt andet hos en forfatter som Jeppe Aakjær, der i sin roman Vredens børn (1904) skildrede, hvordan tjenestefolk og fattige løsarbejdere på landet levede under horrible forhold.

Vredens Børn fik direkte politisk betydning, da den resulterede i, at der blev nedsat en Kommission for Tyende, som skulle forbedre forholdene.

-Litteraturen har altid taget fat i de store samfundsproblemer, og den har også turdet drømme om, at livet burde være anderledes, siger Anne Marie Mai og uddyber:

- Det ser vi i Ditte Menneskebarn (1917-1921) af Martin Andersen Nexø, hvor læseren bliver berørt og forarget over den uretfærdighed og elendighed, som Ditte udsættes for. Og senere får vi en forfatter som Tove Ditlevsen, der blandt andet fortæller om arbejderpigen og hendes drømme om et bedre liv.

Litteraturen som seismograf

Litteraturen har ifølge Anne Marie Mai en evne til at kile sig ind i vores bevidsthed, og derfor har den haft og har forsat stor betydning i forståelsen af og diskussionen omkring velfærdssamfundet.

- Litteraturen har altid været der som en art seismograf for forandringer og forskydninger i velfærdsstaten og peget på, hvor den svigter og kommer i krise, siger Anne Marie Mai.

Tilbage i 1960’erne og 70’erne skildrede datidens forfattere velfærdsstatens nye steder og rum: Boligkvarteret, boligkareen, parcelhuskvarteret, de nye velrenoverede lejligheder med toilet og bad, kernefamilien.

Her begyndte forfatterne at skildre velfærdsstatens nye landskaber og fællesskaber, men de stillede også kritiske spørgsmål til det nye velfærdsliv.

Forfatterne fortalte om kvarterer, der lå øde hen hele dagen, om familierne, som kom dødtrætte hjem om aftenen til en hund, der havde ventet hele dagen, og om haverne, familierne lukkede sig inde i. Ideen om at indfri alle drømme om hus, familie og hund fra 16-18.

Var det virkelig det liv, de mennesker, der flyttede ind i parcelhusene, drømte om? Det stillede nogle af datidens forfattere spørgsmålstegn ved, fortæller Anne Marie Mai.

- Litteraturen skildrer på det tidspunkt mennesker, der lever ”det gode liv”, men for hvem det viser sig, at ”det gode liv” måske ikke er godt. Både psykisk og socialt er der mange problemer i det nye velfærdsliv, siger Anne Marie Mai og uddyber:

- Der er så meget man må undertrykke i sig selv. Drømme, længsler, vilde planer. Man må rette ind og tilpasse sig samfundets indretning, og datidens forfattere viste konsekvenserne af det nye liv, fortæller hun.

Skildringen af ”det gode velfærdsliv” skete i en tid, hvor den materielle fremgang var stor, men hvor det sjælelige, åndelige og psykiske havde svært ved at følge med. Det gav vanskeligheder for den enkelte. En vanskelighed som flere af datidens politikere var opmærksomme på, fortæller Anne Marie Mai.

Derfor indførte datidens politikere, som en af de sidste love i rækken af velfærdslove, Loven om Statens Kunstfond.

- Et bredt politisk flertal var dengang bevidste om, at samfundet havde brug for kunsten, fordi den kunne give mennesker et kritisk blik på sig selv og samtiden og vise drømmen, det ubevidste, kroppen og seksualitetens realiteter, siger hun og uddyber:

- Kunsten var simpelthen nødvendig, hvis ikke det nye liv skulle gå op i materiel rigdom og menneskene blive åndeligt forarmede, siger hun.

Litteraturens rolle i samfundet

I kølvandet på indførelsen af Statens Kunstfond fulgte en diskussion om litteraturens opgave. Skulle litteraturen være statens kritiker af samfundet eller skulle den være samfundets kritiker af staten?

- Igennem tiden har litteraturen været begge dele, men særlig den nyere litteratur har sin politiske brod i at vise den enkeltes sårbarhed i mødet med systemet. Her er det samfundets stemmer, der kommer til orde med en kritik af statslige systemer, siger Anne Marie Mai.

Ifølge Anne Marie Mai burde politikere derfor læse den nyere velfærdslitteratur.

-For litteraturen har en særlig lydhørhed over for de menneskelige erfaringer. Litteraturen reagerer. Den indfanger temaer og problemer på måder, den offentlige debat ikke kan, fordi den når et spadestik dybere, siger hun.

- Derfor kan litteraturen også være med til at skabe politisk forandring og nye forståelser, og derfor er den altid værd at beskæftige sig med, understreger hun.