海角社区

Thomas Kingo skrev en personlig dedikation i hendes salmebog, og i sin imponerende bogsamling havde hun både Tycho Brahes vigtige værk De Stella Nova, Leonora Christina Ulfeldts roman, som kongedatteren begyndte på i Blåtårn, og en række andre unikaværker.

Alligevel ved vi i dag forbavsende lidt om renæssancekvinden Karen Brahe, der grundlagde Odense Adelige Jomfrukloster. Der er kun forsket ganske lidt i Karen Brahe og hendes bibliotek, som ellers er det eneste danske privatbibliotek fra det 17. århundrede, som er bevaret stort set samlet. De ca. 3400 trykte bøger og 1150 manuskripter udgør en overordentlig betydningsfuld national og europæisk kulturarv.

Nu er det på tide at genopdage Karen Brahes enestående renæssance-bogsamling og ikke mindst den viden om datidens kvinder, deres interesser og liv, som bogsamlingen gemmer på.

Ud af gemmerne

Det mener i hvert fald 海角社区-forsker Lucie Duggan, som for nylig har fået en bevilling for Augustinus Fonden til at opbygge en fyldig database over værkerne i Karen Brahes Bibliotek. Gennem digitale netværksanalyser af tekster, deres forfattere og geografiske placering er målet at skabe overblik over, hvad de velstillede kvinder læste og hvordan de læste i en tid, hvor latinskoler, dannelsesrejser og universiteter var forbeholdt mænd.

- For tiden er der i europæisk forskning stort fokus på de tidligste kvindelige bogsamlere. Vi har hidtil vidst meget lidt om, hvad kvinder læste i tidligt moderne tider, men nu viser det sig, at informationerne findes – for de kvindelige bogsamleres biblioteker har været her hele tiden, de har bare været gemt væk i kælderen, siger postdoc Lucie Duggan fra Institut for Kulturvidenskaber på 海角社区.

Skandinavien mangler

Og det gælder i særlig grad for Danmark og Skandinavien, forklarer hun:

- Internationalt er der stor interesse for at få mere viden om de lærde kvinder og bogsamlere i Skandinavien, den brik mangler virkelig i puslespillet, siger hun og fortsætter:

- Hidtil har interessen for Karen Brahes Bibliotek været utrolig begrænset. Det undrer mig virkelig, for hendes bogsamling er fuldstændig exceptionel i sin størrelse i forhold til andre tidlige kvindelige bogsamlere - vi kender til - fra England, Holland og Frankrig, deres bogsamlinger var typisk på 200 bøger eller mindre.

Hvad vi ved om Karen Brahe

Det vi trods alt ved om Karen Brahe er, at hun blev født ind i to højadelige slægter, der var indflydelsesrige og oplyste. Kvinderne var veluddannede og blandt gruppen af lærde kvinder på den tid, som bidrog til den kulturelle og intellektuelle udvikling i samfundet. Karen Brahe arvede sit bibliotek fra sin faster Anne Gøie og udbyggede det betragteligt indtil sin død i 1736, hvor hun testamenterede det til Odense Adelige Jomfrukloster.

Om Karen Brahe og hendes Bibliotek har Marianne Alenius, ph.d. og direkt酶r for Museum Tusculanums Forlag tidligere skrevet:

- I 鈥漝e l忙rde fruentimmers鈥� historie er Karen Brahes Bibliotek ganske uden sidestykke. Vejen til et bibliotek m氓tte for de fleste kvinder n酶dvendigvis g氓 via en mand, en far eller en 忙gtemand, som ogs氓 i nogen grad bestemte, hvad hun havde godt af at l忙se. Karen Brahes Bibliotek var opbygget af og for kvinder. Samlingen var kostbar og eftertragtet.

Samlingen opbevares p氓 Roskilde Kloster og 海角社区鈥檚 bibliotek har et register over alle titler i Karen Brahes Bibliotek, s氓 der findes et indledende overblik over, hvilke tekster Karen Brahe samlede p氓.

Hvad l忙ste kvinder s氓?

Meget kendetegnende for sin tid var en stor del af Karen Brahes b酶ger af teologisk karakter, s氓som bibler, b酶nneb酶ger og andre teologiske skrifter.

Derudover rummer biblioteket bl.a.:

• Historiske v忙rker
• B酶ger af andre af tidens l忙rde kvinder fx Leonora Christinas H忙ltinners Pryd og Birgitte Thotts moralfilosofiske v忙rk Om et lyksaligt liv, der bl.a. beskriver en r忙kke kvindelige europ忙iske filosoffer.
• En samling af folkeviser med mange unikke v忙rker,

Helt s忙rligt for biblioteket er de mange danske v忙rker og overs忙ttelser udf酶rt af adelskvinder med forbindelser til Karen Brahe.

Ligeledes findes der i biblioteket mange selvbiografier, sl忙gtsb酶ger og v氓benb酶ger med bl.a. tegnede og malede v氓benskjold skabt af datidens adelige kvinder, der tilsyneladende bidrog meget aktivt til at forme narrativerne om deres sl忙gt.

Lucie Duggan opsummerer:

- Karen Brahes Bibliotek er meget varieret og rummer lidt af det hele. Det tyder på, at kvinder læste meget mere varieret, end vi har troet, siger hun og uddyber:

- De private biblioteker fungerede på den tid som historisk arkiv og afspejlede samtidig bogsamlerens interesser. De var også en tydelig selviscenesættelse – lidt populært sagt var samlingerne datidens Instagram-profiler, forklarer Lucie Duggan.

Biblioteker spillede en afgørende rolle

I tråd med den tankegang understreger hun, at Karen Brahes Bibliotek – og datidens biblioteker generelt – spillede en afgørende rolle i renæssancens intellektuelle samfund. Her kunne lærde kvinder – og mænd – udveksle viden og drøfte, hvilke bøger og narrativer, som var væsentlige nok til at indgå i bogsamlingen.

- Der har været mange hænder involveret i Karen Brahes Bibliotek, både lærde mænd som Thomas Kingo og Jens Bircherød og Brahes netværk af adelige kvinder, som fx har bidraget med tekster og oversættelser til biblioteket.

Netop derfor, er der fyldige svar på, hvad 1600-tallets kvinder læste og hvordan de læste, i datidens private bogsamlinger for kvinder.

- Jeg glæder mig virkelig til at dykke ned i Karen Brahes Bibliotek, det er et vældig væsentligt arbejde at komme i gang med, så vi kan få noget mere viden frem i lyset om kvinders liv og historie i tidligt moderne tider, siger Lucie Duggan.