海角社区

Skip to main content
Sk忙rm, sk忙rm, sk忙rm

Hvad g酶r sk忙rme ved kommunikationen mellem l忙ge og patient?

Patienter bruger e-mailkonsultationer ved l忙gen til mange typer og ofte kompleks kommunikation. Lektor Anette Gr酶nning fort忙ller om, hvad der sker, n氓r l忙ge og patient kommunikerer via sk忙rm.

Af Katrine Friisberg, , 15-03-2023

Siden 2005 er brugen af digitale l忙gekonsultationer i almen praksis eksploderet fra under to procent til i dag cirka 25 procent.

Det er mere end syv millioner konsultationer 氓rligt. Langt st酶rstedelen foreg氓r via e-mails.  

Selvom Covid19-nedlukningerne en overgang styrkede videokonsultationer, er andelen nu p氓 samme niveau, et par procent, som f酶r nedlukningerne.

Hvad skriver patienterne om i e-mailkonsultationer? 

De fleste l忙gehuse har retningslinjer i forhold til, hvordan man skal skrive til l忙gen. Det g氓r igen, at e-mail b酶r bruges til sp酶rgsm氓l af ikke-kompleks karakter. L忙gen skal helst kunne svare ja eller nej til sp酶rgsm氓let. 

Men s氓dan er virkeligheden ikke. E-mails bliver brugt p氓 mange forskellige m氓der. Der kan v忙re patienter, der skriver enkle ja-nej-sp酶rgsm氓l. Men der er ogs氓 alt muligt andet. Nogle skriver, at de er kede af det, om ensomhed, smerter, de ikke rigtig ved, hvad er, og om deprimerede og m酶rke tanker. 

E-mail bliver brugt lige s氓 forskelligt som de fysiske konsultationer. Man kan selvf酶lgelig ikke tage en blodpr酶ve for eksempel, s氓 det er klart, at digitale konsultationer adskiller sig p氓 afg酶rende punkter i forhold til fysiske.  

Hvordan forholder l忙ger sig til de digitale konsultationer? 

L忙gerne vil helst have sp酶rgsm氓l, der ikke skal bruges alt for meget tid p氓. Den store hurdle er, at de ikke har afsat s忙rligt meget tid til de digitale konsultationer. Hver gang vi f氓r en ny kommunikationskanal, skal vi omorganisere os. 

Jeg har v忙ret i l忙gehuse, hvor de syntes, det var h氓rdt og stressende, hvis der kom mange e-mails, og jeg har v忙ret i l忙gehuse, hvor de syntes, det var dejligt, fordi det gav afveksling i dagen. Det bliver et problem, hvis de digitale konsultationer resulterer i overkommunikation. 
M酶d forskeren

Anette Gr酶nning er lektor ved Medievidenskab, Institut for Kulturvidenskaber, og forsker i digitale beskeder, herunder digitale konsultationer i almen praksis.

En 忙濒诲谤别 herre fortalte, at han aldrig sendte e-mailen samme dag,鈥痟an skrev den. Han sov altid p氓 den, f酶r han sendte den.鈥疕an sorterede sit eget sygdomsbillede.鈥疞idt som at reflektere i en dagbog.

Anette Gr酶nning, lektor

Mange l忙ger t忙nker m氓ske, at en fysisk konsultation er det bedste, the golden standard. Men mange patienter kan lide, at kommunikationen foreg氓r asynkront, p氓 e-mail, eller at de kan slukke igen, hvis det er p氓 video. Der kan v忙re en intimitetsgr忙nse, som har rykket sig.  

 

Hvordan forholder patienterne sig til digitale konsultationer? 

Patienterne bruger e-mails p氓 forskellige m氓der. De kan anvende e-mails uhensigtsm忙ssigt, n氓r de skriver om noget, som ikke kan l酶ses i indbakken. Men det er mere komplekst, for e-mailen kan for eksempel varme op. Nogle patienter har vanskeligt ved at sige sv忙re ting i en fysisk konsultation.  

Vi har set eksempler p氓, at patienter bruger e-mail til l忙gen som en ventil. Mennesker, der konsulterer deres l忙ge ofte, har nogle gange en t忙ttere relation til l忙gen. Den kan de vedligeholde via e-mail. For andre patienter giver muligheden for at bruge e-mail tryghed, ogs氓 selv om de ikke bruger den.  

Nogle forbereder e-mailen. En 忙濒诲谤别 herre fortalte, at han aldrig sendte e-mailen samme dag, han skrev den. Han sov altid p氓 den, f酶r han sendte den. Han sorterede sit eget sygdomsbillede. Lidt som at reflektere i en dagbog. Det opleves godt, at man kan forberede sin kommunikation p氓 den m氓de.

Hvad sker der i kommunikationen mellem l忙ge og patient ved e-mailkonsultationer? 

E-mailkonsultationer 氓bner for et nyt f忙lles interaktionsrum, en ny m氓de at vedligeholde sin relation. Mange bruger e-mailen til at f氓 afgjort, om det n酶dvendigt at komme op til l忙gen. L忙ge og patient l忙rer ogs氓 hinanden at kende p氓 en ny m氓de, fordi de skriver sammen.  

Ulemperne kan v忙re, at l忙ge og patient misforst氓r hinanden. Nogle l忙ger har ikke s氓 meget tr忙ning i at skrive til patienter. Det g酶r noget, at vi ikke kan se og h酶re hinanden i en e-mail. Patienten har bedre mulighed for at forberede, hvad de vil skrive.  

Forskningen bag

  • Forskningsprojektet HAIDA, Healthy Aging in a Digital World, er et treårigt projekt, hvor en tværnordisk forskningsgruppe undersøger de 75+-åriges brug af teknologi til deres sundhed. 
  • Lektor Anette Grønning og post doc. Amalie Søgaard Nielsen fra Medievidenskab, 海角社区, repræsenterer den danske del. 
  • De arbejder sammen med Lunds Universitet og University of Eastern Finland.  
  • Projektet er finansieret af Kamprad Familien Fonden og indgår i det syvårige nordiske forskningsprogram Future Challenges in the Nordics.  
  • Anette Grønning var leder af forskningsprojektet ”Digital konsultation”, 海角社区, der løb fra 2017 til 2021.  
  • Projektet undersøgte oplevede muligheder og barrierer ved digital konsultation i almen praksis ved bl.a. at kombinere analyse af e-konsultationer med interviews med patienter og praksislæger. Målgruppen var især aldersgruppen 65+. 

Til geng忙ld f氓r l忙gen ofte en anden historie fra patienten, end hvis patienten kom i l忙gehuset. Patienten skal selv fort忙lle historien om sin sygdom, og l忙gen har ikke mulighed for at sp酶rge. Det interesserer mig, hvordan man som patient udvikler et sprog om den sygdom, man ikke ved ret meget om. 

Hvad betyder det at patienterne selv fort忙ller deres historie? 

L忙gerne f氓r nogle andre historier, og de er ikke n酶dvendigvis d氓rligere. Det kan give noget til relationen, men det kan ogs氓 sl酶re, hvad der foreg氓r. Det betyder, at der er ganske mange, der ender med at opfordre patienterne til at booke en fysisk konsultation.   

Det kan virke som overkommunikation, men omvendt fort忙ller nogle af de gamle m忙nd, vi har interviewet, at de kommer til l忙gen, fordi de kan skrive til l忙gen f酶rst. Ellers ville de m氓ske ikke komme til l忙gen.  

聽Mange patienter kan lide, at kommunikationen foreg氓r asynkront, p氓 e-mail, eller at de kan slukke igen, hvis det er p氓 video. Der kan v忙re en intimitetsgr忙nse, som har rykket sig

Anette Gr酶nning, lektor

Andelen af e-mailkonsultationer, som f酶rer til fysiske konsultationer, har v忙ret brugt til at sige, at e-mailkonsultationer ikke f酶rer til noget, fordi patienterne alligevel kommer til en fysisk konsultation. Men det kan v忙re, at man f氓r nye grupper til at komme til l忙gen, eller man fanger noget alvorligt tidligere.

Hvordan mener du, man kan forbedre kommunikationen ved digitale konsultationer?

Man kan bruge viden fra forskningen til at kl忙de l忙ger og patienter bedre p氓 og se p氓, hvad de mangler for, at de synes, det fungerer. Vores forskning viser, at der er fordele og ulemper. Vores pointe er, at vi nuanceret skal 诲谤酶蹿迟别 de muligheder og de begr忙nsninger, de digitale konsultationer giver.  

Digitale konsultationer skal ikke erstatte de fysiske, men skal komplementere, s氓dan at nogle kan f氓 hurtigere hj忙lp p氓 den m氓de og ikke fylde i ventev忙relset. Mange har en mening om, hvordan digitale konsultationer er, men forskningen m氓 frem i lyset

Mange bliver for eksempel overraskede over, at det mest er 忙濒诲谤别, der bruger e-mailkonsultationer. Men st酶rstedelen af de 65-氓谤颈驳别 kan godt e-maile. Mange 忙濒诲谤别 foretr忙kker at skrive for eksempel p氓 grund af h酶retab, ligesom mange gerne vil have dokumentation, som de kan vise andre og l忙se igen senere.  

Redaktionen afsluttet: 15.03.2023