海角社区

Skip to main content
DA / EN
Unges trivsel

Unge p氓 danske ungdomsuddannelser trives

Ny stor unders酶gelse blandt mere end 11.000 elever p氓 100 danske ungdomsuddannelser nuancerer det eksisterende billede af unges massive mistrivsel. Mere end 80% af de unge p氓 tv忙rs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt, og trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger.

Af Anne H酶gedal, , 19-12-2023

For nyligt sendte TV 2 en dokumenter, som pegede p氓, at 44 procent af unge mellem 16 og 25 氓r lider af mistrivsel.

Helt s氓 slemt st氓r det ikke til, viser en ny unders酶gelse (kaldet TrivselsLUP, red.) gennemf酶rt af forskere fra Center for Gymnasieforskning p氓 海角社区 for Praxis-Fonden.

80 procent trives rigtig godt

I TrivselsLUP-unders酶gelsen deltager mere end 11.000 elever fordelt p氓 100 ungdomsuddannelser i hele landet.

Unders酶gelsen viser, at mere end 80% af de unge p氓 tv忙rs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt. Trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger.

Unders酶gelsen differentierer mellem tre dimensioner af trivsel 鈥 emotionel trivsel, social trivsel og faglig trivsel.

Uddannelsesinstitutionerne kan st酶tte elevernes faglige trivsel ved for eksempel at arbejde med elevernes forventninger til uddannelsen og undervisningen samt med relationerne mellem l忙rer og elever鈥

Ane Qvortrup, professor

Den emotionelle trivsel fokuserer p氓 elevernes hum酶r og oplevelse af gl忙de ved skolen, den sociale trivsel fokuserer p氓 oplevelsen af at blive forst氓et, passe ind p氓 ungdomsuddannelserne og have gode kammerater, mens den faglige trivsel, som ligger v忙sentligt lavere end de andre former for trivsel, fokuserer p氓 elevernes l忙ringslyst, l忙ringsgl忙de, og oplevelse af undervisning.

Den faglige trivsel er generelt lavere end de andre trivselsdimensioner blandt alle unge.

- Det er meget positivt at se, at det store flertal af eleverne trives socialt og emotionelt godt eller rigtig godt. Det er bem忙rkelsesv忙rdigt, at for denne gruppe h忙nger emotionel og social trivsel kun svagt sammen med faglig trivsel, siger Lars Goldschmidt, formand for bestyrelsen i Praxis-Fonden og uddyber:

- Derfor er der behov for, at der p氓 skolerne fokuseres mere p氓 faglig trivsel som en selvst忙ndig trivselsdimension, siger Lars Goldschmidt.

Skoler kan p氓virke elevers trivsel

Unders酶gelsen s忙tter ikke bare de unges trivsel under lup, men har ogs氓 fokus p氓 hvilke l忙ringstilgange og undervisningsmetoder, der skaber variationer i elevernes trivsel.

Ser man p氓 den faglige trivsel, viser unders酶gelsen, at elever, der tror p氓 egne evner og oplever at mestre aktiviteter p氓 deres ungdomsuddannelse, trives bedst.

- Elevernes l忙ringstilgange og undervisningsformer forklarer samlet set en v忙sentlig del af variationerne i elevernes faglige trivsel p氓 tv忙rs af ungdomsuddannelserne, siger en af forskerne bag unders酶gelsen, Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasieforskning.

L忙rere har stor betydning for trivsel

Hun p氓peger, at en del af trivselsarbejdet ligger uden for skolen, men at denne unders酶gelser viser, at eleveres trivsel ogs氓 p氓virkes af forhold p氓 deres skole og i undervisningen.

- Uddannelsesinstitutionerne kan st酶tte elevernes faglige trivsel ved for eksempel at st酶tte deres self efficacy og oplevede mestring i forhold til skolen, siger Ane Qvortrup og uddyber:

- De kan arbejde med elevernes forventninger til uddannelsen og undervisningen samt med relationerne mellem l忙rer og elever. Vores unders酶gelse viser ogs氓, at det kan v忙re godt at arbejde med 酶velser og eksempler. 

Kort om unders酶gelsen

  • TrivselsLUP unders酶ger trivsel, l忙ringstilgange og undervisningsformer i praksis p氓 tv忙rs af de forskellige ungdomsuddannelsestyper. I TrivselsLUP unders酶ges trivsel i overensstemmelse med nyere internationale standarder med b氓de positivt og negativt ladede sp酶rgsm氓l.  
  • I den internationale forskning er det veldokumenteret, at de fleste mennesker har b氓de positive og negative trivselsoplevelser samtidigt, og en nuanceret forst氓else kr忙ver s氓ledes, at man balancerer de modsatrettede oplevelser. P氓 dette punkt adskiller unders酶gelsen sig fra flere tidligere nationale trivselsunders酶gelser路  
  • Rapporten kan rekvireres i januar 2024.   

I lighed med tidligere undersøgelser gør undersøgelsen det også klart, at lærerne har stor betydning for elevernes trivsel, da elevernes relation til lærerne – om de er opmærksomme, udviser forståelse og tager sig tid til at hjælpe – forklarer en stor del af variationen i elevernes faglige trivsel.

Samtidig viser undersøgelsen, at elevernes arbejde med digitale læremidler samt mængden af øvelser og eksempler i undervisningen korrelerer positivt med den faglige trivsel.

- Det er bemærkelsesværdigt - men ikke overraskende - at den faglige trivsel for en stor gruppe af eleverne fremmes ved brug af praktiske eksempler og øvelser i undervisningen samt adgang til selvstændigt arbejde med digitale undervisningsmaterialer, siger Lars Goldschmidt.

M酶d forskeren

Ane Qvortrup, professor ved Center for Gymnasieforskning, 海角社区

M酶d forskeren

Eva Lykkegaard er lektor ved Center for Gymnasieforskning, 海角社区.

Redaktionen afsluttet: 19.12.2023