海角社区

Skip to main content
厂耻苍诲丑别诲蝉补诲蹿忙谤诲

Forskellen mellem sunde og usunde stiger

Den sociale ulighed i sundhed er steget de seneste 30 氓r. Og for f酶rste gang er der nu dansk forskningsm忙ssig bel忙g for at sige, at borgere i socialt udsatte boligomr氓der har en markant mere usund adf忙rd.

Af Bolette Marie Kj忙r J酶rgensen, , 15-05-2018

 
Maria Holst Algren har for nylig forsvaret sin ph.d.-afhandling om sundhedsadf忙rd i 12 forskellige socialt udsatte boligomr氓der - fordelt i hele landet. 

Hendes forskning, som er banebrydende i dansk kontekst, dokumenterer nemlig for f酶rste gang, at borgere i udsatte boligomr氓der er mere tilb酶jelige til at have usund sundhedsadf忙rd i form af usund kost, tobaksrygning og fysisk inaktivitet sammenlignet med den generelle befolkning. 

I unders酶gelsen er der taget h酶jde for forskelle i sociodemografiske og socio酶konomiske karakteristika som for eksempel etnicitet, uddannelsesl忙ngde og erhvervsm忙ssig stilling. 

Ret til et sundt og langt liv

I de udsatte boligomr氓der var det is忙r m忙nd, lavt uddannede, arbejdsl酶se, f酶rtidspensionister og borgere der bor alene, der var mere tilb酶jelige til at have usund adf忙rd.
 
鈹 Den sociale ulighed i sundhed er steget markant. Og det er et problem. I 1970鈥檈rne r酶g for eksempel alle samfundslag, mens der i dag er flest rygere blandt dem med ingen eller lav uddannelse - med det resultat, at de har en langt h酶jere d酶delighed sammenlignet med den 酶vrige befolkning. 
 
-Derudover viser en tidligere unders酶gelse, at borgere i Hasseris i gennemsnit lever 13 氓r l忙ngere sammenlignet med borgerne i det mere udsatte boligomr氓de i Aalborg 脴st. Det er et problem, som skal adresseres 鈥 vi har alle ret til at leve et sundt og langt liv, lyder det fra Maria Holst Algren.

 

Ikke et bevidst valg

Hun tror ikke, at der ligger et bevidst valg bag en usund livsstil.
 Men da hendes forskning også viser, at beboerne i udsatte boligområder oplever en langt højere grad af stress og ensomhed sammenlignet med den generelle befolkning, er hun tilbøjelig til at forklare den relativt dårligere sundhed med blandt andet disse forhold. 

Der skal mere til end fokus p氓 sundhed for at 忙ndre adf忙rden

Maria Algren, post.doc

Dette understøttes endvidere af, at hun finder, at stress, social isolation og ensomhed er forbundet med usund adfærd blandt beboerne i udsatte boligområder. 

Sværere at have overskud

鈹 Det er sværere at have overskuddet til at foretage sunde valg, når man føler sig udfordret. Så ud over at der er brug for sundhedsfremmende interventioner i form af reduktion af rygning, mere frugt og grønt og mere fysisk aktivitet i udsatte boligområder, er der også brug for at arbejde med borgernes følelse af stress, social isolation og ensomhed. 

-Det handler om at skabe rammer, hvor vi fremmer fællesskaber og muligheden for fysisk bevægelse, samtidig med at vi hjælper dem til at håndtere stress, så løsningen ikke bliver en smøg eller dårlige kalorier, men andre redskaber som mindfulness, yoga eller sociale aktiviteter, siger Maria Holst Algren.  
 

En kommunal opgave

Arbejdet med at fremme sundheden i de socialt udsatte boligomr氓der b酶r v忙re en kommunal opgave, da ansvaret for sundhedsfaglige initiativer, blandt andet i form af forebyggelse, i forvejen ligger her, mener Maria Holst Algren. 

Hun fremh忙ver, at det at hj忙lpe til en sundere livsstil ikke kun handler om ensidigt fokus p氓 sundhedsm氓l, men ogs氓 om de sociale aspekter.

鈹 Forskning viser, at det at bo i et socialt boligomr氓de i sig selv er stressende. Desuden er det almenmenneskeligt, at man lever efter de normer, som er g忙ldende i det milj酶, hvor man bor. Derfor skal der mere til end fokus p氓 sundhed for at 忙ndre adf忙rden med rygning, fysisk inaktivitet og usund kost.

Mulighed for fællesskaber

Maria Holst Algren foreslår blandt andet, at forebyggelse af ensomhed kan imødegås ved, at der skabes muligheder for sociale fællesskaber i for eksempel borgerhuse. 

Her kan borgerne mødes og få hjælp til rygestop og deltage i sociale arrangementer i form af fælles madlavning. 

鈹 Det handler om at få integreret nogle gode værdier og normer for en sund adfærd, men det skal kobles med et socialt aspekt, så borgerne kan bakke hinanden op.
 

Trygge omgivelser

I forhold til fysisk aktivitet skal man f酶rst og fremmest have kigget p氓, hvilke muligheder der er for bev忙gelse og udend酶rs aktiviteter. Er omgivelserne trygge, s氓 borgerne har lyst til at bev忙ge sig ud?

鈹 Graffiti, m酶rke stier og manglende belysning er ikke fremmende for lysten til at komme ud. Det handler rigtig meget om, at man skal g酶re det lettere for borgerne at tr忙ffe de sunde valg, fort忙ller Maria Holst Algren.

Om forskningsprojektet:

  • Ph.d.-afhandlingen er baseret p氓 data fra 鈥漀忙rmilj酶-sundhedsprofilunders酶gelsen鈥, som 5.113 personer fra udsatte boligomr氓der har deltaget i. 
  •  Svarprocenten p氓 63 procent er, if酶lge Maria Holst Algren, h酶j i forhold til, at mange af beboerne i de socialt udsatte boligomr氓der er lavtuddannede, og de deltager sj忙ldent i sundhedsprofilunders酶gelser.         
  • Materialet sammenlignes med den generelle befolkning ud fra data i 鈥漇undheds- og sygelighedsunders酶gelsen 2010鈥, hvor 15.165 borgere deltog. 
Bl氓 bog:

Maria Holst Algren er postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed p氓 海角社区. Hun forsker i social ulighed i sundhed, herunder hvordan sociale determinanter p氓virker vores sundhedsadf忙rd

Få mere Ny Viden

Redaktionen afsluttet: 15.05.2018